560
Danmark.
Nordby-Hede, paa hvis Østside den brede Stavnsfjord skærer ind. Nordlandet er op-
fyldt af en Mængde Morænesandbakker med bratte Sider, skilte ved dybe Klø i ter,
højeste Punkt er Ballebjærg, 64 m, hvorimod Sydlandet mest er dækket med Moræne-
ler og har en bølgeformet Overflade; her er Dyret 48 m.
C. Jylland. Som alt berørt maa man helt opgive den ældre Teori om et sam-
menhængende Højdedrag, der som en Fortsættelse af den uralsk-baltiske Højderyg
skulde gaa gennem hele Halvøen nærmest ved Østkysten og fortsætte sig N. for Lim-
fjorden lige til Skagen, saaledes delende Jylland i en mindre østlig og en større
vestlig Del. Hvad der bliver tilbage efter de nye Opmaalinger, er væsentlig kun det,
at det østlige og mellemste Jylland er det højeste, medens det vestlige, langt lavere
falder jævnt og næsten umærkeligt ned til Vestkysten; og om ogsaa man til Dels kan
paavise en væsentlig fra S. til N., rigtignok med store Bugtninger forløbende \ and-
skelslinje falder denne i alt Fald ikke sammen med Højdepunkterne, der snarere
ligaer i en Linje fra SV. til NØ. og strækker sig op mellem Aarhus og Randers over
en^Række uregelmæssig lejrede Højdebanker eller Plateauer. Højdebankerne er ofte
skilte ved forholdsvis betydelige Sænkninger, hvoraf flere tidligere har været Sunde
og saaledes har udsondret større og mindre Dele af Landet som Øer, men som senere
ved Hævning er bievne tørlagte. Hvad Vandløbene angaar, er de for en stor Del 1 vær-
aaer; men det mangler heller ikke paa Længdeaaer, de vigtigste er Gudenaa og
Skiveaa- for øvrigt udstraaler smaa Vandløb til alle Sider fra de fleste Banker ).
Ved den nærmere Beskrivelse deles Jylland i 1) Hovedpartiet fra Sydgrænsen
til en Linje omtrent mellem Sydspidsen af Limfjorden og Randersfjord, et Parti,
hvoraf omtrent Halvdelen ligger over 60 m o. H., 2} „Fladerne“ V. for dette Parti,
3) Partiet fra Randersfjord mod N. til Limfjorden og endelig 4) Landet N. for Lim-
fjorden, den „nørrejydske 0“. .
1 Den sydligste Del af Østjylland indtil den Sænkning, hvori den fra Engel-
holmsø kommende Vejleaa løber, har kun ringe Højder, de færreste hæver sig over
80 m; Skamlingsbanke S. for Kolding er 113 m, S. for den lille Koldmgaa, der fra N.
optager Vesternebelaa, ligger Ulveryg, 91 m. Nordligere, S. for \ ejlefjord og A ejleaa,
hæver Partiet sig i flere Højder paa over 100 m, saaledes Hesselbjærg, 102 m, og
Møqelhøj 108 ni. Men først N. for Vejleaasænkningen begynder Jyllands høj este
Par ti, der strækker sig fra SV. til NØ. op til Egnen mellem Skanderborg og Silke-
borg. Straks N. for Sænkningen ligger betydelige Banker 0. for det c. /0 m høje Pla-
teau Randbølhede, med Højdepunkter som Møllebjærg, 147 m, østligere Jelling,
118 m og andre Punkter omkring den dybe, naturskønne Grejsdal, der gennem-
strømmes af Grejs Mølleaa. Nordligere, V. for Horsens, ligger atter flere Højde-
punkter der naar over 125 m, som Vonge Bavnehoj, 128 m, og 7 ranebjærg, 138 m,
liggende i Hovedvandskellet. Men NØ. for disse og 0. for Vandskellet kulminerer Par-
tiet med Danmarks største Højder, nemlig EJ jer Bavnehøj, 172 m, SV. ior Skander-
borg og skilt fra dette ved de dybe Lavninger, hvori Himmelbjærgsøerne ligger.
Himmelbjærget, med Højder paa 162 og 148 m, der længe ansaas for Danmarks
høieste Punkt, SØ. for Silkeborg mellem Jul- og Salten Langsø.
Delte Hovedparti mellem Sydgrænsen og Silkeborg-Skanderborg lortsættes med
betydelige Højder langt ud mod Østkysten; saaledes hæver sig mellem Vejle- og
Horsensfjord Troldemosebakke, 120 m, og Bjærgelide, 121 m, medens Horsensfjords
Kyster selv dog er lave i Modsætning til Vejlefjords. I Horsensfjord løber Hansted-
----7—T., r- 1 Fr Hnn ivskp Høidervs til?“. Den Hovedvandskelslinje med Bugtninger,
at Læren om Højderyggen maa opgives.