Øst- o(j Nordasiens Jordbundsforhold.
279
større Flodsystemer; paa Honsju er Sjinanogava („kava“ eller „gava“ er Flod), c. 300
km, den største Flod.
Nordasien. Kun den østlige Del af Nordasien, Østsibirien, er Bjærgland. Vest-
sibirien mellem Jenissei og Ural er et Lavland, som atter mod SV. gaar over i Turans
Lavland.
a. Østsibirien bestaar af store Plateauer af ringe Middelhøjde; mod S. begræn-
ses de af Centralasiens Randbjærge, som sender vidt forgrenede Bjærgdrag i alle
Retninger ind over Plateauerne. — Mellem øvre Jenissei og Irtisj hæver sig det mæg-
tige af Gnejs og krystallinske Skifere bestaaende Bjærgsystem Altai (kin. Kinsjang.
o: Guldbjærg) i dets sydlige
Del, et vildt Alpeland, ligger
den højeste Top, Bjelucha,
(o: hvide Bjærg), c. 4500 m.
nordligere udsender det Kæ-
der i forskellige Retninger,
saaledes Tannubjcergene mod
0., Ala-tau mod N. Altai-
bjærgene er rige paa Metal-
ler og Kul, stærkt bevoksede
og har en betydelig Dyrever-
den. Mellem Altai og Tarba-
gataikæden (Murmeldyrbjær-
ge), der i Mustau hæver sig
til over 2600 m, og som for-
binder Systemet med Tien-
sjan, ligger Irtisjdalen med
Saisan-nor, 1830 km2, 413 m
o. H. Til Altai støder mod
NØ. det dauriske Alpeland
med de sajanske Bjærge
(højeste Punkt Munku Sar-
dik, o: den evig hvide, 3490
m), der som en mod N. bøjet
Bue omgiver Dalen om Jenis-
Fusijama.
seis Kilder, atter begrænset mod S. af Tannubjærgene. De sajanske Bjærge er Knude-
punktet for disse Egnes Hydrografi; mod 0. udspringer Irkut, Angaras Biflod, mod
S. ligger Alpesøen Kossogol (se p. 265); Plateauet mod N. hører til Sibiriens vandrige-
ste Strækninger. 0. for de sajanske Bjærge ligger Baikalgruppen omkring Baikalsøen
mong. Dalai-nor, hellige Hav, kin. Pehai, o: Nordhav), c. 34,900 km2, 520 m o. H.,
største Dybde c. 1430 m. Jordens dybeste Sø. Den er omgivet af stejle, til Dels med
Sne dækkede Bjærge. V. for Søen i Baikalbjærgene (1200 ni) udspringer Lena, fra SØ.
løber Selenga (Angara) ind i den; 0. for Søen ligger Vitim Plateauet. Til Baikal slut-
ter sig mod 0. de dauriske Grænsebjærge med Jablonoibjærgene (Jablonoi-Chrébet,
o: Æblebjærgene); deres højeste Punkt erSochonda, c. 2450 m. Deres Fortsættelse er
de ovenfor nævnte Stanovoibjærge (Stanovoi Chrébet), der først som Mandsjuriets
Nordgrænse gaar i østlig Retning med Aldans Plateau mod N., men cl er paa drejer
mod NØ. langs det ochotske Hav, saa nær ved Kysten, at Maja, Aldans Biflod, der
udspringer paa VestafTaldet, kun har sine Kilder 70 km fra Kysten; derpaa drejer
Kæden mod 0. og NØ. og ender i Tsjuktsjerhalvøen. Som et isoleret System maa