De Forenede Stater. De nordlige Centralstater.
235
Unionens fjerdestørste By. Den er grundlagt 1764 af Franske (Missouri hørte tid-
ligere til Louisiana) og havde 1830 c. 6000, 1850 78,000, 1880 over 350,000 og 1910
687,000 Indb.; den er el meget vigligt Jærnbaneknudepunkt, og baade som Fabriks-
og Handelsby indtager den en høj Rang; den har Fabrikker i Mel, Tobak, Jærn,
01 ni. ni.; Handelsvarer er navnlig Fødemidler, Korn, Uld, Bomuld og Pelsværk.
Den strækker sig ca. 30 km langs Flodens højre Bred, er bygget paa flere Terrasser
og har et Areal af c. 160 km2; den er regelmæssigt anlagt med flere betydeligere
Parker end de fleste andre store Byer, har Universitet, mange Kirker og er som
Hovedsæde for Jesuiterne stærkt prægel af det katolske Liv; over Floden fører en c.
2000 ni lang Staalbro. Ved Missouri ligger den i Løbet af 40 Aar opvoksede Handels-
og Fabriksby Kansas City, 248.400 Indb., og St. Joseph, 77,400 Indb., mod S.
Springfield, 35,200 Indb., og Joplin, 32.000 Indb.
27. North Dakota, 183,500 km2 med 577,000 Indb., 3 paa 1 km2, ved Nord-
grænsen, Irakket Prærieland omkring Øvre Missouri: den udgjorde tidligere sam-
men med South Dakota eet, 1861 organiseret Territorium, men udskiltes 1889 som
Stat. Landbrug (Hvede) er Hovederhverv.
Bismarck ved Missouri, c. 4000 Indb., er Hvstd.; mod 0. ved Red River Fargo,
13.100 Indb., Kornhandelsby.
28. South Dakota, 201,000 km2 med 583,900 Indb., 3 paa 1 km2, omkring
Missouri,'bakket Prærieland, mod SV. Bjærgland (Black Hills); den er Stat fra
1889 (se ovfr.). Landbrug (Hvede) er Hovederhverv; lidt Bjærgværksdrift og In-
dustri.
Midt i Landet ligger den lille By SL Pierre, Hvstd., mod 0. ved Big Sioux
River Sioux Falls, 12.30(1 Indb., med Mølleindustri, mod V. Lead, 8100 Indb., med
store Blyminer.
29. Nebraska, 200.800 km2 med 1,192,200 Indb., 6 paa 1 km2, V. for Missouri,
frugtbar mod 0., Steppeland mod V., der tilsidst gaar Over i hel Ørken („the bad
Land“); den optoges som Stat 1$67. Landbrug er Hovederhverv, den er en af de
vigtigste Hvedestater.
Inde i Landet ligger Lincoln, 44,000 Indb., med Universitet, Hvstd.; den har
været større før, men endnu mere i Tilbagegang har Omaha ved Missouri været,
Udgangspunkt for Pacificbanen og Industriby, der 1890 havde over 140,000, men
1900 kun 103,000 Indb.: nu er den aller i Stigen, 1910: 124,100 Indb. Den har lidt
meget betydeligt ved en Cyklon i Marts 1913; dens Forstad South Omaha har
25,300 Indb.
30. Kansas, 212,800 km2 med 1.690,900 Indb., 8 paa 1 km2, V. for Missouri,
Prærieland, frugtbart mod 0.; den optoges som Stat 1861. Landbrug er Hoved-
erhverv, den er Uniopens første Hvedestat.
Topeka ved Kansas, 43,700 Indb., Hvstd., har Kornhandel og Mølleindustri
ligesom Leavenworth, 22,000 Indb., og Atchison, 18.000 Indb., begge ved Missouri,
og Wichita ved Arkansas, 52,500 Indb.; mod SØ. i en paa Kul og Tømmer rig Egn
Fort Scott, 12,700 Indb., og Pittsburg, 16.000 Indb.
e. De sydlige Centralstater.
31. Kentucky (o: mørk, blodig Grund), 105,100 km2 med 2,289,900 Indb., 22
paa 1 km2, hvoraf over 13 % Farvede, mellem Alleghany, Ohio og Mississippi,
bjærgfuldt mod 0., ellers bakket frugtbart Land („the Blue-Grass State“); den