286
Asien
er Vinteren mildere, dog er Søerne og Floderne flere
den er her ydersi ringe, i Almindelighed 1 til 1,5 cm aarlig, nogle Steder endog
S‘en Mellemasien, Ørkenbæltet, hvortil ogsaa den esUige De! af Vestasien borer har
lieeledes et stærkt udpræget Fastlandsklima med en gennemgaaende stor Mangel paa
Rel s ælden over 12-13 cm aarlig; i de hede Somre kan Varmen som f. Eks. ved
T n i M900 m o H ) stige til 40° C., medens der kan være en Kulde paa ,
Jarkand (120 • • ), g Tnnnars . 4_o Julis 26 °), og Strækninger i Mesopo-
(Middeltemperaturen er 13,3 °, Januars — 4,5 , Juns -y b b Middeltenw
tamien og Sydpersien hører til Jordens hedeste Egne; i Ba8da* e\ i
34 o C os kan stige til 55 °, ja man har i Sandet endog iagttaget 7 .
Centralasien er meget streng, saaledes har Tibet trods sin sydlige°«6
- 20« C. og Ilidalen (paa samme Bjeddegradjom. F.renze),
Oninm os Bomuld, kan have indtil —— 31 G. &
inenien Sarien og Lilleasien, hører til det subtropiske Bælte med et Klima som Syd-
Zronas io nærmere man tommer til Middelhavet, jo mindre er Forskellen mellem
^årstiderne eller jo mildere bliver Vinteren; i det Indre af Lilleasien kan dog; \. in-
ierenonvise 20», medens Sommeren har 30 lil 35». Medens Sommeren her ha.
stor Mangel paa Regn, har Vinteren en rigelig Regnmængde; der kan dog være stoie
Forskelligheder; medens Jerusalem har c. 25 cm aarlig, har Baku ved det kasp.ske
H‘iv 24 em og Batum ved det sorte Hav c. 235 cm.
Det ø s L I i g e og s y d 1 i g e Asien hører til Monsunbæltet; i Stedet for de fne
Aarstider optræder regelmæssig skiftende tørre og fugtige Aarstider; om Vinteren ei
Hammelent skyfri, da blæser de tørre Vinde fra Landet, i Monsunernes Txd er Him en
skvfuld os Nedslaget rigeligt. — Mandsjuriet og Kina har endnu en ikke unge Kuldt
om ^Vinteren navnHg pla Grund af de kolde Strømninger langs Østkysten og des-
uden kan Randbjærgene ikke beskytte i den Grad mod Indflydelsen fra Centralasiens
Ht^"ietterRsaonmbH7n^iaya beskytter in^en. saaledes. er januars Middeitemp.^ viadi-
vostok — 15 i Peking — 4.6 (Juli 26,2°), i Sjanghai + 2,7° (Juili 27,5 ), og det _,i
Hav har’tit Is ved Kysterne. Derimod har de japanske Øer et Hangt mildere K ima
især gælder det Østkysten i de sydligere Dele, hvor Kurosivo Strømmen virker. De
japanske Øer ligesom ogsaa Sydkina har rigelig Regn, medens; den kuner unge i
Nordkta oa: Manlsjuriet. - Indien hører til det tropiske Bæltte, baade Varmen og
Fugtigheden er betydelig, og Temperaturen er næsten ens hele AVaret igennem, navn
de E°ne der ligger nærmest ved Havet; saaledes er Forskelllen paa den koldeste
o! armeste Maaned i Batavia 1.2<\ paa Sydspidsen af Ceylon 2„2° C., større er Fox-
skellen i Indus- og Gangeslandet; Kalkutta har saaledes en Middel temperatur. pa 26 8 o
medens Julis er c 30 ” og Majs 19.8°. En aarlig Regnmængde at 200—500 cm er den
almindelige; navnlig er Regnmængden stor paa Bagindiens Kysterrog M^arkysW.
men betvdeligst er den dog i Bengalen ved Khassiabjærgenes Fod Tsjerra Punds i
har en Årlig Regnmængde af c. 1250 cm, den størst iagttagne paa Jorden (se p. /8).
b Som alt nævnt frembyder Planteverdenen saavel som de orograftske
o« klimatiske Forhold de største Modsætninger. Der kan dog skelnes mellem x
stemte Plantebælter, som strækker sig over store Dele af Kontinentet hovedsagelig
fra V. til 0. Asiens Plantevækst har i det hele ikke noget stærkt Særpræg^æ
avstralske eller sydamerikanske; mod N. har den saaledes Lighed med Nord- o
Østevropas ligesom ogsaa med Nordamerikas, mod V. har den meget af Mk
h”aenS trakter8 og mod S. har den ikke lidt baade af den avstralske og af - -
1-nnske Planteverdens Præg. Til hvad der forud er sagt, løjes nogle almindelige Be
XknfnXm PlanteveJenen i Nord-, Central- og Vestasien samt i Monsunbæ let
Nor§dasién kan deles i Tundra-, Skov- og Agerdyrkningsbæltet. De skovløse