Syd- og Østasiens Jordbundsforhold.
277
r jævnt af til Havet, andre
re har begge Former, som
fremherskende, har Øerne
og Mandsjuriet,
t de japanske Øer.
rænser, er det et Land om-
(IO18!?« n°Rariitbj?rg1e’ men hYiS Sydlige DeI er skiIt ved den Iave Landtange Kra
(10-41 o n. Br. der kun er c. 100 km bred og ikke 100 m over Havet g
■£ XI
har stejle Kyster og er helt opfyldle af Bjærge, atter andr
Borneo og Sumatra. Hvor den vulkanske Dannelse er den
gerne den langstrakte Form.
Østasien deles i Kina, mellem Tonkin-Bugten og det gule Hav
med Korea, mellem det gule og det ochotske Hav, Lmt
a. A aar man tager Kina inden for dets naturlige Gr
saa stort som Forindien, c. 3V2 Mill. km2. Mod N. og NV beerænsés deTZf CoM«
ve<" XTn B°‘! V- Y ØS,h'bel; kU” Ved de ‘° B"8‘- er Grænse™'Xdre
d^ner e„ J
o°£?hi -
adskiltes Biæreenp S6?168! °bt Snt>1 Slg melIem Højdedragene. Paa ældre Kort
s*, ~>■™ ■*“«»i WSSÄÄ L“ .1
ssäS S
e Løb, det store kinesiske Lavland mellem Jangtsi
tg, Cen-
og endelig det nordvestlige Kiita, Høj.slettern*e&om
tralkina om Jangtsekiangs øvre
kiangs og Hoanghos nedre Løb,
Hoanghos Mellemløb.
ø Kæd^l HlfOr Jan*tsekjan8 er væsentlig et Bjæ,gland, der tager af i Højde mod
af Højdedra» sv °«
gene, der fortsættes i'’ lo'dal (eller Nanling) eller Sgdbjær-
kyste„. Sil*°aXwt r æd: Taran-fjærnet 2-:,o°km f'a øsi-
ved Udløbet med /’e/'inne lN’ dn J, 7 f™ J«nnans Bjærgland, forener sig nær
bugten. - Centre II inå er ™ I v° L °g 1 ungkiang (»stflod) og udmunder i Kanton-
PaUlbj4é"to Xit ga”!? J N egrænSeS af Tibet’ Opfyldt af
navnet Jynling. Mod 0 tilspidses C f i’i °g S°T endnu belegner med Fælles-
grænsen, forløber fra SV ti S Cent™lkin*’ ldet Bjærgdragene, der danner Syd-
NV. til SØ., og saaledes beeee ninr °§ .Jæ^gdragene’ der danner Nordgrænsen, fra
anses for østlige Udløbere af Kuenlun^ ®ngtsekian^- De nordlige Bjærgdrag, der
nordligere den mægtige i ’ TaPasJan (højeste Punkt c. 3350 m) og
men nu benævnes i sin vestlige Dd A/,»?11 tldhf,ei? ^aldtes peling (o: Nordbjærge),
Tsingling Pas, og i sin østlig D i 1 °g Tsin^mgS]an efter det c. 1800 m høje
SØ, saaledes at der ved Tnn ht der er lavere og ender stejlt mod
Lavland og det Indre af CeX7k V- Forf)indelse mellem det store kinesiske
(4-500 n/o H. nie lem Tapas ^"; nT Dd k&ldeS det ™de
egentlige kinesisk, I !apaSJan’ Jangtsekiang og dens Biflod Minkiang. — Det
Hangtsjou Bugten, tilspidses'mod N TMunding gaar S‘ for Floden tiJ
Bjærge rykker mere mod 0„ indtil det;XK^