132
Avstrallandet og Polynesien.
Washington, Palmyra og Fauning, hvilken sidste har Betydning ved. at det cana-
disk-avstralske Kabel gaar over den.
b. Havaiiøerne eller Sandwichøerne, som de tidligere kaldtes, den eneste
avstralske Øgruppe paa den nordlige Halvkugle og den eneste, der har Betydning
som egen Stat, ligger mellem 18° 57’ og 22° 16’ n. Br. og 154° 19’ og 160° 33’ v. L.
Den har særlig Vigtighed for Handelen paa Grund af dens udmærkede Beliggenhed
mellem Asien (8000 km fra Sjanghai) og Amerika (4000 km fra Californien). Kend-
skabet til Øerne begynder først med Cooks Rejse 1778, den egentlige Opdager, om
end Spanierne har set dem ved Midten af det 16. Aarhundrede. Kamehameha gjorde
sig 1781 til Herre over de to Øer Havaii og Maui og udvidede senere sit Herre-
dømme over hele Gruppen (f 1819); han stillede sig venlig til Evropæere og Ameri-
kanere og søgte med Held at bibringe sit Folk Kultur. Sønnen Kamehameha II ind-
førte Kristendommen; 1820 kom amerikanske Missionærer til Øerne og havde hur-
tig Fremgang, Menneskeofringer, Tabu, Slaveri osv. forsvandt efterhaanden. Kame-
hameha V gav 1864 sit Rige en fri Forfatning; efter Kalakaua II fulgte i 1891 hans
Søster Liliuokalani, som to Aar efter blev afsat af det stærke amerikanske Parti,
hvorefter Staten i 1894 blev Republik, som 1898 indlemmedes i de Forenede Stater
og 1900 fik Stilling som et Territorium; 1905 inddeltes det i 5 Counties; den lov-
givende Forsamling bestaar af et Senat og Repræsentanternes Hus. Staten er be-
tydelig i Opkomst. Hovedproduktionen er Sukker og Ris, men der udføres ogsaa
Kaffe, Bananer, Tobak, Bomuld, Uld, Huder, Honning m. ni.; 1905—6 var Værdien
af Indførslen c. 63 Mill. Kr. (deraf fra de Forenede Stater over 42) og af Udførslen
c. 97 Mill. Kr.; 1909—10 indkom 437 og udgik 427 Skibe; s. Aar var der c. 560 km
Jærnbaner; der er traadløs Telegraf (Marconis System) mellem alle Øerne.
Øgruppen, som bestaar af 8 større og nogle mindre Øer, er i det hele 16,700
km2. De Indfødte, Kanaker, stærke, kraftig byggede, ofte smukke Polynesiere, tagel’
stadig af i Antal, medens de Fremmedes stiger, navnlig strømmede Kinesere og
Japanere til som Arbejdere paa Sukkerplantagerne; nu er dog Indvandringen af
dem forbudt. Cook angav de Indfødte til c. 300,000; ved 1830 var Tallet nede paa
130,000, 1850 paa 84,000; 1878 var hele Befolkningen 58,000, hvoraf de Indfødte
talte 44,000 og Kineserne 6000; i 1910 udgjorde Befolkningen 191,900 (11 pr. km2.),
hvoraf godt 26,000 var Indfødte og næsten 12,000 Blandinger,’medens 21,700 var
Kinesere og 79,500 Japanere, Resten Hvide (deraf 22,700 Portugisere).
Øerne er alle bjærgfulde, mest med stejle Kyster, de østlige er vulkanske; der
er kun faa Floder. Vegetationen er væsentlig forskellig fra de øvrige Sydhavsøers,
en Blanding af amerikanske og indiske Former; Dyreverdenen paa Landjorden er
fattig, men saa meget rigere i Havet; Klimaet er sundt og behageligt (se p. 119).
Den østligste og største 0 er Havaii, 10,400 km2; op af den indre, 1000—1200 m
høje Højslette hæver sig tre vulkanske Bjærgkegler. Mauna Loa, o: det store Bjærg,
4170 ni, er Jordens højeste, største og virksomste Vulkan, det største af Kraterne
er c. 4700 m i Diameter (voldsomme Udbrud 1855, 1881 og 1885); paa det sydøstlige
Affald ligger Kratersøen Kilauea, 1230 m over Havet, men kun henved 200 ni over
Omgivelserne. Den anden Vulkan, Mauna Kea, o: det hvide Bjærg, da det om Vin-
teren er dækket med Sne, 4210 m (Avstraliens højeste Bjærg), er nu udslukket;
derimod er den tredje, Hualalai, 2520 ni, endnu virksom. Mod N. ved Byronbugt
ligger Øens vigtigste Handelsplads Hilo, c. 4000 Indb., med en god Havn og betyde-
lig Udførsel af Sukker. Paa Vestkysten ved Kealakeabugt dræbtes Cook 1779. —
Maui, 1885 km2, NV. for Havaii, bestaar af to Halvøer; paa den østlige hæver sig
den udslukte Vulkan Haleakala, c. 3060 m, med et af de største Kratere paa Jor-