162
Amerika.
tidligere Chuquisaca, c. 23,400 Indb., 2740 m o. H., i en smuk Dal omgiven af Villaer
og Haver; den er Landets Hovedstad, opkaldt efter Sejrherren ved Ayacucho, og
har Bjærgakademi. Paa den egentlige Puna ligger i 4100 m Højde Huanchaca med
store Sølvgruber. Potosi, 23,500 Indb., 3970 m o. H. i en barsk Bjærgegn med et
strengt, foranderligt Klima er berømt ved det nærliggende Sølvbjærg Cerro de Potosi,
4830 m o. H., som Byen skylder sin Velstand; den skal i Midten af det 16. Aarhun-
drede have haft over 150,000 Indb., og den store Mønt samt flere Kirker og Klostre
vidner endnu om dens store Dage; men nu er Sølvvindingen veget for Tinnet (1906
skal der alene herfra være udført 15,5 Mill. kgr.). Mod S. nær ved Argentinas Grænse
ligger Tarija, 7800 Indb., en af de faa Byer, hvor det spanske Element er i Over-
vægt. Mod NØ. ved Mamoré ligger Trinidad, 4800 Indb., og mod 0. i Yungas, de
hede Højlandsdale ned mod Lavlandet, Santa Cruz de la Sierra, 20,500 Indb. Mod
NV. ved Beni ligger Kolonidistriktets lille Hovedstad Riberalta, 2100 Indb., Midt-
punktet for et Kautsjukdistrikt. Hovedstaden i Gran Chaco er Villa Montes, 1700
Indb.
f. Chile (Repüblica de C.) har ogsaa været beboet af et gammelt, nu forsvun-
det Kulturfolk. Landets Navn (Chile betyder Kulde) skyldes de peruanske Inkaei’,
som i det 15. Aarhundrede erobrede den nordlige Halvdel. Den egentlige evropæiske
Opdager er Magelhaes; 1535 lagde Almagro den nordlige, i 1540’erne Valdivia den
sydlige Del under spansk Herredømme, dog stadig under stærk Modstand fra de
tapre Araukanere. Det lagdes ind under Vicekongeriget Peru, indtil det 1797 blev
et eget Generalkapitanat; 1810 begyndte Opstanden, 1817—18 stod de afgørende
Kampe, hvorved Landet erhvervede Friheden, men først 1826 fordreves de sidste
Spaniere fra Kastellet San Carlos paa Øen Chiloé. Senere har Chile ved den p. 159
omtalte Krig med Peru og Bolivia udvidet sit Omraade med Provinserne Tacna,
Tarapaca og Antofagasta. Chile er i det hele den bedst ordnede af de sydamerikan-
ske Republikker paa Vestkysten og den, der har nydt mest Ro til at udvikle sig, saa
at den er Stormagten blandt dem, og Oplysningen er ogsaa adskillligt bedre end i de
andre. Efter Forfatningen af 1833 vælges Præsidenten paa 5 Ajar. Lange Grænse-
stridigheder med Argentina er bievne ordnede 1902. Staten deles i 23 Provinser og et
Nationalterritorium, Magallanes, der omfatter den sydlige Del med Chiles vestlige
Andel af Udlandet (Tierra del fuego), i alt 171,400 km2.
Landet, der mod N. er goldt og regnfattigt, i Midten frugtbart med et mildt syd-
evropæisk Klima og mod S. skovrigt og med stærk Nedbør, bestaar af Andes’ vest-
lige Affald, saa at det er ganske smalt, i Gennemsnit c. 150 km (største Bredde c. 350
km), medens Længden fra N. til S. er c. 4200 km. Fladeindholdet er 757,400 km2
med (1910) c. 3,415,000 Indb., o: 5 paa 1 km2, hvoraf 30 å 40 % regnes for Hvide,
mest Spaniere, men ogsaa en Del Englændere og Tyske m. fl., og c. 60 % Mestizzer
(Negre er der slet ikke), medens Resten er Indianere, hvis Tal man er meget uenig
om, idet nogle angiver dem til 50,000, andre til 125,000. Mod N. bor Indianere af
Quichua- og Aimarastammen (Changos), i Midten de kraftige, frihedselskende og
forholdsvis aandeligt udviklede Araukanere (o: Rebeller, selv kalder de sig Molu-
ches, ø: Krigere), som i blodige Kampe har vidst at forsvare deres Uafhængighed til
den sidste Tid, og endelig mod S. de langt lavere staaende Patagoniere (Tehuelcher,
Alikalufer). I de frugtbare Egne i Mellemchile dyrkes Luzerner, Hvede, Majs, Byg,
Kartofler, Vin, Frugt, Tobak m. m.; ogsaa Kvægavlen, navnlig Faareavlen, er i
stærk Opkomst. Men langt vigtigere end Landbruget er dog Bjærgværks-
driften, der leverer over 3/d af Udførslen; Hovedproduktet er Gødningssalpeter,
men der udvindes ogsaa Kobber, Sølv, Guld, Jod, Salt og Kul m. m. Handelen