238
Amerika.
River og Texas, dels frugtbart, dels Prærieland; den omfatter det lidligere Indianer-
territorium og optoges som Stat 1908 (se p. 221). Landbrug (Bomuldsavl, Kvægavl)
er den vigtigste Næringsvej. I Reservationerne boede der i 1900 100,200 Indianere.
Guthrie, 11,700 Indb. (den er grundlagt 1889 og havde 1890 2800 Indb.), er
Hvstd.; af de andre hurtig voksende Byer nævnes Oklahoma, 64,200 Indb. (1890:
10,000), og Muscogee, 25,300 Indb.
f. Vesistalerne.
39. Montana, den tredjestørste Stat, 379,600 km2 med 376,000 Indb., 1 Paa 1
km2, ved Nordgrænsen, er mod 0. bakket Prærieland („rolling Piaiiie ), modi.
Bjærgland (Rocky Mountains); den optoges som Stat 1889. Kvægavl og Bjærgværks-
drift (især Kul, Guld, Sølv og Kobber) er Hovederhverv.
Helena, ved Nordpaciflcbanen, 1400 m o. H., 16,800 Indb., Hvdst, Butte, 39,200
Indb., grundlagt 1861, Great Fall ved øvre Missouri, 13,900 Indb. (i Nærheden store
Vandfald), og Anaconda, 12.300 Indb., er alle Minebyer.
40. Wyoming, 253,600 km2 med 145,900 Indb., 0,6 paa 1 km2, den tyndest be-
folkede Stat, hører omtrent helt til Rocky Mountains; den optoges som Slat 1890.
I Staten ligger den fredede Yellowstonepark (se p. 202) og meget store fredede Skov-
strækninger. Kvægavl, især Faareavl, og Bjærgværksdnft (Kul, Kobber, Guld, Søh)
er Hovederhverv.
Mod SØ. ligger Cheyenne, 20.000 Indb., Hvstd., med stor Kvægavl, og Laramie,
12,000 Indb., med Uldhandel.
41 Colorado, 269,200 km2 med 799,000 Indb., 3 paa 1 km2, mod 0. Plæner,
men ellers overvejende skovrigt Bjærgland (Rocky Mountains), den optoges som
Stat 1876 („the Centennial State“). Bjærgværksdnft (Guld, Sølv, Kobber, Bly m. m.,
Kul) oe Kvægavl er Hovederhverv.
Denver, 213,400 Indb., ved South Platte 1580 ni o. H., Hovedstaden, grunc ag
1858 er Hovedmarked for Bjærgværksproduktionen, betydelig Fabriksby og Jærn-
bane’knudepunkt; af Minebyerne nævnes Pueblo ved Arkansas, 44,400 Indb med
Staalværker, og Leadville, 14.000 Indb., 3150 ni o. H. ved Holy 9/®ssbJæ’ §et’ me<
Sølv- og Blyminer (den er nu i Tilbagegang, 1876 havde den 30,000 Indb.L
42* New Mexico, 317,600 km« med 327,300 Indb., 1 paa 1 km*, mod 0. et tørt
Prærieland (Llano Estacado), mod V. Bjærgland (Rocky Mountains); efter at Lan-
det 1848 var afstaaet af Mexico, organiseredes Ny M. som lerntonum I80O en De
lagdes 1861 til Colorado, 1863 udskiltes Arizona som eget Territorium; 1912 blev
den Stat. Sproget er spansk, og de fleste Beboere er Katolikker; 1908 angaves /o
af Befolkningen at være af spansk, mexicansk og indiansk Herkomst; de indianske
Reservationer, c. 6900 km*, har c. 18.000 Indb, særlig Navajoer og Apacher, der boi
i „Pueblos“, Landsbyer eller Fællesboliger. Landbrug, især Faareavl, og Bjærgvær s-
drift er Hovederhverv. ' . .
Ved Rio Grande ligger Santa Fé, c. 8Q00 Indb., Hvstd. med Industri 1 Sølvfili-
granarbejder, grundlagt 1605. og Albuquerque, c. 18,000 Indb., med Ildhandel.
Las Vegas, c. 9000 Indb. -„octoi
43. Arizona, 295,100 km2 med 204,400 Indb.. 0.7 paa 1 km-, \ . for den iomge Stat
indtil Coloradofloden mod V.. mod S. begrænset af Mexico. Bjærgland (Rocky Moun-
tains!; Landet organiseredes 1853 som Territorium (se ovfr.) og blev Slat 1912.
Mange af Indbyggerne er Katolikker; 1900 var der 26,500 Indianere (Navajoer, Mo-
qvier ni 11) og de indianske Reservationer var c. 68,500 km’. Bjærgværksdnft