578
Danmark.
Volde, som først er forsvundne i vor Tid, fuldendtes; i det 18. Aarh. mærkes Ud-
videlsen al Søbefæstningen ved Anlæggel af Trekroner 1713 saml undler Fredenk X
Bebyggelsen af Amalienborgkvarteret, Frederiksstaden. Ved 1710 havde Byen■ c
66 000 Indb., men under Pesten 1711 døde c. 22.000; 1769 havde den c. 92 500
Indb Først i (let 19. Aarh. har den riglig udvidet sig, navnlig eitel 185<
ved Bebyggelsen af Kvarteret Gammelholm, Voldkuarlererne og F»;sfæd""e
ved Nedlæggelsen af Demarkationslinien og Nedbrydningen af de gamle Volde,
1801 l>avæ: Byen 100.000. 1855 .55.000, !880 235,000 og 1895 333.800 Indb.
Endelig kom i Begyndelsen af det 20. Aarh. den betydelige Udvidelse ved Indlem-
melsen af Brønshøj- og Valby kvartererne mod NV og SV saml
Amager. I 1901 havde Byen (med Brønshøj- og Valbykv) 378,200 1911 4
Indb. og med den helt af Byen indesluttede Handelsplads Frederiksberg 559,400
Ind),. Kjobenhavn dækker nu el Area! af c. 70 W, bar 17,000 Huse (med Frede
riksberg 21.850), over 800 Gader, c. 25 store Torve og Pladser og 70 80 Kirke
og Kapeller. Kjobenhavn er en tæl bebygget By (c. 27 Indb. paa hvert Hus), hvor
„Kasernesystemet“ stærkt er benyttet. T»nilip
Kjobenhavn inddeles i 1) den ældre By inden for Voldene eller Bou e-
varderne der er traadte i deres Sted, 2) Voldkvarlererne mellem Boule-
varderne og de langagtige Søer St. Jørgens-, Peblinge- og Sortedamssø som ligger
i en Linie Ira SV. lil NØ., 3) Forstæderne eller Broerne uden for Søerne og
li de ny indlemmede Dele, Brønshøj- og Valbydistriktet samt Sundbyerne.
Trods sin Ælde har dog Kjobenhavn langtfra Præg af en gammel By, de æ dre
Bygninger gaar med faa Undtagelser nær ikke længere tilbage end til Christian IV.s
Tid Grunden dertil er de hyppige og voldsomme Ildebrande navnlig 1728, da 5
Kirker og 1670 Huse (af 4100) brændte, og 1795, da over 940 Huse lagdes i As ,
samt Bombardementet 1807, der ødelagde over 300 Huse. Det uregelmæssigt byg-
gede Parli af Gammel-Kjøbenhaon med Ü1 Dels snævre og krumme Gader ligger S.
for Golersgade; særlig iøjnefaldende er dette, naar man bevæger sig gennem Byens
Hovedaare fra Kongens Nytorv gennem Østergade over Højbroplads og . »
torv gennem Vimmelskaftet lil Nygade, hvorigennem Færdselsaaren gaar videre
over Nytorv gennem Frederiksberggade lil Raadhuspladsen. Af fremtrædende lal-
tier i Gammef-Kjøbenhavn nævnes Kongen, Nytoro (over 3 ha) det
aas, der tidligere betragtedes som Byens Midtpunkt, og hvor bl. a. del 1874 opførte
kat Teater og Charlottenberg Slot, som rummer Kunstakademiet, ligger, midt paa
Torvet staar Christian V.s Bytterslatue („Hesten"). Et andel Parti er 1iadser> om -
kring Frue Kirke, en af Byens ældste Kirker, der allerede omtales i det 12. Aarh
den brændte 1728 og blev efter Genopførelsen med et c. 74 m højt Spir atter ødelag
ved Bombardementet 1807; den nuv. Kirkes største Pryd er det Indre mod 1
valdsens Kristus og Apostlene. Ved Pladsen ligger Universitetsfirkanten med Um-
versitetsbygningen, Biblioteket og Zoologisk Museum og i Nærheden den I» ske.
meget gamle St. Petrikirke, der ogsaa led meget 1807. I Nærheden ved Nytorv
ligger del smukke Domhus, del lidligere Raadhus. Raadhuspladsen (c. 2„ ha) el
med del nye smukke. 1903 fuldendte Raadhus (med Byens højeste Faarn,,102 m),
de store Holelier og som Knudepunkt for Sporvognskørslen det egentlige Midtpunkt
ta «or-Kjøbenhavn. Andre fremragende Kirker i den gamle Del af Byen er den af
Christian IV opførte Trinitatiskirke med del kendte Rundelaarn ved Kjøbmager-
gade og den i Vimmelskaftet liggende, fra et middelalderligt Kloster stammende
Helligaandskirke med den enesle helt bevarede Bygning fra Middelalderen del
restavrerede Helligaandshus; som en Levning af den smukke anselige JV
der brændte 1795, staar endnu Taarnet, hvis Spir er genopført 1909-10. Som en