532
Den skandinaviske Halvø.
Faar 1 389,400, Geder 287,700 og Svin 333.700; 1907 var der 142.600 Rensdyr Den
aarlige Værdi af Kvægavlen er 130 Mill. Kr. og derover, men der maa dog indføres
en Del Fedevarer (Kød og Flæsk) og levende Kvæg, navnlig fra Danmark Sloibn-
tannien og Amerika, især paa Grund af Byernes og Handelsflaadens store Forbrug.
— Skovdriften er en Hovednæringsvej for mange Egne, saaledes omkring 1 ista,
Giommen, Drammens-, Skiens- og Nidelven samt i det nordlige af Trondhjems Stift;
enkelte Egne er dog skovfattige som en stor Del af Vestkysten og Øerne uden or
dem, hvor der maa bruges Tørv til Brændsel og indføres Tømmer fra andre Stedei
Det ligger til Dels i den tidligere hensynsløse Rovhugst, som Staten nu har beslræ
sig for at standse dels ved aarlig Indkøb af Skovstrækninger, saa at Staten nu ejer
c. 8 % af alle Skovene, dels ved Plantninger, især paa Jæderen og Lister and og
Oprettelsen af Forstskoler (Skogskoler), saaledes i Kongsberg og Stenkjær (i alt 7)
ligesom ogsaa Lovgivningen har begyndt at gribe ind i den private Skovdrift. Fyr
findes over hele Landet, Gran især i det Søndenfjældske, Birken er spredt, mest
findes den i Finmarken. Eg og Bøg kun i de sydligste Egne. I 1912 har man wi-
deret Skovene til en Værdi af 570 Mill. Kr. Værdien af Udførslen varierer en Del,
den var saaledes i 1873 og 74 c. 55 Mill. Kr. aarlig, 1879 kun 28 5, Mi senere er
den steget betydelig, til 60 Mill, og derover, 1908 endog 76)5 Mill.; Udførslen e
størst til Storbritannien, Belgien, Holland, Frankrig, dernæst Tyskland og Danmark;
de vigtigste Udførselshavne ligger ved Skagerak mellem Fredriksstad og Langesund
de betydeligste er Frederiksstad, Fredrikshald, Christiania og Drammen, hvorimod
de vestenfjældske Havne, med Undtagelse af Trondhjem og Havnene i Nordland,
næsten intet udfører; men Landet selv forbruger og bearbejder Masser af Træ,
flere Gange mere, end der udføres. Hugsten foregaar fra sen Høst og hele Vinteren
om Forafret, naar Elvene svulmer, flødes Tømmeret, efter at det er mærket, ned
ad disse til Savværkerne og Udskibningsstederne; ved Vandfaldene føres Tømmeret
udenom ved Kanaler. — F i s k e r i e t er en Hovednæringsvej, navnlig i det Vesten-
og Nordenfjældske, andre Næringsveje er her af helt underordnet Betydning. en-
ved V4 af Befolkningen lever af Fiskeri, og det aarlige Udbytte vanerer mellem
30 oa 50 Mill. Kr.; 1905 var det over 31,3, 1912 52,Gj Mill. Betydehgst er de perio-
diske Torskefiskerier (Vaar- eller Havtorsk. Skrei), der ^regaar mange
Steder, men navnlig ved Søndmøre og Lofoten i Febr.-Apnl og i Nordland, noget
senere; del største Fiskeri foregaar ved Lofoten, hvor der aarlig samler sig omkring
80- 90.000 Mennesker, Fiskere, Skippere, Handelsmænd og OPkøbere5 2*2
hvoraf der aarlig fanges 50-70 Mill. Stkr. (1912 endog 99,3 Mill, hl en Værdi af
26 7 Mill. Kr.), tilberedes hovedsagelig som Tør- eller Klipfisk. Dernæst er der
Si’lde og Brisling ef is ke ri et (Vaarsild, Storsild. Sommer- eller Fedsild)
der er mere skiftende i sit Udbytte, og som i Slutningen af det 19 Aarh syntes at
være i Aftagen, men nu atter er i Opkomst (1882 c. 503,000 hl til Værd! af 3,45 Mill.
Kr 1903 1 73 Mill, hl, 19 1 2 2,72 Mill, hl, Værdi 12,5 Mill. Kr.). Desuden maa af Kyst
fiskerierne nævnes Makrellen, navnlig i Skagerak og ved Jarlsberg-Larvik Amts
Kyst (1912 henved 19 Mill. Stykker til Værdi af 1,74 Mill. Kr.), Laagen, Sejen
Brislinger fiskes navnlig fra den svenske Grænse til Bergen og tilberedes som An-
sjos __ Hummer og Østers; i Elvene fiskes en Del, navnlig Laks og Ørred. Norge
deltager ogsaa i Torskefiskerierne ved Spitzbergen, Sildefiskerierne ved IslandLo
Sæl- og Hvalfangsten baade i det nordlige og sydlige Ishav, navnlig er den det sidste
Sted tiltaget overordentlig i de sidste Aar, saaledes at Norge nu har c. af hele
Verdens Produktion af Hvalolie (1913: 600,000 Fade). De vigtigste Udførselsbyer er
Bergen, Christianssund, Stavanger og Aalesund; Tørfisk gaar mest til Ita lenl g
Østerrig, Klipfisk til den pyrenæiske Halvø (c. 70 %), Tyskland og Rusland, Sild til