284
Asien.
Bred. Til Hoanghos nordlige Bue svarer en sydlig af Jangtsekiang; thi S. for Hoang-
hos Kilder gaar den sidste mod S. gennem det p. 277 nævnte Bjærgland — dens Navn
er her Kinsjakiang (o: Guldsandfloden) —, bryder da igennem Bjærgene mod S. og
drejer mod NØ. I denne sydlige Bue oplager Jangtsekiang betydelige Bifloder, hvoraf
nævnes i venstre Bred Jalong (c. 975 km) og Minkiang, der falder i Jangtsekiang ved
Sytsjou, hvor Flodens Mellemløb begynder. Hvor Jangtsekiang drejer mod 0., nær-
mer den sig atter Hoangho; her er Afstanden kun 400 km, og i deres sidste Løb mod
NØ. er de omtrent parallelle. Ved Kaifung antager Hoangho denne nordøstlige Ret-
ning ud til Petsjilibugten, og det samme Løb havde den i den ældste historiske Tid,
men ved Aar 500 eft. Kr. forandrede Kineserne ved Kunst dette Løb til et sydøstligt,
saaledes at Floden forenede sig med Hoeiho (800 km), der løber gennem Søen Hung-
tse, og naaede Havet noget N. for Jangtsekiang; men den gennembrød ofte de kun-
stige Dæmninger, og da man forsømte at istandsætte disse, antog Hoangho fra
1851—53 atter sit gamle Løb. Den har ogsaa senere delvis forandret sit Løb og ud-
breder sig ofte til store Sumpe og volder store Ødelæggelser (saaledes 1887), Kine-
serne kalder den derfor „Kinas Sorg“; kun 450 km fra Mundingen er den sejlbar, men
større Skibe kan ikke komme ind ved selve Mundingen paa Grund af Sandbanker (se
p. 55). Den mægtigste af de to Floder er Jangtsekiang; i hele sit Nedreløb, hvor den i
Begyndelsen optager Høngkiang fra N. og fra S. Juenkiang og Siangkiang, der begge
løber gennem Søen Tung ting, og Kankiang, der løber gennem Søen Pojang, er den
sejlbar for Tømmerflaader og Skibe; 750 km fra Mundingen besejles den af store
Skibe, engelske Krigsskibe er endog trængt 1300 km op ad den. Lidt neden for Nan-
king begynder det mægtige Delia, c. 55,000 km2, S. for hvilket Søen Taihu ligger.
De to Floders Deltalande forbindes ved et mægtigt Kanalsystem, Kejserkanalen,
c. 1300 km lang, der gaar fra Hangtsjou til Tientsin ved Peiho, o: den hvide Flod.
Den paabegyndtes i det 7, Aarhundrede eft. Kr., men fuldførtes først under Mongo-
lernes Herredømme og er Rigets vigtigste Kommunikationslinje; i (den sidste Tid for-
sømmes den rigtignok, saa at den, navnlig ved ét Gennembrud af IHoangho, som end-
nu ikke er istandsat, er ubrugelig paa en stor Strækning. — Jangttsekiang er c. 5200
km med c. l2/s Mill, km2 Opland, Hoangho er c. 4200 km med c. 1 Mill, km2 Opland.
Sikiang, c. 1500 km, S. for Jangtsekiang, er omtalt p. 277; endnu ssydligere løber Min
ud ved Futsjou.
Til de østasiatiske Floder hører ogsaa Amur (egentlig Tamur, o: store Flod),
hvis to Kildefloder udspringer paa Jablonoibjærgene; den sydlige er Kerulun (Kerlon)
eller Argun, der et Stykke danner Grænsen mellem Transbaikalien og Mandsjuriet;
den nordlige er Onon eller Sjilka. Efter at have gennembrudt Chinganbjærgene gør
Floden en stor Bøjning mod S., dannende Grænsen mellem Amurlandet og Mandsju-
riet og forstærket ved Sungari (o: Mælkeflod) og Ussuri fra S., Seja fra N.; i den
sidste Del af sit Løb trænges den atter mod N. til 53 °. Den er tillige med Bifloderne
meget sejlbar, kun ved Mundingen forhindrer Sandbanker Sejladsen, saa at Varerne
maa føres fra Mariinsk over Land til Alexandrovsk ved Havet.
d. De sibiriske Floder er vel sejlbare, især i Mellemløbet, som er mest isfrit, men
deres Betydning forringes dog overordentlig, fordi de udmunder ved en Kyst, der
næsten altid er belemret med Is. En større Betydning for Landene har de ved deres
Rigdom paa Fisk, da disse, særlig Laks, i store Mængder stiger op i Floderne fra
Havet; Fiskeriet er Beboernes Hovednæringsvej, Fiskefangsten foregaar her ligesaa
regelmæssig som Kornhøsten andre Steder. I Sammenligning med de tre store Floder
Lena, Jenissei og Ob er de østlige, Anadyr, 700 km, der falder i Beringshavet, og
Kolyma, Indigirka og Jana, der falder i Ishavet, ubetydelige.
Lena, c. 4600 km, udspringer som nævnt p. 279 V. for Baikalsøen, hvorpaa den