276
Asien.
c. 1450 km, Krisjna eller Kistna (o: Kongefloden), 1300 km, og Kavery; de er ikke
videre sejlbare. Langs Kysterne gaar Randbjærge. Vest-Ghats begynder S. for Tapti
og gaar til c. 11 0 n. Br., med stejlt Affald til Kysten og jævnt skraanende ind til Pla-
teauet; de bestaar af mindre Kæder, skilte ved besværlige Passer, Ghats (o: Stræder).
I Midten hæver de sig i Mahabalésjrar til 1430, sydligere i Kurg til c. 1750 m, mod S.
ender de i Nilgiribjærgene eller de blaa Bjærge (højeste Punkt er Dodåbetta, 2670 ni).
Terrasserne ved Kystlandet, Konkan og Malabarkysten, er dyrkede som Haver; først
kommer Peber og Betel, Sukkerrøret og Kokuspalmen, højere oppe findes store Skove
af Teak. Ved Kaverys Floddal, der gaar N. om Nilgiribjærgene og derpaa løber mod
0., skilles Vest-Ghats fra Øst-Ghats, der er lavere (1300 km i Gennemsnit) og langt
tilgængeligere ved deres brede Floddale; de gaar ogsaa længere fra Kysten, gennem-
snitlig 150 km. Det sandede, hede og usunde Kystland, Koromandelkysten, fra Goda-
very til Kap Comorin, er opfyldt af Søer. Den sydlige Del af den begrænses mod V.
af Cardamumbjærgene (Aligiribjærgene), som mod N. gaar over i Anamalai- eller
Anamallibjærgene med Forindiens højeste Punkt, c. 2700 m. Mellem disse og de
nordligere beliggende Nilgiribjærge forbinder Tværspalten Gap Vest- og Østkysten;
gennem Spalten fører Vejen fra Kalikut til Madras.
b. Bagindien. 0. for Himalaya ligger et vildt Bjærgland mellem Brahmaputra
og øvre Jangtsekiang, hvilket man kun kender lidt til; det bestaar af stærkt sammen-
trængte Parallelkæder forløbende fra N. til S.; de rager 5—6000 m i Vejret og c. 2000
m over de mellemliggende Længdedale. Fra dette Bjærgland udgaar de fleste af den
Række Meridiankæder, der opfylder Bagindien i sydlig Hovedretning og skilles ved
Længdedale, hvorigennem Halvøens Floder løber; for saa vidt man kender dem, be-
gynder de som smalle Kæder i Bjærglandet, men spalter og breder sig til Plateauer,
jo længere de kommer mod S. Af Længdedalene i Bjærglandet 0. for Himalaya er
Jangtsekiangs den østligste; af de andre kender man nu to nøjere, den ene er Me-
kongs, af Kineserne kaldet Lantsankiang, den anden Saluens, ogsaa kaldet Urtsju og
Lukiang. Bagindiens vestligste Flod, Iravadi, udspringer derimod sydligere, 0. for
Brahmaputras Gennembrud, i nogle Bjærge, hvis vestlige Udløber Patkoibjærgene
staar i Forbindelse med de nævnte Khassiabjærge, medens en lavere Udløber,Ara-
kanbjærgene, gaar mod S. og skiller Iravadis Dal fra det frugtbare Kystland. Allerede
i Flodens Mellemløb ved Bhamo, 107 m over Havet, 24 o n. Br., 1180 km fra Mundin-
gen bliver Floden sejlbar (det er den eneste af Bagindiens Floder, der er egentlig
sejlbar); i Landskabet Pegu begynder det store Delta, c. 30,000 km2; 300 km beher-
sker det Kysten og danner en Sumpstrækning med Skov og Siv. Saluens (Salvin) Dal
skilles ved lave Højdedrag fra Iravadis, medens den mod 0. ledsages af en anden
Meridiankæde, Tanen-Tung og Kokaritbjærgene (højeste Punkt c. 2200 m), der sky-
der ned i Halvøen Malakka, hvis sydlige, tinrige Bjærgdrag dog ikke synes at staa i
Forbindelse med den; Saluen danner intet Delta. Menam er den mindste af Floderne,
den udspringer noget S. for 20° n. Br. og er kun sejlbar til lidt oven for Bangkok.
Mekong (o: Vandenes Moder) er den største Flod, efter nyere Undersøgelser er den
mere end 4500 km lang; ved 20 0 n. Br., endnu 550 ni over Havet, danner den to
skarpe Knæ, før den atter løber mod S.; den er sejlbar højst til 14° n. Br.; i sit
nedre Løb staar den i Forbindelse med Søen Tale Sap eller Bienho; det stærkt for-
grenede, frugtbare Delta, c. 70,000 km2, er næsten en eneste Rismark. I lonkin-
Bugten løber den c. 800 km lange Songka eller kin. Hongkiang (ø: den røde Flod)
ud. Den østligste Meridiankæde synes at være mere sluttet og danner en skarp Grænse
for Kotsjinkina. Malakkas største Flod er den c. 500 km lange Tenasserim. Malakka
er opfyldt af Bjærge, hvis nordlige Del er en Fortsættelse af de ovennævnte Taraen-