Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Grønland. Jan Mayen. Spitzbergen. 255 Værdien af Indførslen i 1910 var c. 580,300, af Udførslen 771,600 Kr. (der udførtes 1911 fra Ivigtut 6579 kbm Kryolit og fra Umanak 1,333,400 kg Kul). Af Kolonierne nævnes i Julianehaabs Distrikt, det bedst befolkede (c. 3000 Indb.) Julianehaab (eskimoisk: Kakortok), grundlagt 1775, med en velbevaret Kirke- ruin fra Nordboernes Tid, samt Fredriksdal og Lichtenau, tidligere Herrnhuteista- tioner; i Frederikshaabs Distrikt Kryolitbruddet Ivigtut; Godthaab, den ældste Koloni, grl. 1721, er det sydlige Inspektorats Hovedsæde, med Seminarium; den 1759 grundlagte Holsteinborg, Egedesminde paa en 0 i den sydlige Del af Disko- bugt, grl. 1759; Christianshaab og Jakobshavn ved Diskobugten, paa Disko 0 (c. (8300 km2) Godhavn, grl. 1773, Hovedsædet for det nordlige Inspektorat, Umanak paa en 0, med Kullejer, og endelig den nordligste Koloni Upernivik, 72 0 46’ n. Br., grl. 1771; det nordligste Udsted er Tasiussark, 73 o 22’. Paa Østkysten, 65° 36’, ligger Angmascdik, koloniseret 1894, med Missionsstation, III. Jan Mayen. Spitzbergen. Franz Josefs'Land. Jan Mayen, en langagtig, vulkansk, isdækket Klippeø, 413 km2, ligger 0. for Grønland paa c. 71 0 n. Br. og c. 9 0 v. L. Den opdagedes 1611 af Hollænderen Jan Mayen, er undersøgt senere af Scoresby 1817, af en norsk Ekspedition 1877 og en østerrigsk 1882—83. Beerenberg, 2100 m, er det højeste Punkt. Den er ubeboet, men besøges af Skibe, der driver Fiske- og Robbefangst. Øgruppen Spitzbergen, N. for den skandinaviske Halvø (med hvilken den staar i Forbindelse ved et undersøisk Plateau), mellem c. 76V2 og 81° n. Br.. er c. 64,000 km2. Mod V. ligger den største 0, Vest-Spitzbergen (39,500 km2), med de to dybe Indskæringer Wijdebugt og Isfjord; mod NØ., skilt ved Hinlopenstrcede, Nordøstland, mod 0. og SØ. Barentsland og Edgeøen og længere mod 0. Svensk Borland, Kong Karls Land og Jena. Det er bjærgfulde Øer (Hornsund Spids paa Vest-Spitzbergen, c. 1380 m), til Dels bestaaende af sedimentære Stenarter og dæk- kede med Sne og Is, hvorfra Gletschere skyder ud til Havet. Østkysten af Øgrup- pen er vanskeligt tilgængelig; Vestkysten er ofte allerede i April nogenlunde isfri paa Grund af Golfstrømmen, som gør Klimaet i det hele mildere, end man kunde vente; 1913 har Schweizeren Stoll endog fundet en isfri Dal med forholdsvis frodig Vegetation. Øgruppen opdagedes af Hollænderen Willem Barents 1596 (sandsyn- ligvis er det dog Landet Svalbord, som allerede opdagedes af Islænderne 1194), der anlagdes en Fiskeristation Smeerenberg, og den blev snart en vigtig Plads for Sælhunde- og Hvalfangere, især da Rigdommen paa Fugle og Rensdyr let tillader en Overvintring; der førtes formelig Krig mellem de forskellige Nationer. Men Jagten dreves saa hensynsløst, at Spitzbergens gode Tid snart var forbi, og ingen Nation fandt det værd at tage den i Besiddelse; vel gjorde for c. 40 Aar siden Sverige-Norge Forsøg derpaa, men Rusland satte sig derimod, og Spitzbergen er stadig „no man’s land“; efter at man har begyndt at udnytte Kullejerne, hvorved der er kommet en næsten fast Befolkning, og Strømmen dertil af Jægere, Fangst- mænd og Turister er i stadig Stigen, er dog Ulemperne ved den retsløse Tilstand bievne støi’re, og der har i den seneste Tid været Forhandlinger om at bringe Øerne ind under mere ordnede Forhold. De er ofte bievne besøgte af Polårfarere, saaledes Koldewey 1868, Nordenskiøld 1872—73, og 1897 startede André sin ulykkelige Ballonfart herfra. — C. 225 km. S. for Spitzbergen ligger under c. 74° 30’ n. Br. den c. 70 km2 store Bjørneø (højeste Punkt c. 540 m), der gerne regnes med lil Øgruppen.