Avstrallandets Plante- og Dyreverden.
109
kan angribes af Termiter, og af det blaa Gummitræ eller Febertræet. Eucalyptus
globulus, i Varighed stilles det lige med Tiktræ; desuden nævnes den røde Ceder
o. a. fra Queensland og Ny-Sydwales.
Dyreverdenen er lige saa mærkelig. Der er kun faa Landpattedyr, og de
fleste af dem hører til Pungdyrene („to Tredjedele af alle Australiens'Pattedyr
er 1 ungdyr ); men de er ogsaa talrigt repræsenterede, i henved 130 Arter (Pun<*-
aber, Pungrotter, Pungbjørne, Pungræve, Pungmuldvarpe osv. og Pungulve, kun
paa Tasmanien). Det er Landskabets egentlige karakteristiske Dyr (uden for Av-
strallandet findes de kun i nogle faa Arter paa Ny-Guinea, Molukkerne og i Ame-
nka). Til denne Familie hører Kæmpekænguruen, Fastlandets største Dyr- naar
Hannen sidder oprejst, har den Mandshøjde. Kødet af Pungdyrene bruges saa at
sige ikke, derimod er Huderne en Udførselsartikel. Et andet ejendommeligt
Dyr er den halvvilde Hund Dingoen, der er en Skræk for Kolonisternes Faar;
den er dog vistnok blevet indført og senere forvildet (findes ikke i Tasma-
nien). De mærkeligste Former er dog de æglæggende Kloakdyr: Næbdyret og My re-
fund svinet; desuden findes en Mængde Flagermusarter (deribl. den flyvende
und) og nogle andre Pattedyr, der hører til Gnaverne. Næbdyret tillige med Pung-
dyrene hører til de ældste Pattedyrformer, en Omstændighed, der bekræfter hvad
der tidligere er sagt om Avstrallandets Ælde. Blandt Fuglene, som er langt talrigere
repræsenterede, nævnes de mange Papegøjearter, deriblandt den sorte Kaka-
due, Tyrehalerne, den ved sin Haarbeklædning ejendommelige Emu, Avstrallandets
Struds, Kasuaren, Tallegallahønsene med de mærkelige Udrugningsreder, den sorte
Sv^ne> karakteristiske lille, stærkt udbredte Honning fugl og mangfoldige Due-
arter Af Insekter er Landet rigt paa Fluer, Myg, Termiter med deres kæmpemæs-
sige luer, Skorpioner og Græshopper, der ofte er en stor Landeplage. Kun mod N.
findes Krokodiller; de fleste forekommende Slanger er giftige. Hvad Indførelsen af
evropæiske Husdyr angaar, kan intet Land opvise et lignende Resultat; 1909 taltes
der i Avstrallandet (med Tasmanien): over 2 Mill. Heste, over 11 Mill Stykker
Kvæg, omtr. 91,700,000 Faar og 765,000 Svin (kun det sidste Tal er ikke gaaet frem-
medens der 1880 var omtr. 1 Mill. Heste, 7,5 Mill. Stkr. Kvæg og godt 59 Mill Faar’
var der 800,000 Svin); desuden en Mængde Æsler. Ogsaa Kamelen og Angorageden
iar man med Held søgt at indføre. Paa Søpattedyr, Sæler og Hvaler, er Verdens-
delen meget rig; af særlige Former nævnes Pothvalen (Kaskelot) og Dygongen
(Søko); mange Skibe søger til Avstralien for Hvalfangsten. Paa Østkysten fanges
mange K æmp e s k il dp a dder; i Torresstrædet og ved Nordvestkysten er der
e indbringende P e r 1 e f i s k e r i, ligesom der ogsaa paa Koralklipperne her af
malayiske og kinesiske Fiskere fiskes den spiselige Trepang, en Søpølse, der især er
etterspurgt af Kineserne og i tørret Tilstand forsendes til Kina
§ 5. Befolkning. Kolonisation. Politiske Forhold.
De indfødte, Avstralnegre (se p. 87), af Kolonisterne kaldte Blacks, o: Sorte,
er mørkebrune, har kruset, men ikke uldent Haar, stor Mund med tykke Læber os
paafaldende tynde Lemmer; det sidste gælder dog mest dem, der bor mod S.- mod
N. og i det Indre har man fundet kraftige, stærkt byggede Folk. I det hele taget
har man i den seneste Tid ment at kunne skelne mellem to forskellige Typer en
ysere glathaaret mod N. og en mørkere med kruset Haar mod S. De staar paa et
yderst lavt Kulturtrin og lever som Jægere og Fiskere, deres Redskaber er saa pri-
mitive som muligt; af deres ejendommelige Vaaben nævnes den mærkelige Bume-