Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
562 Danmark. knap 4 m o. H., og længere 0. paa er den saa lav, at den ofte oversvømmes ved Høj- vande i Randersfjord. Den største Sænkning i denne Del af Jylland er dog Gudenaalavningen, Dan- marks største Dal; ved Silkeborg er den kun noget over 18, ved Randers ikke 1 in over Havet. Den gennemstrømmes af Gudenaa, Landets største og mest udviklede Vandløb, idet man tydeligt kan skelne et Øvre-, Mellem- og Nedreløb. Den er c. 160 km lang og har et c. 2860 km2 stort Opland. Gudenaa udspringer c. 22 km NV. for Vejle 63 m o. H., hvorefter den løber mod NØ. og N. ind i Mossø, c. 22 m o. H., hvor Øvreløbet ender. Mellemløbet foregaar meget bugtet gennem en Række Søer (Himmel- b-jærgsøerne) ned til Silkeborg, paa hvilken Strækning den faar talrige Tilløb fra de Del af Skodbjærg Bakker ved Herning. smaa Sidesøer; af Søerne nævnes først paa hver Side af Mossø Skanderborg- og Salten Langsø, hvis Tilløb er Saltenaa, dernæst Guden-, Ryemølle-, Birk-, Knud-, Ravn-, Jul-, Borre-, Thor-, Bras- og Silkeborg Langsø; de største er Mossø (c. 1690 ha), Skanderborgsø (920 ha) og Julsø (560 ha), tilsammen er de c. 4850 ha. Ved Ud- trædelsen af Silkeborg Langsø begynder Nedreløbet; Gudenaa optager her Linaa fra 0. og snart efter Gjernaa fra NØ. og er nu 25—30 m bred med en Dybde af c. 1 m; hvorefter den løber mod N. og i en Bue mod V. og NØ., optagende fra SØ. Lilleaa og fra V. Alling- og Tangeaa, indtil den ved Optagelsen af Nørreaa har en ret anselig Vandmængde mecl 45—60 m Bredde og indtil 6 m Dybde. Den slaar nu ind i østlig Retning forbi Randers og falder ud i Randersfjord, der først be- gynder ved Grundfjord. 2. Det skildrede Højdeparti mellem Sydgrænsen og Limfjorden sænker sig jævnt ned mod V., medens dog mange Steder Overgangen fra Bankerne til F 1 a- d e r n e kan være brat nok, og dette i Forbindelse med, at Affaldet forløber i en temmelig regelmæssig Linje, har ganske naturligt frembragt Forestillingen om den jydske Højderyg. De jævne og mod V. næsten umærkeligt hældende Flader er dog langtfra saa jævne, som man tidligere antog; mange Steder afbrydes de af større