164
Amerika.
Munding, hvor han blev dræbt af de Indfødte; 1527 sejlede Sebastian Cabot op ad
Floden; 1535 lagde Pedro de Mendoza som Landets første Statholder Grunden til
Buenos Aires, men den egentlige Erobrer af Landet var hans Efterfølger Martinez
de Yrala. Det hørte til Vicekongeriet Peru, indtil det 1776 udskiltes som et eget
Vicekongerige La Plata, hvortil ogsaa Bolivia (Øvre-Perii), Uruguay og Paraguay
hørte; 1810 begyndte Opstanden, og 1816 erklærede det sig for uafhængigt. Men
det var urolige Tider, der fulgte. Bolivia, Paraguay og Uruguay gik deres egne Veje,
og voldsomme Partikampe mellem Unitarier og Føderalister oprev Staten, hvortil
kom Kampe med Nabostaterne; først da den tyranniske Diktator Rosas var styrtet
1852, kom der noget mere Ro. Buenos Aires gik ud af Forbundet, men traadte
atter ind 1860. Grænsestridighederne er først bievne ordnede i den nyeste Tid, 1873
med Brasilien, 1878 med Paraguay og 1902 med Chile. Uroen er dog stadig blevet
fortsat, men trods alt er Staten, der paa Grund af sine rige Hjælpekilder vistnok
har en stor Fremtid for sig, Sydamerikas mægtigste og største næst Brasilien. Efter
Forfatningen af 1853, ændret 1859 og 1862, er den en forbundsstat efter
de Forenede Staters Mønster, bestaaende af et Forbundsdistrikt, 14 selvstændige
Provinser eller Stater og 10 Territorier. Præsidenten vælges oaa 6 Aar.
Landet, der i Hovedsagen kan deles i de tre Afsnit: Egrene omkring La Plata,
Bjærglandet mod V. og Patagoniens Højland mod S., er 2,95(500 km2 (efter nyeste
planimetrisk Beregning 2,806,400 km2) og havde 1910 7,12 ,800 Indb., o: 2,5 paa
1 km2; herved maa dog erindres, at Gran Chaco, Andes’ Aff:ld og hele Patagonien
næsten er ubeboede. Befolkningen bestaar af Indianere, Blandingsfolk og
Hvide. Mod N. og i Andesegnene bor Indianere af Quichua.tammen, som Calcha-
qui, i Gran Chaco bor en Del Stammer, navnlig Guaikuru cg Guarani, og mod S.
Patagonierne (se ndfr.). Man angivei’ Indianerne til i alt c. 350,000, hvoraf c.
30,000 er helt uciviliserede. Blandingsfolkene er Mestizzer, kaldede Cholos eller
Chinos (rene Negre er der ikke mere, Slaveriet ophævedes 1831), og de regnes nu
helt sammen med de Hvide, der dels bestaar af Efterkommerne af de spanske,
Argentinierne, dels er senere indvandrede Evropæere, især Italienere (c. V2 Mill.),
Spaniere (over 400,000) og Franskmænd (over 100,000) foruden Englændere, Tyske
o. a. Indvandringen har ofte været ret betydelig; 185»7—1909 er der i det
hele indvandret c. 3,4 Mill, (der udvandrede i de s. Aar c. 950,000), i de senere
Aar c. V4 Mill, aarlig (1910: 289,600). Hovednæringsvejene er Agerdyrkning
og Kvægavl, der tidligere var Landets vigtigste Erhverv, medens den nu kun
indtager den anden Plads, samt Bjærgværksdrift. Medens Landet indtil
1877 næppe kunde brødføde sig selv, er det nu et af de vigtigste kornudførende
Lande, særlig m. H. t. Hvede; desuden dyrkes Majs, Byg, Havre, Luzerne, Hør og
Hørfrø, Kartofler, Bælgfrugt, Vin, Tobak, Bomuld, Frugt m. ni. Kvægavlen leverel'
en betydelig Del af Udførslen; der var 1910 c. 67,4 Mill. Faar (hvoraf c. 70 % i
Staten Buenos Aires), over 29,t Mill. Sikr. Hornkvæg, over 7,5 Mill. Heste, 4 Mill. Svin
og 3,9 Mill. Geder. Af Mineralier udvindes især Guld, Sølv, Kobber, desuden Kul m. m.
Industrien beskæftiger sig især med Forarbejdning af Landbrugsprodukter
(Konserves- og Kødekstraktfabrikker, Sukkerfabrikker, Ølbryggerier osv.); en sær-
lig Industri er Udnyttelsen af Quebrachoskovene i Chacodistriktet til Tømmer og
Garvestof. Handelen, der især drives med England, Frankrig, Tyskland og de
Forenede Stater, er selvfølgelig stor paa Grund af de rige Produkter; Værdien af
Indførslen var 1911 366,§ Mill. Guldpesos (1 P. = 3,6 Kr.), af Udførslen 375 Mill.,
deraf Hvede 80,7, Uld 50,5, Huder 44,Kød 43,4, Quebracho 11,9, Havre 11,7;
Handelsflaaden bestod 1911 af 346 Skibe med 137,800 Tons Dr., deraf 161
Dampskibe med 80,450 T. Dr. Af Jærnbaner var der 1911 over 31,575 km, af