106
Avstrallandet og Polynesien.
efterhaanden taber sig eller optages af store Søer eller Saltsumpe, som næsten helt
udtørres i den tørre Tid; deres flade Bassiner bliver da til en hvid Saltflade. Særlig
optræder de i Sydavstralien mellem 33 og 29° s. Br. Torrens-, Gairdner- og Eyre-
søen er allerede nævnte; den sidste optager fra NØ. Cooper- eller Barcufloden og
Warburton. 0. for Eyresøen ligger den nu tredelte Gregorysø, mod NV. Amadeus-
søen (5000—8000 km2).
§ 4. Klima. Plante- og Dyreverden.
a. Som allerede sagt hører de nordlige to Femtedele til det hede Bælte, det
øvrige til det tempererede. Klimaet har gennemgaaende Fastlandspræg og er tem-
melig ensartet over det hele. Middeltemperaturen i Tropeegnene er omtr. 26—28 0
C., i det tempererede Bælte 16—18°, i Tasmanien kun 12—13 0. I Port Darwin paa
Nordkysten er Middeltemperaturen for den koldeste Maaned, Juli, omtr. 24,7”, for
den varmeste Maaned, Januar. 32« og Aarstemperaturen 28 °; for Brisbane er de
tre Ta] henholdsvis 13,7 °, 25 0 og 20 °, for Sidney 11 o, 21,8° og 17,° for Perth paa
Vestkysten 13,5 °, 24 o og 18,3o. for Adelaide 11 o, 23 o og 17,3 °, for Melbourne
8.7°. 28° og 14,4o og for Hobart paa Tasmanien 8.8°, 17,3° og 13°. I det Indre
er Forholdene endnu for lidet kendte, til at der kan siges noget bestemt, men
Svingningerne i Dag- og Nattemperaturen synes at være betydelige og at kunne
stige til 40 0 og mere. I Sydøst- og Sydavstralien er det yderst sjældent, at Termo-
metret synker under Frysepunktet, saa at der falder Sne. Paa andre Dage, naar
de hede Ørkenvinde blæser, stiger Termometret til 40 0 og derover. Del er de hede-
ste og tøi 1 este Ørkenvinde, man kender; i Ny-Sydwales er deres Temperatur mel-
lem 27 og 43° C., i det Indre er den langt højere, indtil 55 °. De er den avstralske
Landmands Skræk; thi 0111 ogsaa de ikke blæser Isenge ad Gangen, or en eneste
Dag nok til at ødelægge hans Arbejde for lange Tider; man har set Eksempler paa;
at Vinden har afsvedet Kornet paa lange Strækninger, og at Frugterne ligefrem
er stegte paa Træerne; Luften formørkes af rødlige fine Støvskyer, ingen Dug om
Natten hjælper paa Heden; med Længsel venter man paa den forfriskende Sønden-
vind, „southerly burster“. Skønt Fastlandet ligger under Sydøstpassaten, har det
dog ringe Fordel af den; thi da den maa overstige de brede Højder paa Østkysten,
naar den det Indre som en tør Vind. — Mod N. er der kun to Aarstider, den fug-
tige ira Oktober til April, da Nord- og Nordvestmonsunen bringer Regn, og den
tørre Aarstid fra April til Oktober, da Sydvestmonsunen hersker. 'I Port Darwin er
den aarlige Regnmængde omtr. 158 cm, ved Kap York skal den endog være over
200 cm, hvoraf de ni 1 iendedele omtr. falder i Sommermaanederne Decbr.—Marts.
Sydøstkysten har Regn hele Aaret rundt, men mest i Sommer- og Efteraarstiden;
under Vendekredsen er Regnmængden omtr. 160 cm, i Brisbane og Sidney hen-
holdsvis omtr. 133 og 129 cm, i Melbourne kun 66. Syd- og Vestavstralien har
udpræget Vinterregn i Juni—Avg., særlig Vestkysten; rigeligst falder den paa Syd-
vestkysten; Perths aarlige Regnmængde er saaledes c. 80 cm. Om Regnmængden gæl-
der i det hele, at den tager af fra N. til S., og ligeledes fra Kysterne ind i Landet.
Regnmængden er altsaa ikke helt ubetydelig, men den falder de fleste Steder ure-
gelmæssigt og ofte med store Mellemrum; saaledes faldt der i Wentworth ved Dar-
lings Udløb i Murray før Oktober 1876 ikke en Draabe Regn i 30 Maaneder. Alt
udtørres da, og de faa tilbageblevne Vandhuller forpestes af Ligene af de Dyr, der
har søgt derhen. Under disse Forhold er største Delen af Fastlandet uskikket til
Kolonisation: den maa væsentlig indskrænkes til Kystegnene; det Indre er kun