Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Øst- o(j Nordasiens Jordbundsforhold. 279 større Flodsystemer; paa Honsju er Sjinanogava („kava“ eller „gava“ er Flod), c. 300 km, den største Flod. Nordasien. Kun den østlige Del af Nordasien, Østsibirien, er Bjærgland. Vest- sibirien mellem Jenissei og Ural er et Lavland, som atter mod SV. gaar over i Turans Lavland. a. Østsibirien bestaar af store Plateauer af ringe Middelhøjde; mod S. begræn- ses de af Centralasiens Randbjærge, som sender vidt forgrenede Bjærgdrag i alle Retninger ind over Plateauerne. — Mellem øvre Jenissei og Irtisj hæver sig det mæg- tige af Gnejs og krystallinske Skifere bestaaende Bjærgsystem Altai (kin. Kinsjang. o: Guldbjærg) i dets sydlige Del, et vildt Alpeland, ligger den højeste Top, Bjelucha, (o: hvide Bjærg), c. 4500 m. nordligere udsender det Kæ- der i forskellige Retninger, saaledes Tannubjcergene mod 0., Ala-tau mod N. Altai- bjærgene er rige paa Metal- ler og Kul, stærkt bevoksede og har en betydelig Dyrever- den. Mellem Altai og Tarba- gataikæden (Murmeldyrbjær- ge), der i Mustau hæver sig til over 2600 m, og som for- binder Systemet med Tien- sjan, ligger Irtisjdalen med Saisan-nor, 1830 km2, 413 m o. H. Til Altai støder mod NØ. det dauriske Alpeland med de sajanske Bjærge (højeste Punkt Munku Sar- dik, o: den evig hvide, 3490 m), der som en mod N. bøjet Bue omgiver Dalen om Jenis- Fusijama. seis Kilder, atter begrænset mod S. af Tannubjærgene. De sajanske Bjærge er Knude- punktet for disse Egnes Hydrografi; mod 0. udspringer Irkut, Angaras Biflod, mod S. ligger Alpesøen Kossogol (se p. 265); Plateauet mod N. hører til Sibiriens vandrige- ste Strækninger. 0. for de sajanske Bjærge ligger Baikalgruppen omkring Baikalsøen mong. Dalai-nor, hellige Hav, kin. Pehai, o: Nordhav), c. 34,900 km2, 520 m o. H., største Dybde c. 1430 m. Jordens dybeste Sø. Den er omgivet af stejle, til Dels med Sne dækkede Bjærge. V. for Søen i Baikalbjærgene (1200 ni) udspringer Lena, fra SØ. løber Selenga (Angara) ind i den; 0. for Søen ligger Vitim Plateauet. Til Baikal slut- ter sig mod 0. de dauriske Grænsebjærge med Jablonoibjærgene (Jablonoi-Chrébet, o: Æblebjærgene); deres højeste Punkt erSochonda, c. 2450 m. Deres Fortsættelse er de ovenfor nævnte Stanovoibjærge (Stanovoi Chrébet), der først som Mandsjuriets Nordgrænse gaar i østlig Retning med Aldans Plateau mod N., men cl er paa drejer mod NØ. langs det ochotske Hav, saa nær ved Kysten, at Maja, Aldans Biflod, der udspringer paa VestafTaldet, kun har sine Kilder 70 km fra Kysten; derpaa drejer Kæden mod 0. og NØ. og ender i Tsjuktsjerhalvøen. Som et isoleret System maa