Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Ecuador. Peru. 159 artede Bygningsværker i og om Cuzco, hvoraf der endnu findes Ruiner, nævnes den ene af de fra Byen udgaaende fire Hovedveje, den, der førte mod N. til Quito, et Mesterværk af Bygningskunst. Da Pizarro, Almagro og Munken de Luque landede i Peru 1531 med faa Mand, begunstigedes Erobringen ved Stridigheder mellem de to Inkaer, Brødrene Atahualpa og Huascar, og ved et gammelt Sagn om, at hvide skæg- gede Mænd en Gang vilde komme og omstyrte Inkaernes Rige, og intetsteds op- traadte de spanske Erobrere med større Grusomhed. Men Erobrerne stredes senere indbyrdes om Byttet, og Indbyggerne gjorde Oprør mod de Fremmede; først ved Aar 1550 indtraadte der roligere Tilstande. Vicekongeriget Peru, der var Spaniens vig- tigste og mest indbringende Besiddelse, var meget stort, idet det en Tid indbefattede Ecuador, Ny-Granada, Chile og Buenos Aires, hvilke dog for største Delen udskiltes i Løbet af det 18. Aarhundrede. Uafhængighedserklæringen udstedtes 1821, 1826 fordreves de sidste Spaniere fra Callao. Siden den Tid har Landet omtrent stadig været plaget af indre Uroligheder; dertil er kommen den ulykkelige Krig med Chile 1879—83, der fremkaldtes ved de lige opdagede Salpeterlejer i Atacama, hvor Lande- grænsen var omstridt, og i hvilken Peru i Begyndelsen havde Bolivia til Forbunds- fælle; ved Fredslutningen maatte Peru afstaa til Chile Provinserne Tarapacå og Tacna, den sidste dog paa den Betingelse, at den ti Aar efter ved en Folkeafstem- ning selv skulde bestemme, til hvilket Land den vilde høre; men denne har hidtil ikke fundet Sted, og den er stadig i Chiles Hænder. Krigen havde aldeles udtømt Perus Kræfter. Den nuværende Forfatning er af 1856, ændret 1860. Præsidenten vælges paa 4 Aar. Staten er for Tiden delt i 17 Departementer og to Provinser (Cal- lao og Moquegua). Landet, der falder i den smalle, regnløse Kyststrækning, Cordillerernes Region med de store Plateauer (Paramos el. Punas), og Montana, o: det østlige Affald ned til Amazonfloden, for det meste skovbevokset, er 1,137,600 km2 (officielt 1,769,800). Befolkningen angives i 1896 (sidste Folketælling) til 4,560,000, c. 4 paa 1 km2, men Tallet er meget usikkert (Regeringen selv angiver kun 3 Mill.). Henved 2/s, 62 %, er Indianere, der mest bor i Bjærglandet og taler .deres gamle Quichuasprog, medens Stammerne i Montana er uciviliserede Hedninger; noget over 22 % regnes at være Mestizzer, 12 % Hvide, 2 % Negre og Mulatter (Slaveriet ophævedes 1856) og 1,5 % Asiatere, hvoraf de fleste er Kinesere, hvis Tal dog er i Aftagen. Hovednærings- vejene er Låndbrug og Bjærgværksdrift. Der dyrkes især Sukker, Bomuld og Kaffe, men ogsaa Vin, Tobak, Ris, Hvede, Majs m. m. giver Udbytte, ligesom Kautsjuk udføres; Kvægavlen giver en vigtig Udførselsartikel i Uld af Lamaen og Alpacaen; Guanoen er endnu af Betydning, skønt de vigtigste Lejer nu er paa Chiles Hænder. Bjærgvæi-ksdriften, der før var den vigtigste Næringsvej, er gaaet meget tilbage, men der udføres dog endnu en Del Sølv, Kobber, Petroleum, Guld, Kul, Salt m. m. Af Industri kan kun fremhæves Straafletning. Handelen er for en stor Del paa frem- mede Hænder (Forenede Stater, England); Indførslen havde 1910 en Værdi af 4,6 Mill. Soles (1 Sol = l,8o Kr.), Udførslen af 6,7 Mill.; II andelsflaaden var 1911 71 Skib.e (deraf 11 Dampsk. med c. 44,100 Tons Dr.). Hæren angives til noget over 4000 Mand, Flaad en til 7—8 Skibe. Statens Pengevæsen er i stor Uorden; efter Budgettet er Indtægter og Udgifter hver c. 27,8 Mill. Soles, den udenlandske Gæld, der 1889 var c. 235 Mill., er paa 6,8 Mill, nær blevet amortiseret ved Overdra- gelse af Jærnbaner, Guanolejer m. m. Lima, Hovedstaden, 140,900 Indb. (1908), grundlagt 1535 af Pizarro, ligger 7 km fra Kysten paa en frugtbar Slette ved venstre Bred af Floden Rimac (paa højre Bred ligger Forstaden San Lazaro); den er bygget i halv spansk, halv maurisk Stil med rige Butikker, mange pragtfulde Bygninger, deriblandt flere Kirker, har