Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

43 sken et skal stige i B, maa man her ovenfra nedad ndove et Tryk 10 x 12 — 120 Pd. Tænke vi os nu ved m i det ene af de to med hinanden forbundne Kar r og s (Fig. 42) anbragt en horizontal Skille- væg, da vil denne erholde et opadgaaende Tryk lug B . h . f, naar man ved B beteg- ner Fladens Størrelse, ved h H oid en pv og ved f Vædffens Vægtfylde. Er ab Vædfkens Overflade t r, og sættes am = h', da bliver det Tryk, som Fladen modtager h' x f. Tænke vi os derpaa istedetfor Skillevæggen et horizontalt Vandlag ved m, vil dette modtage de samme Tryk fra begge Sider, saa at den maa bevæge sig, naar et Bxhxf=Bx h' x f b. e. naar h — h'. Naar altsaa en Vædffe paa een Gang befinder sig i flere med hinanden forbundne Kar, kan den kun være i Ligevægt, naar den staaer lige hoit i alle Karrene, saa at Overfladerne i disse Kar maae ndgjore Dele af samme borizontale Plan. 54. Nedsænkes i en Vædffe et Legeme abcd, vil dette ovenfra modtage et Tryk lug Vægten af Vædffemassen afgb, Fig. 43. medens den nedenfra trykkes opad med en Kraft, \ Z der er lug en Vædffemasse fgdc. Betegne vi nu Legemets Vægt ved v, den forste Vædffesoile ved f, den sidste ved F, da see vi at den Kraft, ==________ som forer Legemet nedad er liig f + v medens det trykkes opad med en -Krast liig F; Legemet vil altsaa stræbe at synke med en Kraft liig f +v —F = v — (F — i). Men F — f er netop liig Vægten af den af Le- gemet uddrevne Vædffemasse, saa at vi see: naar et Lege- me nedsænkes i en Vædske taber det saa meget t Vægt, som den Vædskemasse, det har uddrevet, v e i e r. Om Rigtigheden af denne Lov kan man ogsaa overtyde sig ved et Forsøg. Hænger man nemlig nnder deil ene Skaal