Klima. Planteverden.
287
Tundraer (se p. 280) bestaar dels af de med Lav dækkede Stepper, dels af mos- og
græsklædte Sumpstrækninger med pletvis forekommende urteagtige Blomsterplanter
og lave Buskvækster som Dværgfyr og Pil. Den meget uregelmæssige Sydgrænse for
Tundrabæltet følger omtrent 10° Vannelinjen for den varmeste Maaned. Skovbæl-
tets Skove bestaar væsentlig af Naaletræer, som sydligere mere og mere er iblan-
dede med Løvtræer; af Naale-
træerne mærkes særlig den si-
biriske Lærk, Zirbelfyrren (Pi-
nus Gembra) og Skovfyrren
For en Del er det næsten
uigennemtrængelige Sumpsko-
ve (Taigu); Floderne under-
graver mange af Træerne og
fører dem ud lil Havet og vi-
dere til Polarøerne, endog til
Grønland, hvor de er et vel-
komment Materiale. I Østsibi-
rien naar Skovene ned til
Randbjærgene og over dem, i
Vestsibirien er Skovbæltet me-
get smallere og giver ved c.
60° n. Br. Plads for Agerdyrk-
ningsbæltet, der navnlig bre-
der sig om Byerne Tobolsk,
Tomsk og Omsk. Mod S. gaar
Vestsibirien over i den som-
mergrønne Steppe (en stor Del
af Kirgisersteppen), der atter
gaar over i den tørre Steppe,
hvor Regnmamgden helt foran-
drer Vegetationens Karakter,
og Salturter, Tamarisker o. a.
giver Landet et ørkenagtigt Ud-
seende, kun i en ganske kort
Tid om Foraaret liver Grønt og
og blomstrende Løgvækster op.
I Centralasien kom-
mer den sparsomme Plante- Taiguskov i Sibirien.
vækst, der hovedsagelig be-
staar af Knold- og Løgvækster med store Blomsterkalke, kun frem i den korte For-
aarstid; den lange Vinter og den korte, hede Sommer dræber al Plantevækst: kun
hvor Jordbunden er noget fugtig, navnlig ved Vandløbene, findes nogen Buskvækst,
ja endog smaa Skove af Pil, Poppel ni. m. Baade Randbjærgene og Bjærgene inde i
Højlandene er for en stor Del skovklædte, da Sneen her giver mere Fugtighed, og
Skovene kan her være tætte og yppige, saaledes i Egnene N. for Himålaya, hvor de
stedsegrønne Skove kan naa til c. 1500 m Højde og har et Præg omtrent som i Bag-
indien; højere, indtil c. 2500 m, er Skovene særlig karakteriserede ved Rododendrer,
først ved c. 3000 m holder Trævæksten helt op, og ved 5000 m dækkes Klipperne
kun pletvis af graa eller gulgrønne Lavarter. I Egnene NV. for Himalaya er der rin-
gere Skov, og her bestaar de især af Naaletræer, deriblandt Gudetræet (Cedrus Deo-