Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

77 Naar en saadan Pompe skal være brugbar, maa Vandet kunne naae den nederste Ventil r, hvis Stilling altsaa maa ashænge af den Grad, til hvilken man kan drive Luftfortyndin- gen mellem r og t. Naar der ved Stemplets dybeste Stilling ei fandtes noget Num mellem t og r, kunde man mellem disse Ventiler tilveiebringe et fuldkommen lufttomt Num, og da kunde man anbringe r 32 Fod over Vandets Overflade; men da det er en Umulighed ganffe at Undgaae et stadeligt Num under Stemplet, kan Fiff. 8-1. man i hvilket gaaer Stemplet p; men kun to Ventiler 1 og r i Stemplet mangler. trænger Vandet op gjennein r, , idet Loftes aldrig lade Afstanden være fuldt 32 Fod. 91. Suge-og Trykpompen be- staaer aset Sugerora, et Stigror s, etPom- peror c, den har Ventilen Stemplet og ved Stemplets Nedgang lukkes r, og Vandet presses i Veiret gjeunem 1. Stillingen af Ventilen r afhænger ogsaa her af den Grad, til hvilken man kan bringe Luftftfortpndingen mellem p og r. f. vindkjedelen. 92. Naar man vil frembringe en continueerlig Vandstrøm (f. Er. ved en Brandsprone), anvender man den saakaldte Viudkjedel. Ned to Trykpomper presser man Vand ned i et stort Reser- voir, hvorved den heri værende Lnft fortættes, og derved tryk- kes Vandet ud gjennein et Nor, saaledes som ved Heronskug- len. Pomperne staae nemlig ned i et Kar med Vand; naar nu Stemplet loftes, trænger Vandet gjennein Bundventilen d ind i Pomperoret; trykkes Stemplet atter ned, presses Vandet gjennem Ventilen c ud i den egenlige Vindkjedel a, hvorved