Avstrallandets Jordbundsforhold og Floder.
105
Egne, de gennemstrømmer. Grunden er de ringe Højder, som intet Sted naar over
Snegrænsen: Sneen, som andre Steder forsyner Floderne med Vand, mangler næ-
sten helt; og hertil kommer den Omstændighed, at Bjærgene findes ved Kysterne;
en stor Del af Floderne er Kys tf] o der. Meget faa Floder har faste Kilder; de
fleste, de saakaldte Creeks, bestaar i deres øvre Løb af en Række Damme, som
først ved Regnskyllene i April—Avgust forbindes til eet Løb; Flodsengen fyldes da
pludselig, og i faa Timer kan Vandet stige langt ud over Bredderne; saaledes er
Hawkesbury, hvis Vand pludselig kan stige indtil 30 m, kendt for sine Ødelæg-
gelser. Men lige saa hurtig svinder Floden ind igen i den tørre Tid. I Nedreløbet
forsvinder de smaa Floder helt, de større periodisk, eller de breder sig ud over
Sletten og danner Saltsumpe. Flodsengen bliver helt borte, eller den ligger som en
tør stenet Rende, bevokset med Buske eller endog store Træer, en god Maalestok
for, hvor længe der intet Vand har været. Desuden afsætter Floden ved enhver Bøj-
ning gerne Sandbanker, som ogsaa bidrager til at dæmme op for Vandet. Ogsaa
Flodmundingerne er uheldige, Deltaer gives der omtrent ikke, og Sandbanker spær-
rer for det meste Indsejlingen.
Den betydeligste Flod er den henved 2000 km lange Murray, eller rettere Flod-
systemet Darling-Murray med et omtr. 670,000 km2 stort Opland; tages Oplandet
til alle dens Bifloder med, er det vel c. 1 Mill. km2. Dette Flodsystem, som under
bedre Forhold vilde have en Betydning som Mississippi og Missouri, lider netop af
alle en avstralsk Flods Svagheder og er kun sejlbar i det Indre. Murray udspringer
paa de avstralske Alper, løber i vestnordvestlig Retning paa Grænsen af Victoria
og Ny-Sydwales, træder ind i Sydavstralien og drejer derpaa mod S., hvor den nær
ved Kysten udmunder i Strandlagunen Alexandrinas øen, der atter staar i Forbin-
delse med Albertsøen-, ved en kunstig Munding faar den sit Udløb i Encounterbugt.
De’største Bifloder optager den i højre Bred: Murrumbidgee (2070 km), der atter
optager Lachlan, og Darling (eller Calewatta), hvis Løb er længere end Hoved-
flodens (2450 km). Murray er i sit nedre Løb, der af de Indfødte kaldes Gulba,
usejlbar, men i Mellemløbet besejles den og Bifloderne (Murray til Albury, Murrum-
bidgee til Gundagai, Darling, der dog ofte i den tørre Tid ikke er i Stand til at naa
Hovedfloden, til forbi Fort Bourke) af fladbundede Dampere; naar Floden stiger,
gaar de op og vender straks tilbage, medtagende de langs Bredderne opstablede
Varer; ofte kan disse Farter foretagss flere Gange om Aaret, men undertiden maa
man vente i aarevis, og Flodens Falden og Stigen er derfor af største Vigtighed for
Beboerne. Sydkysten har ellers ingen Floder, naar undtages den lille temmelig sejl-
bare Yarra-Yarra, o: den stedseflydende, ved hvilken Melbourne ligger. Magalong
eller Snoivy River er vel vandrig nok, men saa tilsandet ved Mundingen, at den er
uden Betydning.
Østkysten er noget bedre stillet. Her nævnes Hawkesbury (udmundende i
Brokenbugt), Hunter, Clarence, Brisbane og de allerede omtalte Burnett, Fitzroy
og Burdekin-, de er alle mere eller mindre sejlbare under gunstige Forhold. Mange
•udmunder i Carpentariabugten, som Batavia, Archer, Mitchell, Van Diemen, Nor-
man, Flinders, Leichhardt, Roper, alle noget sejlbare, især den sidste (der har Ry
for at være en af Avstraliens smukkeste Floder); det samme gælder ogsaa flere Floder
paa Nordvestkysten, som Alligator, Adelaide, Daly, Victoria (600 km) og Fitzroy.
Derimod har Floderne paa Vestkysten, skønt de ser større ud paa Kortet, sjælden
nogen Vandmængde: De Grey, Fortescue og Ashburton (hvilke to sidste dog altid
er vandførende), Gascoyne, Murchison, den omtr. 300 km lange Swan River (hvis
Munding er lukket af et Klipperev) og Blackwood River helt mod SV.
De mange Vandløb i det Indre er uden nogen som helst Betydning, da de