Columbia. Ecuador.
157
Byer paa Højsletten nævnes Zipaquira, med store Stensaltlejer, Tanja, c. 10.000
Indb., og Sogamoso, det gamle Kulturfolks, Chibchaernes (Muyscaernes), Hoved-
pladser, samt en Del Byer, der er komne i Vejret ved deres Kaffe- og Kakaoavl,
som Bucaramanga, c. 19,700 Indb., Chiquinquira, c. 20.000 Indb., Socorro, c. 20.000
Indb., Pamplona og San José de Cucuta, 20,400 Indb. Men i øvrigt findes der ingen
større Byer i det Indre, naar undtages i Floddalene og Landet mellem dem; navn-
lig er Sletterne mod 0. ligesom Egnene mod S. og ved Vestkysten tyndt befolkede;
her ligger Havnene Tumaco og Buenaventura, c. 4000 Indb.; kun den sidste har
lidt Betydning. I Caucadalen ligger fra S. til N.: Pasto, 27,800 Indb., den smukt
byggede Popaijån, 18,700 Indb., i hvis Nærhed der er Guldminer, Cali, 27,700 Indb.,
Palmira, c. 28,000 Indb., Buga, c. 20,000 Indb., Jerico, c. 21,000 Indb..Antioquia i
en guldrig Egn og Yarumal, c. 20,000 Indb. 1 Magdalenedalen ligger bl. a. Neiva,
21,900 Indb., Jirardot, den for sin Tobak og sine Cigaretter bekendte Ambalema
og Honda samt i Lavlandet Magangué, den tidligere betydelige Mompoa, med
Kvægavl, og Carmen, med Tobaksavl. Paa Højlandet mellem de to Floder findes
flere betydeligere Byer, først og fremmest Landets næststørste By Medellin, 71,000
Indb., 1480 m o. H., med en ny Domkirke og en Del Industri, særlig i Pottemager-
arbejder; dernæst Bio Negro, Sonzon, c. 28,000 Indb., Ibagué, 25,800 Indb., i Nær-
heden af Quindiupasset, og den stærkt opblomstrende Manizales, 34.900 Indb. Nær
ved Nordkysten ligger Sabanalarga, c. 24,000 Indb., og ved Magdalenefloden nær
ved dens Munding Landets vigtigste Handelsplads Barranquilla, 48,900 Indb., den
største Udførselshavn og Udgangspunkt for Skibsfarten paa Floden, i Jærnbane-
forbindelse med sin Udhavn Puerto Colombia (før kaldet Sabanilla), hvor Handelen
for en stor Del er i tyske (bremiske) Hænder. Vestligere ligger Havnen Cartagena
(de las Indias), 34,900 Indb., tidligere en stærk Fæstning og „Indiens Dronning“,
en meget smuk By, der driver Handel paa Floderne Atrato og Sinu samt paa Magda-
lene, med hvilken den har Kanalforbindelse. Ved Foden af Santa Martas Snebjærge
ligger Havnen Santa Marta, c. 9000 Indb., der er i Forfald siden et Jordskælv 1825
og nu er uden Betydning, men tidligere var en af Spaniens vigtigste Havne i Ame-
rika; nu beror dens Fremtid paa dens store Kalle- og Bananplantager. Paa Halv-
øen Guqjiro, der bebos af den uafhængige Indianerstamme Guajiros, ligger Havnen
Bio Hacha, c. 4000 Indb.
c. Ecuador (Bepüblica del E.) udgjorde fra 1548 en Provins, Quito, af Vice-
kongei iget 1 eru, blev senere løjet til Vicekongeriget Ny-Granada, og blev selvstæn-
dig Stat 1830. Den har lidt meget ved Borgerkrige, og Forfatningen af 1830 er ofte
ændret, saaledes 1884, 1887, 1897 og sidst 1906. Præsidenten vælges paa 4 Aar.
Fladeindholdet er 307,200 km2, og den har 1,272,000 Indb., □ : 4 paa 1
km2; heri er dog ikke medregnede de helt uciviliserede Indianerstammer mod
0., hvis Tal ikke nøjagtig kendes, maaske er det 200,000 (med disse ansloges Be-
lolkningen i 1910 til c. 1,5 Mill.). De Hvide (mest Spaniere) regnes til c. 200,000,
Blandingsfolkene, Meslizzer, Zamboer og Mulatter, til c. 600,000; de rene Negres
Antal el* kun ringe, c. 10,000 (Slaveriet ophævedes 1852); Resten, c. 60 %, er
Indianere, der væsentlig bor paa Højsletterne og i det østlige Lavland og for største
Delen er bosiddende og i alt Fald af Navn Kristne; det er Efterkommere af de
gamle 1 eruanere, Ira hvis lid der endnu findes Tempelruiner og Gravmæler, og
de taler det gamle Quichuasprog; derimod er de omstrejfende Stammer ved Ama-
zonfloden helt uciviliserede og Hedninger. Næringslivet staar ikke højt i Forhold
til Landets naturlige Hjælpekilder. Den vigtigste Næringsvej er Agerdyrkning,
og Hovedproduktet er Kakao, hvori intet andet Land i Sydamerika overgaar det;