Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

51 63. Maaler man Afstanden mellem en Vcedftes Høide t og udenfor et deri neddyppet Haarror (et snævert Nor), vil man see, at Holderne af de hævede eller nedtrykkede Vædskesoiler staae i omvendt Forhold til Norenes Gjennemsnit, saa at s. Er. Vand vil hæves til den dobbelte Hoide i et Ror, hvis Gjen- nemsnit kun er halvt saa stor. 64. Optages et Haarror af en Vædste, som i Noret havde staaet over Overfladen, vil man see, at nogen Vædste bliver deri, og tillige vil man see, at den Vædffesoile, soin Ro- ret nu kan bære, er større end den, der blev hævet, da Roret Fiff. 51. stod i Vædfken. Er f. Er. ab (Fig. 51) den Soile, som stiger op i et Glasror, hvis ene Ende staaer i Vand, da kan den Soile, som bliver hængende i Noret, naar det optages af Vandet, naae Hoiden cd eller endog ef. Denne Forskjel afhænger af den Draabe, som danner sig ved Rorets nederste Ende; ere nemlig Rorets Vægge nogenlunde tykke, Udbreder Draaben sig forneden, og i saa Fald er Vandsoilens Hoide ringere; ere derimod Norets Vægge meget tynde, bliver den convere Draabe forneden næsten lug den concave Fordybning foroven, og i saa Fald er Vandsoilens Hoide ef meget nær dobbelt saa stor som den Hoide ab, til hvilken Vandet hævedes, da Noret endnu var neddyppet i Vandet. 65. Boies et Haarror saaledes som det sees i Fig. 52 Fiff. 52. vg kommer man Vand deri, da vil det staae lige hoit i begge Nor, saa længe , det endnu ei har naaet det kortere Rors j overste Ende Kommer man nu efter- s gi | W» | ,|C ha anden Vand t det længere Nor, vil i jl IM! l| JK det snart t den kortere Deel stige til den overste Rand; fra dette Dieblik af vil det ved Tilkomst af mere Vand stige i det længere Nor, medens den concave Overflade ved a efterhaanden fyldes, ind- til det her staaer med en fuldkommen plan Overflade, og maa- 4*