292
Asien.
1. L i 11 e a s i e n.
Lilleasien eller, som det kaldes af Tyrkerne, Anadoli, Natolien, et Navn der
betyder det samme som Levanten, Østerland, er c. 501,400 km2 med 9,i Mill. Ind . ),
o: c. 18 paa 1 km2, deraf skal over 1 Mill, være Grækere; c. 7,2 Mill, er Muhame-
danere, henved 600,000 armeniske Kristne, c. 970,000 andre Kristne og 185,000
Jøder; tættest befolket er Nord- og Vestkysten, medens Sydkysten og de indre Høj-
sletter er tyndt befolkede. .
Lilleasien har fra tidligst Tid som Bindeled mellem Orienten og Occidenten været
en Kampplads for de store Stater. Selvstændige Riger har kun fristet en kortvarig
Tilværelse. Under disse Kampe og ved Naturens Ugunst har Halvøen lidt saaledes,
at den som i Oldtiden hørte til Jordens skønneste og bedst kultiverede Egne, nu
er i sørgeligt Forfald; overalt bærer Ruiner af store Byer Vidnesbyrd om den tid-
ligere Glans, Havnene er for en Del forsømte og tilsandede. Dens Forfald er stadig
taget til, siden Osmannerne stiftede deres Rige der c. 1300. Men det vilde vistnok være
uretfærdigt at give Tyrkerne hele Skylden; man maa erindre, at den Gang de over-
tog Landet, var det allerede stærkt i Tilbagegang; Fortidens Krige, ligefra Romernes
Tos til Korstogene og Mongolernes Indfald, har deres Andel.
Ved Stedbeskrivelsen følges den naturlige Adskillelse i Højsletterne i det Indre
og Kystterrasserne.
a. Paa Højsletterne i det I n d r e, der omfatter de gamle Landskaber Phrygien,
Galatien, Pisidien, Lykaonien og længst mod 0. Kappadocien, er det hovedsagelig
kun Provinshovedstæderne, der er af nogen Betydning, fra Oldtiden har de holdt
sig som Stationer paa de faa Handelsveje. — Mod V. ligger Kjutahia ved 1 ursa -
floden c 20,000 Indb.; N. for den ligger det vigtige Jærnbaneknudepunkt Eskisjehr
(Dorylæum), o: gamle By, c. 10,000 Indb., med rige Merskumsgruber (aarhgt
Udbytte c. 2V2 Mill. Kr.). S. for Eskisjehr ligger Malatia (Melitine), c. 61,000
Indb.; S. for Kjutahia ligger Afiun Karahissar, o: Opiums sorte IBy, c. 95,000 Indb.,
fra hvis Omegn den meste Opium kommer; der dyrkes ogsaa miegen Krap ligesom
der er Uldvæverier. Fra Kjutahia gaar Handelsvejen N. om Saltrørknen til Engyneh
eller Anqora, c. 30,000 Indb., S. om den til Konia (Iconium), c. 45,(000 Indb., Udgangs-
punkt for Bagdadbanen, med Tæppevæverier og Safiansgarverier Østligere forener
de to Handelsveje sig atter i Kaisarie (Cæsarea, Kappadociens Hvstd.) ved Foden
af den 4000 m høje Vulkan Erdsjijas, c. 54,000 Indb., med Farvener Frugt- og Vin-
avl. Mod NØ. ved øvre Kisil Irmak ligger Sivas (Sebastia), c. 78,000 Indb., og endnu
nordligere Tokat, c. 30,000 Indb., den første har Kobberminer, den sidste læppe-
væverier og Safiansgarverier.
h. N o r d t err as s en omfatter, fra 0. til V., de gamle Landskaber Pontus, Pa-
phlagonien og Bithynien. — Længst mod 0. ligger ved Kysten Armeniens gamle
Havnestad Trapezunt eller Trabezon, c. 100,000 Indb., Hovedindførselshavn for alle til
Persien bestemte Varer; i Middelalderen var den stor og glimrende som Hovedstad
for Kejserdømmet af samme Navn; vestligere Havnene Kiresyn (Kerasus).hvorfra
Lucullus skal have bragt Kirsebærtræet til Evropa, og Samsun c 30,000 Indb med
stor Tobaks- og Opiumsavl; inde i Landet Amasia, c. 30,000 Indb., med Silkeavl.
I Paphlagonien ligger Havnestaden Sinob (Sinope), c. 10,000 Indb., med Skibsværf-
ter ved Bosporus Skutari, Konstantinopels Forstad, c. 82,000 Indb.; Sultanens Som-
merpalads og Konstantinopels bekendteste Kirkegaard ligger her. Skutari ei ved
Jærnbane forbunden med Ismid (Nicomedia), c. 25,000 Indb., en livlig Havn; undei
Tallene ansattes efter Skøn.