Avstrallandets Klima og Planteverden.
107
egnet til K\æga\l, og det gælder endda kun enkelte Egne, især Højderne mellem
600 og 1000 m over Havet, som har et mere tempereret Klima, og hvor Korn, Frugt
og Kartofler kan trives som her i Evropa. I en stedse stigende Grad stræber man ved
artesisk Brøndboring og ved Anlæg af Fordybninger i Jordsmonnet. Vandbehol-
dere (Tanks), der gennem et vidtløftigt Grøftesystem optager Regnvandet fra Om-
egnen, at gøre de vandfattige Egne skikkede til Kultur, navnlig til Faareavl.
Trods alle disse I lemper ved Klimaet befinder Evropæerne sig vel, naar und-
tages i de hede Ørkener i det Indre. Selv de tropiske Egne ved Nordkysten er fri
Eucalyptustræer (Queensland).
for den Klimatfeber, som er Evropæernes Skræk ved Afrikas Kysler eller paa de
vestindiske Øer; kun enkelte Punkter, som Port Essington, er plagede af den.
b. Man har ofte, især med Hensyn til Flora og Fauna, kaldt Avstralien fol-
den »omvendte Verden, fordi den er saa ejendommelig og saa forskellig fra, hvad
man træffer andre Steder. Grunden er selvfølgelig den, at Avstralien — og Øerne __
fra en tidlig geologisk Tid (Kridtformationen) har været adskilt fra den øvrige
Verden, saa at det organiske Liv har staaet uden for den gensidige Paavirkning og
i sin Udvikling har været nødt til at gaa sine egne Veje, uden at det derfor skal siges,
at Plante- og Dyreverden ikke ogsaa her har omformet sig i Tidernes Løb.
Ejendommeligheden ved Planteverdenen er størst i Øst- og især i Syd-
og Sydvestavstralien, mindre i det tropiske Nordavstralien, hvor den har en Del til-
fælles med den østindiske. Noget af Floraen kan ogsaa minde om den sydafrikan-
ske. Medens man andre Steder gerne træffer de frugtbareste Pletter ved Flodmun-
dingerne, findes de her først længere oppe ad Floderne; her er det almindelig Høj-