De store Flodsystemer.
283
det, hvor Indus drejer mod SV. ved Bundsji, er den endnu 1400 m over Havet. Der-
efter optager den sin eneste større Biflod i højre Bred, Kabul, og følger fra nu af den
sydvestlige Hovedretning langs Irans Højland. Paa venstre Bred ligger Pandsjab eller
Femflodlandet; de fem Floder er 1) Tsjinab (Oldtidens Akesines), der forener sig
med den nordligere 2) Dsjilam (Hydaspes) og den sydligere 3) Ram (Hydraotes); den
samlede Tsjinab forener sig atter med den sydligste, 4) Satledsj, som kommer fra
Mansaraursøerne (4660 m o. H.) og bryder gennem Himalaya 300 km NV. for Søen:
dens Biflod er 5) Bias (Hyphasis). Efter at have optaget Satledsj modtager Indus
intet Tilløb; ved Haidarabad begynder det store Delta, mest sandet og sumpet; der
er saa mange Arme, at Floden paa Grund af den ringe Vandstand ikke kan besejles
her; fra dens Gennembrud gennem Saltbjærgene (se p. 274) til Haidarabad derimod
er der regelmæssig Dampskibsfart. Forbindelsen med Kysten foregaar ad Jærnbane
fra Flodhavnen Kotri til Søstaden Karatsji.
Ganges (indisk Ganga, o: Flod), Indernes hellige Flod, opstaar i Bjærglandskabet
Garhval paa Himålayas Sydaffald af to Kildefloder Bhagirati og Aluknanda; den
første, som af nogle anses for Ganges’ egentlige Kilde, bryder oven for Valfartsstedet
Gangotri frem af en Gletscherhule paa en lodret Klippevæg, c. 4480 ni o. H. Ved
Hardvar (350 m o. H.) gennembryder Floden den sidste af Himålayas Kæder, men
beholder endnu paa sin Vej mod S. og SØ. et rivende Løb, indtil den ved Allahabad
(c. 90 m) forener sit brune Vand med Dsjamnas grønlig klare, den største Biflod i
højre Bred (Dsjamnas betydeligste Biflod er Tsjambal). Herfra bliver Ganges sejlbar
og overordentlig vandrig og bred ved de mange Tilløb i venstre Bred fra Himalaya,
som Gagra, Gandak og Kosi, medens den i højre Bred kun optager Son. Ved sine
Oversvømmelser frugtbargør Floden det omliggende Land, og ved Kanaler forøges
Frugtbarheden; den mægtige Gangeskanal, der er bestemt til i de tørre Aar at vande
Landet mellem Dsjamna og Ganges, begynder ved Hardvar og forener sig først
450 km derfra ved Kanpur igen med Floden. Allerede ved dens sidste Knæ ved
Radsjmahal Højderne begynder Floden at spalte sig i Arme og danne det mægtige
Delta (se p. 275). Den vestligste Arm, Hugli, er den mest sejlbare, kun ved Havet gør
Strømforholdene Indsejlingen besværlig; ogsaa den østligste Arm Meghna er sejlbar.
— Deltaets Størrelse forøges ved Brahmaputra (□: Brahmas Søn). Denne Flod ud-
springer 0. for Mansaraursøerne og flyder derpaa som Sangpo (o: den rene) gennem
Tibet i Dalen Jarro-Sangpo-Tsju langs Himålayas Nordrand og bryder mod SØ. som
Dihong gennem Hinialayakæden; dens Bifloder i venstre Bred, Dibong og Lohit, op-
tager den ved sin Drejning mod SV. ned i Assam. I Assams Lavland spalter Brahma-
putra sig i mange Arme med Øer og er meget sejlbar; en af dens Bifloder fra Hima-
laya er Tista. V. for Khassiabjærgene gaar Brahmaputra mod S. og løber sammen
med Ganges. — Ganges’ Opland er c. l,i Mill, km2, Brahmaputras omtrent
som Indus’, den førstes Længde er c. 2700 fra Hardvar til Huglis Munding, den sid-
stes henved 2900 km; det samlede Delta er over 80.000 km2.
c. Kinas to mægtige Floder, der afvander næsten 9/i0 af hele Landet, er Hoangho,
o: gule Flod, og Jangtsekiang, o: Oceanets Søn, eller Takiang, o: den store Flod eller
Tsjangkiang (lange Flod). De udspringer begge inde i Centralasien, Hoangho SV. for
Kuku-nor, Jangtsekiang en Del vestligere i Kuenlun som Murui-ussu (o: snoede
blod). Ved Hoanghos Kilder er Floderne ganske nær ved hinanden, men derefter
Ijærner de sig mere og mere i Mellemløbet. Hoangho begynder sin store Bue om
Ordosplateauet mod N. ved Lantsjou langs Sydranden af Centralasien; den er hele
Vejen her en rivende og usejlbar Strøm, brydende igennem og optagende den gule
Lerjord, som giver den dens Navn (se p. 278). Først i Nærheden af det Sted, hvor
den atter drejer mod 0., optager den nogle Bifloder, Veiho i højre, Fuenho i venstre