Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
De Forenede Stater. De atlantiske Stater. 231 paa hvilken Frihedens Statue staar, paa Trappen staar Columbus' Statue, i Parken det kolossale Washingtonmonument; i Lafayette Square ligger Præsidentens Em- bedsbolig, det „hvide Hus“; af andre Bygninger nævnes Kongressens Bibliotek, det største i den nye Verden (c. 800,000 Bd.), og Nationalmuseet; Byen har mange højere Læreanstalter, nogen Industri og Handel; ved Broer er den forbundet med sin Forstad Georgetown. 13. Vest-Virginia, 62,600 km2 med 1,221,100 Indb., 19 paa 1 km2, bjærgfuld Indlandsstat med frugtbare Dale og c. 73 % Skov; den udskilte sig 1862 fra Virginia og sluttede sig til Unionen, 1863 optoges den som Stat. De vigtigste Næ- ringsveje er Bjærgværksdrift (Salt, Petroleum, Jærn og Kul), Industri og Skov- hugst. Charleston ved Kanawha, 13,700 Indb., er Hvstd.; ved Ohio ligger Fabriks- byerne Wheeling, 41,600 Indb., Parkersburg, 16,500 Indb., og Huntington, 31.200 Indb. c. De atlantiske Sydstater. 14. Virginia, 110,400 km2 med 2,061,600 Indb., 19 paa 1 km2, hvoraf c. 36 % Farvede, sumpet Kyst og bakket Indland med c. 50 % Skov. Det er det først (1607) koloniserede Land, optoges som Stat 1788 og var efter Frihedskrigen den største og betydeligste af de gamle Stater, 5 af Præsidenterne, deriblandt Washington, er fødte i den („Mother of States“, „Mother of Presidents“), men efter Borgerkrigen, da den sluttede sig til Sydstaterne og Vest Virginia brød ud, gik det tilbage for den. Agerbrug (Majs, Hvede, Frugt, Tobak), Skovhugst og Industri er Hovederhven; stort Østersfiskeri. Richmond ved Jamesfloden, 127,600 Indb., Hvstd. og betydelig Fabriks- og Handelsby, især Hovedplads for Tobakshandelen (Skraatobak); ved Flodens Mun- ding ligger Norfolk, 67,500 Indb., den bedste Havn. Portsmouth, 37,200 Indb., med Skibsværfter og Marinehospital, og Handelsbyen N ewport-N ews, 28,700 Indb.; længere oppe ved Yames Lynchburg, 29,500 Indb., der ligesom Petersburg, 21,800 Indb., og Danville, 18,000 Indb., er vigtige for Tobakshandelen; mod V. ved Staunton ligger Fabriksbyen Roanoke, 34,900 Indb. Yorktown er kendt ira Eng- lændernes Nederlag 1781. Alexandria ved Potomac, 14,600 Indb., har betydelig Skibsfart. 15. North Carolina, 135,800 km2 med 2.206,300 Indb., 16 paa 1 km2, hvoraf c. 33 % Farvede, har lav Kyst og er bakket mod V., Affaldet af Alleghanys, med c. 50 % Skov; den optoges som Stat 1789. Plantageavl (Bomuld) og Industri er Hoved- erhverv. Raleigh, 14,200 Indb., er Hvstd.; ved Kysten den gode Havn og Handelsby Wilmington, 25,700 Indb.; New Bern, 9800 Indb., er anlagt af Schweizere; Char- lotte, 34,000 Indb., er Fabriksby i Bomuld, Ashville, i Bjærgene, 18.400 Indb., et søgt Kursted. 16. South Carolina, 80,300 km2 nled 1,515,400 Indb., 19 paa 1 km2, hvoraf over 58 % Farvede, er ligesom den forrige frugtbar med over 60 % Skov; den op- toges som Slat 1788. Plantageavl (Bomuld) og Industri er Hovederhverv. Midt i Landet ligger Columbia, ved Congaree River, 26,300 Indb., Hvdst, ved Kysten den vigtige Søhandelsstad Charleston, 58.800 Indb., med stor Udførsel af Bomuld og især Fosfat og et bekendt Kollegium; i Bjærgene ligger Greenville, 13,800 Indb.