Norge. Historiske og politiske Forhold.
535
som Grundlovsforandringer, Budget, Skatter o. a., behandles i det samlede Ting.
Kongen har suspensivt Veto, o: han kan sige to Gange nej til en Lov, men vedtages
den enslydende i tre paa hinanden følgende Storting, der er fremgaaede ved nye
Valg, er den Lov ogsaa uden Kongens Sanktion. Odelstinget kan rejse Anklage mod
Regering, Højesterets og Stortingets Medlemmer ved Rigsretten, der bestaar af Lag-
tinget (højst 31 Medl.) og Højesteret (højst 9 Medl.). Den dømmende Myndighed er
i 1. Instans hos Underretterne (Sorenskriveren paa Landet, Byfogden i Byerne,
Fra Bergensbanen (Vossebanen).
Byretten i Christiania), 2. Instans er 3 O v e r r e 11 e r (i Christiania, der hovedsage-
lig indbefatter Christiania og Hamar Stifter, i Bergen, hvortil væsentlig hører Chri-
stianssand og Bergens Stifter, og i Trondhjem, Trondhjems og Tromsø Stifter);
«verste Instans er Højesteret i Christiania, Byretten i Christiania appellerer
lige til Højesteret. — I økonomisk Henseende maa erindres, at en stor Del af
Indbyggerne i det af Naturen karrigt udstyrede Norge lever i smaa Kaar, navnlig
paa Vestlandet og i den nordlige Del; men paa den anden Side er ogsaa Formuen
mere ligelig fordelt end i mange andre Lande; der har aldrig været nogen stor eller
mægtig Adel, hvorimod store Dele af Jorden tidligere ejedes af Kronen, men fra
1821 gaves der dens Fæstere Adgang til at købe Jord,‘ og fra den Tid er mere og
mere kommet i privat Eje og udstykket, saa at den dyrkede Jord nu næsten ude-
lukkende er paa Bøndernes Hænder. Statens Finanser er gode og udviser for
det meste Ligevægt eller Overskud; har Budgettet end i de senere Aar været tynget
af de store Statslaan til Fremme af Jærnbaneanlæg og andre offentlige Arbejder,
er ogsaa Skatteindtægterne stegne i Forhold paa Grund af den voksende Velstand.
Budgettet 1911—12 lød paa: Indtægter 140,73, Udgifter 132,93 Mill. Kr.; af Ud-