Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Klima. Planteverden. 287 Tundraer (se p. 280) bestaar dels af de med Lav dækkede Stepper, dels af mos- og græsklædte Sumpstrækninger med pletvis forekommende urteagtige Blomsterplanter og lave Buskvækster som Dværgfyr og Pil. Den meget uregelmæssige Sydgrænse for Tundrabæltet følger omtrent 10° Vannelinjen for den varmeste Maaned. Skovbæl- tets Skove bestaar væsentlig af Naaletræer, som sydligere mere og mere er iblan- dede med Løvtræer; af Naale- træerne mærkes særlig den si- biriske Lærk, Zirbelfyrren (Pi- nus Gembra) og Skovfyrren For en Del er det næsten uigennemtrængelige Sumpsko- ve (Taigu); Floderne under- graver mange af Træerne og fører dem ud lil Havet og vi- dere til Polarøerne, endog til Grønland, hvor de er et vel- komment Materiale. I Østsibi- rien naar Skovene ned til Randbjærgene og over dem, i Vestsibirien er Skovbæltet me- get smallere og giver ved c. 60° n. Br. Plads for Agerdyrk- ningsbæltet, der navnlig bre- der sig om Byerne Tobolsk, Tomsk og Omsk. Mod S. gaar Vestsibirien over i den som- mergrønne Steppe (en stor Del af Kirgisersteppen), der atter gaar over i den tørre Steppe, hvor Regnmamgden helt foran- drer Vegetationens Karakter, og Salturter, Tamarisker o. a. giver Landet et ørkenagtigt Ud- seende, kun i en ganske kort Tid om Foraaret liver Grønt og og blomstrende Løgvækster op. I Centralasien kom- mer den sparsomme Plante- Taiguskov i Sibirien. vækst, der hovedsagelig be- staar af Knold- og Løgvækster med store Blomsterkalke, kun frem i den korte For- aarstid; den lange Vinter og den korte, hede Sommer dræber al Plantevækst: kun hvor Jordbunden er noget fugtig, navnlig ved Vandløbene, findes nogen Buskvækst, ja endog smaa Skove af Pil, Poppel ni. m. Baade Randbjærgene og Bjærgene inde i Højlandene er for en stor Del skovklædte, da Sneen her giver mere Fugtighed, og Skovene kan her være tætte og yppige, saaledes i Egnene N. for Himålaya, hvor de stedsegrønne Skove kan naa til c. 1500 m Højde og har et Præg omtrent som i Bag- indien; højere, indtil c. 2500 m, er Skovene særlig karakteriserede ved Rododendrer, først ved c. 3000 m holder Trævæksten helt op, og ved 5000 m dækkes Klipperne kun pletvis af graa eller gulgrønne Lavarter. I Egnene NV. for Himalaya er der rin- gere Skov, og her bestaar de især af Naaletræer, deriblandt Gudetræet (Cedrus Deo-