184
Amerika.
og Resten Blandingsfolk, styres efter Forfatningen af 1905 af en paa 4 Aar
valgt Præsident og en Kongres (eet Kammer) med 36 Medl. Landet deles i 13 De-
partementer, 3 Distrikter og 2 Comarcas; af Distrikterne er Mosquitokysten, den
siden 1894 kaldte Reserva Mosquitia (nu kaldet Zelaya), beboet af de halvvilde,
c. 40,000 Mosquitoindianere, nu mest Blanding af Indianere og Negre, der tidligere
stod under Englands Protektorat og endog en Tid havde en egen Konge, men siden
1905 helt er komne ind under Nicaragua. Hovedprodukterne er Kaffe, Bananer,
Gummi, desuden udføres Træ, Huder, Indigo, Guld, Sølv m. m.; 1910 var Værdien
af Indførslen c. 2,6, af Udførslen 4 Mill. Gulddollars (1 G. = c. 2 Kr.).
Handelsflaaden bestod 1911 af 7 Skibe, deraf 1 Dampskib, med 4141 Tons
Dr.; af Jærnbaner var der 1909 307 km, af Telegraflinjer 5850 km. Hæren be-
staar paa Fredsfod af c. 4000, paa Krigsfod af c. 40,000 Md., Flaaden af 10 Dam-
pere (1909). Budget 1909: Indtægter 15,2, Udgifter 12 Mill. Papirpesos (en P. =
c. 0,3o Kr.); den indre Gæld vai' c. 51 Mill. Papirp.
Hovedstaden Managua ved Søen af s. Navn, c. 40,000 Indb., ligger i en meget
frugtbar Egn; ved Nicaraguasøen ligger den 1522 grundlagte Handels- og Universi-
tetsby Granåda, c. 25,000 Indb., der har lidt meget ved Revolutioner, og Rivas eller
Nicaragua; mellem de to Søer Handelsbyen Masaya, c. 15,000 Indb., ved San Juans
Munding San Juan del Norte eller Greytown, c. 2000 Indb., med stor Udførsel af
Kaffe og Kautsjuk, nær ved Vestkysten Chinandego, 12,600 Indb., og Leon (med
Subtiaba), c. 45,000 Indb., tidligere Hovedstad, en vigtig Handelsplads med Univer-
sitet; den vigtigste By i det nordlige er Matagalpa, c. 4000 Indb. Den vigtigste Havn
paa Vestkysten er Corinto paa Øen af s. Navn. Mosquitokysten, hvis Hovedprodukter
er Bananer og Bomuld, har til Hovedplads Bluefields, c. 5000 Indb., ler er omgivet
af en yppig Vegetation, og hvis Træhuse er byggede paa Pæle.
d. Honduras, 114,700 km2 med 553,400 Indb. (1910), ø: c. 5 paa 1 km2, hvoraf
de allerfleste er Blandingsfolk (Ladinos) og Indianere, desuden henved 20,000 Negi’e
og Mulatter og nogle faa Tusinde Hvide, styres efter Forfatningen af 1894 af
en Præsident og en af 42 Medl. bestaaende Kongres (eet Kammer), hver valgte paa
4 Aar. Landet inddeles i 16 Departementer og 1 Territorium. I de senere Aar er der
gjort en Del for Oplysningen, som ellers har staaet meget lavt; den er vistnok i det
hele den mindst kultiverede af Staterne. Landet er meget frugtbart og rigt paa Me-
taller og Kul, men de udnyttes endnu ikke meget; der udføres især Bananer, Træ,
Sukker, Kaffe, Huder, Guld, Sølv, Kobber m. m.; 1909—10 var Værdien af Ind-
førslen c. 3 og af Udførslen 2,6 Mill. Gulddollars (1 G. = c. 2 Kr.), deraf Ba-
naner c. 970,000; Handelsflaaden udgjorde 1911 5 Skibe (deraf 2 Dampskibe)
med 1926 Tons Dr.; der var 1910 af Jærnbaner 100 km (Banen mellem Puerto Cor-
tez og La Brea er endnu ikke færdig), af Telegraflinjer c. 5200 km. Hæren er paa
Krigsfod c. 50,000 Md., Flaaden bestaar af 2 Kuttere med 8 Kanoner. Budget
1910—11: Indtægter og Udgifter hver c. 4,7 Mill. Papirpesos (en P. = c. 1,37 Kr.);
den indre Gæld var over 4 Mill. Papirp., den ydre var nominelt c. 106 Mill. Kr., men
i Virkeligheden er den langt større, da Renterne ikke bliver betalte.
Hovedstaden (siden 1880) Tegucigalpa, c. 22,000 Indb., 980 m o. H., er en smuk,
regelmæssig bygget, livlig Handelsby med Universitet; Yuscoran i Nærheden, c. 8000
Indb., er Midtpunkt for et vigtigt Bjærgværksdistrikt; sydligei’e liggei’ Nacaome,
c. 12,000 Indb. Den tidligere Hovedstad Camayagua, c. 10,000 Indb., er grundlagt
1540. Jutigalpa, c. 18,000 Indb., ligger i det rigeste Gulddistrikt. Ved Hondurasbugten
ligger bl. a. Havnebyerne Omoa, c. 3000 Indb., Puerto Cortez (før P. Caballos), 2500
Indb., den vigtigste Udførselshavn her, og den 1524 grundlagte og engang blomstren^