Britisk Nordamerika. Dominion of Canada.
247
ved Sydgrænsen, for det meste frugtbart Sletteland („fertile belt“), mod SV. Bjærg-
land; stort Agerbrug (Hvede m. m.), Kvægavl, Bjærgværksdrift (især Kul), Jagt og
Fiskeri: Befolkningen er 1901—11 tiltaget med 411 %.
Ved Pacificbanen Calgary, 43,700 Indb. (1901: 4000), 1040 m o. H. ved Foden
af Rocky Mountains, Station for Minebyerne og Centrum i Kvægavlsdistriktet, og
Banff, Kursted ved den c. 14,000 km2 store „Rocky Mountains Park“; ved Saskat-
chewan Edmonton, Hvstd., 24,900 Indb. (1901: 2000), med Mølleindustri og Korn-
øg Pelshandel (1912 skal den have c. 50,000 Indb.).
i. British Columbia (før 1858 kaldet Ny-Caledonien), 921,600 km2 med 392,500
Indb., O.4 paa 1 km2, ved Sydgrænsen mellem Havet og Rocky Mountains, begrænset
mod 0. af den 120. Længdegrad og mod N. af den 60. Breddegrad. Det var først ved
Opdagelsen af Guldet ved Fraserfloden 1858, at Landet fik Betydning, s. Aar blev
det engelsk Kronkoloni, ved Anlægget af den canadiske Pacificbane 1886 aabncdes
det mere for Kultiveringen. Foruden Bjærgværksdrift (Guld, Sølv, Jærn, Kobber.
Kul) har Landbrug, især Kvægavl, Skovhugst, Fiskeri og Pelshandel Betydning. Af
de mange Øer ved Kysten nævnes den c. 41,000 km2 store skov- og mineralrige
Vancouver og Queen Charlotte Øerne (c. 15,000 km2). Befolkningen er tiltaget stærkt
i de sidste Aartier, 1901—11 med 103 %.
Victoria paa Sydsiden af Vancouverøen, 31,700 Indb., er Hovedstad og har stor
Handel, især med Kul, Træ og Laks; den mod V. liggende gode Havn Escjuimalt
(Esquimau!!) kan betragtes som dens Forstad; Nanaimo (1901 50,000 Indb.) er Midt-
punkt for Øetis Kulindustri. Den største By er den paa Fastlandet liggende
Vancouver, 100,400 Indb. (1901: 26,000), grundlagt 1886, Endepunkt for Pacific-
banen og livlig Handelsby; New Westminster ved Fraserfloden (1901: 8000 Indb.)
har Handel og Laksefisken; nordligere ved Kysten Prince Rupert, Endepunkt for
(irand Trunk Pacificbanen; af Minebyer ved Fraserfloden nævnes Hope, Nelson og
Russland (1901: 7000 Indb.).
k. Nordvestterritorierne, tils. 4,977,000 km2 med 17,200 Indb., bestaar af de
3 Distrikter: 1) Ungava, det vestlige og indre af Labrador (c. 910,000 km2 med c.
5000 Indb.), et øde, for en stor Del ukendt lavt Klippeland, hvis barske Klima gør
det ubeboeligt det meste af Aaret; det er helt udyrket og yder kun noget Tømmer
og Fisk (Laks). 2) Keewatin, ved Hudsonsbugtens Vestside (c. 1,340,000 km2 med
c. 10,000 Indb.), mod S. skovrigt og maaske skikket til lidt Agerbrug og Kvægavl,
mod N. Tundraer, hvor Indianere og Eskimoer driver Jagt og Fiskeri; til Distriktet
horer den c. 70,000 km2 store 0 North-Southampton i Hudsonsbugtens Munding.
3) Mackenzie, Landet mellem Keewatin og Yukonterritoriet, mod N. grænsende til
Ishavet (c. 1,446,000 km2 med c. 5000 Indb.), mod S. Skovland, mod N. opfyldt af
Barren-Grounds og Tundraer, i det hele meget lidt kendt.
Beboelserne er meget faa og smaa, mest kun Militærposter eller Hudsonsbugt-
kompagniets Handelsstationer. I Keewatin ligger ved Hudsonsbugten Fort Churchill,
og York Factory, „Vestens Archangelsk“; den eneste samlede Bebyggelse er Norway
House ved Nelsons Udløb af Winnipegsøen. I Mackenzie ligger ved Store Slavesø
Fort Resolution og Fort Providence, længere nede ved Mackenzie Fort Simpson og
Fort Norman.
l. Yukonterritoriet, 536,300 km2 med c. 8500 Indb., N. for British Columbia
mellem Mackenziedistriktet og Alaska, er et kun lidet kendt Land, omtrent som Ma-
ckenzie, kun i det sydvestlige Hjørne noget beboet paa Grund af de der i 1896 op-
dagede Guldlejer ved og omkring Klondike, Biflod til Yukon; med 1898, da der ud-
førtes for c. 60 Mill. Kr., kulminerede Guldproduktionen, siden er den aftaget.