Brødrene Johannes og Nicolai Vermehrens Opfindelse
til Forebyggelse af Togsammenstød paa Stationer

14 Det synes mig at være et stift Stykke, at man kan byde Ministeren Sligt. Men havde man skrevet anderledes, havde man vist næppe opnaaet det Resultat, man ønskede. Hvis Banerne havde tilskrevet Ministeren saa- ledes: »Der prøves for Øieblikket i Østerrig et Appa- rat, som er i Besiddelse af de Mangler, som, i Henhold til vore Udtalelser til Brødrene Vermehren, gjøre dets Anvendelse umulig. Vilde det derfor ikke være rettest at afvente Resultaterne af disse østerrigske Forsøg, for- inden man giver sig til at prøve et dansk Apparat, der tilfredsstiller alle berettigede Fordringer?« . . ja, saa vilde det ganske vist have været i Overensstemmelse med Sandheden, men der er vistnok en til Vished grændsende Sandsynlighed for, at Hans Excellence ikke havde accep- teret Generaldirectoratets Anskuelse i denne Sag. Nu er det ikke Meningen, at vi ville fremstille vort Apparat som det bedste af alle og gjøre Fordring paa, at netop det skal indføres; thi det er jo meget muligt, at der findes et andet, som er bedre; men vi skulle dog tillade os at gjøre den Bemærkning, at saafremt et saa- dant Apparat med Rette skal have Forrangen for vort, er det absolut nødvendigt, at det løser den dobbelte Opgave, vi have sat os, at overflødiggøre baade Locomotivføreren og Signalheiseren. Men, hvad er nu Banernes Mening? Ja, lægger man alt det foregaaende sammen, fore- kommer det mig, at den Antagelse ligger nær, at det Hele fra Generaldirektoratets Side kun er tomme Udflugter, og at man ikke vil prøve hverken vort Apparat eller noget andet. Og hvorfor vil man ikke? Det er os umuligt at forstaae, at Generaldirectoratet, som har Ansvaret for de Reisendes Liv og Lemmer og som til Overflod har Gjentofteulykken i friskt Minde, kan optræde saaledes. (Jeg henviser til nedenstaaende For- tegnelse over Jernbaneulykker).