Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Stedbeskrivelse. 581 de udenfor liggende Kvarterer og nye indlemmede Distrikter. Østerbro strækker sig langs Kysten og den mod N. førende „Strandvej“; Nørrebro, som forbindes med \ oldkvartererne (Søtorvet) ved Dronning Louises Bro, og hvor bl. a. St. Johannes- kirken og det nye store Rigshospital ligger er vokset sammen med Brønshøj- distnktet (Utterslev), og Vesterbro gaar i eet med Valbydistriktet. I Brønshøj- distnktet mærkes det nye store Bispebjærg Hospital, i Valbydistriktet Carlsberg Bryggerierne med deres mange monumentale Bygninger og Jesuskirken. Disse Distrikter sammen med Nørre- og Vesterbro indeslutter helt den endnu selvstændige Handelsplads Frederiksberg, der har Navn efter det af Frederik IV opførte Slot som nu benyttes til Officersskole og ligger midt i de af Kjøbenhavnerne stærkt besøgte Parker Frederiksberg Have og Søndermarken, tils. c. 65 ha; i Frederiks- berg ligger bl. a. ogsaa Veterinær- og Landbohøjskolen. Uden for Christianshavn findes endelig den fjerde Forstad Amagerbro, der er sammenvokset med Sund- byerne (Sundbyøster og Sundby vester), væsentlig Arbejderkvarterer. Foruden at være Midtpunkt for Landets videnskabelige og kunstneriske Liv og Nordens største Boghandlerby er Kjøbenhavn tillige en betydelig Forretnings- og Udvandrerby; om dens Omsætning og Handelsflaade er talt ovenfor. Ogsaa som Industriby er den allerede nævnt; navnlig maa fremhæves Industrien i Næringsmidler (Mølleindustri, Bryggerier, Brænderier, Sukkerraffinaderier), der indtager den stør- ste Plads, Tekstil- og Beklædningsindustrien, Maskin- og Metalindustrien (Burmeister & Wams Maskinværksteder og Skibsbyggeri paa Refshaleøen), kemiske Fabrikker og Industri i Læder og Træ samt to store Porcellænsfabrikker den kgl. Porcellæns- fabrik og Bing & Grøndahls). Kjøbenhavns Omegn med sin Afveksling af Skov og Sø og sine mange smukke Landsteder og Villabyer, navnlig langs Strandvejen, som paa store Stræk- ninger med de smaa fiskerlejer gør Indtryk af een sammenhængende By, er særlig kendt for sin Skønhed. I Byens nærmeste Omegn ligger N. for den købstadlignende By Hellerup, 10,700 Indb., der kan betragtes som en Forstad til Kjøbenhavn, de kgl. Slotte Charlottenlund (før Gyldenlund) i en af Kjøbenhavnerne meget besøgt Skov (c. 108 ha) og Bernstorff, nordligere i den ligeledes stærkt besøgte Skov Dyrehaven (c. 870 ha) det lille, af Christian V. opførte Jagtslot Eremitagen og ved Kysten det søgte Badested Klampenborg; af de nordligere Badesteder nævnes særlig Skodsborg; lidt inde i Landet ligger ved Lyngby Slottet Sorgenfri. Alle de her nævnte Punkter hører i øvrigt under Kjøbenhavns Amt. 2. Kjøbenhavns Amt omfatter den midterste Del af Sjællands Østside, kun af- brudt af Byen Kjøbenhavns Territorium, samt Øerne Amager og Saltholm. Mod N. naai Amtet til noget N. ior Fiskerbyen Vedbæk, hvor Frederiksborg Amt begynder, mod S. til Kjøgeaa; for øvrigt omgives det af Isefjorden, Holbæk-, Sorø- og Præstø. Amter. Det bestaar af 6 Herreder, hvoraf de to nærmest ved Hovedstaden (Sokke- lunds og Smørum) har udgjort „Gamle Kjøbenhavns Amt“, de 4 andre „Gamle Bos- kilde Amt“. I Amtet ligger Byerne Roskilde og Kjøge. Ved det inderste af Roskildefjord ligger Roskilde, 9600 Indb., der har faaef Navn af sine mange Kilder (Rosenkilden); det ex' en gammel By, der allerede i den tidlige Middelalder var Kongeresidens og Bispesæde og var en af Landets vigtigste Byer især i 12. og 13. Aarh.; men da Kjøbenhavn i det 15. Aarh. blev Hovedstad, begyndte den at tabe sig, og ved Reformationen flyttedes ogsaa Bispesædet til Kjø- benhavn. Af de gamle Kirker findes nu kun Frue Kirke og den smukke og anselige Domkirke, som i det væsentlige stammer fra Begyndelsen af det 13. Aarh., men i Tidens Løb har undergaaet mange Forandringer ved Ildebrande og Tilbygninger (Gra\kapeller, deriblandt Christian IV’s); den er rig paa historiske Minder, især