Britisk Nordamerika. Dominion of Canada.
245
og Havedyrkning og Kvægavl, Skovhugsten og Bjærgværksdriften indbringer ogsaa
meget; Industri drives især i Træ, Uld og Maskiner. Befolkningen er overvejende
engelsk, engelsk Sprog og Kirke er herskende, over 80 % er Protestanter. Det er
næsten udelukkende den store Mængde indvandrede Irlændere, der er Katolikker.
Ottawa, ved Floden af s. Navn og Rideaukanalen, 87,100 Indb., er Forbundets
Hvstd. siden 1858; Byen er grl. 1823 af Rideaukanalens Bygmester By og hed til
1854 Bytown; den har betydelige Fabrikker og er Hovedplads for Træhandelen. Ved
Ontario ligger Hovedhavnene Kingston, 18,000 Indb., Toronto (indiansk: Forsam-
lingssted), 376,500 Indb., og Hamilton, 82.000 Indb. Toronto er Provinsens Hvstd., en
helt amerikansk By i sit Anlæg („Canadas Boston“); den har Universitet og er Ho-
vedsædet for Forbundets Undervisningsanstalter; betydelige Fabrikker. Andre Fa-
briksbyer er Brantford, 23.100 Indb., og Guelph, c. 11,000 Indb. (Symaskiner);
lige over for Detroit ligger Windsor, c. 12.000 Indb.; ved Øvresøen ligger den lille
Havn Port Arthur, Udgangspunkt for den canadiske Pacificbane. London, ved
Thamesfloden, der løber til St. Clairsøen, 46,300 Indb., gr], 1817, har Industri, i Om-
egnen rige Petroleumskilder. — Til Provinsen hører Øen Manitoulin i Huronsøen,
c. 2000 Indb., de fleste Indianere.
b. Quebec (Nedrecanada), 911,300 km* med 2,002,700 Indb., 2,t paa 1 km*, paa
begge Sider af St. Lawrencefloden op til Belle-Isle Strædet; Landet, der har strængt
Fastlandsklima, er frugtbart mod S. (Hvede), mod N. udgør Skovene Rigdommen:
desuden er der stor Industri, Jagt, Fiskeri og Bjærgværksdrift. Indb. er over-
vejende franske (c. 80 %), især langs Bredderne af St. Lawrence, hvor de driver
deres smaa Gaarde, „Habitans“; fransk Sprog og Katolicismen er herskende (over
1,4 Mill. Katolikker).
Quebec (ø: Gennemfart), liggende meget smukt paa venstre Bred af St. Lawrence,
Hvstd., 78,200 Indb., hvoraf 2/s Franske, har Domkirke og Laval-Universitetet; den
dybe Havn ligger mellem Byen og Øen Orleans; betydelig Handel og Skibsbyggeri.
N. for Quebec ligger den store Skovreservation Laurentides Nationalpark. Længere
oppe ad Floden ligger Trois Riviéres (Three Rivers), c. 8000 Indb., og Montreal ved
Ottawaflodens Udløb i St. Lawrence, 470.500 Indb., grundlagt 1642, Forbundets
største By, smukt bygget, med Universitet og mange Læreanstalter, stor Domkirke
(som Notre Dame i Paris), mange Fabrikker og Skibsværfter, stor Handel med Korn
og Iræ og Jærnbånelcnudepunkt; over Floden fører her den c. 2800 ni lange Victoria-
bro. Andre Byer: Levis, c. 7000 Indb., ved St. Lawrence lige over for Quebec, Station
for de transatlantiske Dampere; Industribyen Valley field, c. 11,000 Indb.; Hull, c.
14,000 Indb., over for Ottawa, med hvilken den er forbundet ved en Bro, med store
Savskærerier; mod S. ved St. Francisfloden Shrewbrooke, c. 12,000 Indb., med
Industri. Til Quebec hører de i Lawrencebugten liggende Magdaleneøer, hvis c. 4000
Indb. driver Fiskeri.
c. New-Brunswick, 72.500 km2 med 351,900 Indb., 5 paa 1 km2, ved højre
Bred af St. Lawrences Munding, har stor Skovhugst, ogsaa Skibsbyggeri og Fiskeri.
Fredericton ved St. Johnfloden, Hvdst., c. 7000 Indb. St. John ved Flodens
Munding, 42,500 Indb., med isfri Havn, betydelig Træhandelsby, Moneton, c. 9000
Indb., er Fabriksby.
d. Nova Scotia (New -Scotland), 55,500 km2 med 461,800 Indb., 8 paa 1 km2;
til Provinsen hører, foruden Halvøen, Øen Kap Breton, c. 8100 km2. Halvøen er
skovrig og frugtbar, navnlig mod N.; der er Landbrug, Skovhugst, Bjærgværksdrift,
Skibsbyggeri og Fiskeri; Befolkningen er overvejende engelsk og irsk.
Halifax paa Østkysten, Hvdst., 46.600 Indb., med en udmærket Havn, som aldrig
fryser til, Englændernes Hovedkrigshavn og vigtig Station for de transatlantiske