De store Flodsystemer. Klima.
285
løber i nordvestlig Hovedretning, forstærket af Vitim. Fra Jakutsk. 65 m over Havet,
drejer den mod N. og NV, optagende i højre Bred Aldan (Biflod Maja), i venstre
'/[JUi; yed Mundingen danner Lena et stort Delta. — Jenissei udspringer paa Syd-
siden af de sajanske Bjærge under Navn af Ulukem (o: store Kern) og antager efter
at være brudt igennem Bjærgene en nordlig Hovedretning lige til sit Udløb i den
store Bugt. Medens den i venstre Bred ikke optager Bifloder, optager den i højre
øist Angara, der x Øvreløbet kaldes Selenga og løber ind i Baikalsøen, hvorpaa den
eiter al have forladt Søen kaldes Angara, og øvre Tunguska-, den overgaar i Længde
• enissei selv; i Nedreløbet optager Jenissei mellemste eller stenede og nedre Tun-
guska. Jenisseis hele Længde er c. 5400 km. — Ob eller Obj, c. 4700 km. Vestsibiriens
l°d udspringer paa Altai som to Floder Katunja og Bija og træder allerede ved
f C- 52 /2 n’ Br ’ hvor de forener sig, ned i Lavlandet, ved Tomsk begynder
Skibsfarten. Efter at have optaget i højre Bred den mindre Tsjulym, optager den i
venstre Irtisj, der er c. 700 km længere end Hovedfloden, Irtisj udspringer i Dsun-
ganel (se p. 265), bryder gennem Altai og bliver allerede sejlbar ved Semipalatinsk,
p C> 200 m °’ IL; efter et næsten 1100 km langt Løb optager den i venstre
Bred Isjim og derpaa Tobol, hvilken sidste kommer fra Mugodsjarbjærgene. Efter
' oiænmgen med Irtisj er Ob 400 m bred; den træder ofte over sine Bredder. Ob har en
, 1 Betydning for Forbindelsen mellem Rusland og Kina; Mundingen er flad og
den obske Bugt er opfyldt af Is det meste af Aaret. Ob har det største Opland af de
^ )uiske Floder, henved 3 Mill. kitf, Jenisseis og Lenas er henholdsvis c. 2V2 og 2q
Mill. km2. ' *■ 8
4 4. Klima, Plante- og Dyreverden.
a. Til hvad der i Indledningen er sagt om Klimae t, føjes følgende Bemærk-
ninger.
Nordasien har et særdeles udpræget Fastlandsklima med korte, hede Somre og
lange, strænge Vintre. Aarsvarmelinjerne sænker sig niere og mere, jo længere man
sommer mod Øst; saaledes naar Linjen for 0° endog under 50° n. Br. 0. for
Baikalsøen. Vestsibirien har altsaa et noget mildere Klima, men dette ligger mest
i intertemperaturen, thi Sommertemperaturen er temmelig ens for Vest- og Østsibi-
nen. kun den sydvestlige Del af Vestsibirien, hvor de mildere Søndenvinde kan naa
uh , ar noget mildere Klima, dog er 3 0 den højeste Middeltemperatur, sjældent er
den over 0°, mod N. naar den 8—10” under 0; Akmollinsk, omtrent under 51 o n.
i., nar en aarlig Middeltemperatur af + 1,7 0 C., Januars er 19,b Julis + 21 °:
. enisseisk, under 58V2° n. Br., har en aarlig Middeltemp. af + 2,2, Jan. • 25,3.
ii,' a?°°; Turuchansk har en aarlig Middeltemp. af _i_ 6)6, Jan. 25,’6, Juli
Ti °’® ^edens.Vinterkulden i Vestsibirien er underkastet store Forandringer, er dette
ikke lillældet i Østsibirien, hvor den desuden er langt større; en Forskel paa 60» og
mere mellem Vinter og Sommer er ikke ualmindelig. Lenadalen og Egnen om Janabug-
I10reLW de koldeste E§ne Paa Jorden, det er den asiatiske K u 1 d e p o 1. Jukutsks
uh,' Bn- aarhF MiddeltemP- er 4- 11,2, Jan. 4- 42,8, Juli + 18,8 (for Irkutsk,
c. sydligere, 460 m o. H., er Tallene henholdsvis 4- 0,4, — ^0,8 og 18 4°b Ver-
2*osJansk, c. 671/2° n. Br., har en aarlig Middeltemp. af c. -£-’17, Jan. 51,2, Juli
r NT61 har man ia§ttaget den største Kuldegrad paa Jorden, nemlig 698o
Nedbøren 1 Sibirien er i det hele meget ringe, og tager af mod 0., medens den
1 obolsk er c. 46 cm aarlig (Vestsibirien angives i Gennemsnit at have c. 35 cm), er
een i Barnaul c. 23 cm, og mod N. ved Ishavets Kyster sættes den i Gennemsnit til
- cm. Det regner mest i Sommertiden, navnlig i Juli. — I det aralo-kaspiske Lavland