Det asiatiske Tyrki.
291
der Kristne — de armeniske Kristne angives til c. 1,2 og andre Kristne til c. 2
Mill. , Jøder (c. 560,000) og talrige muhamedanske og kristne Sekter. 1 det hele
indes der den samme brogede Blanding i de religiøse som i de etnografiske Forhold.
A g er dyrkningen befinder sig paa et ynkeligt Standpunkt, naar undtages
enkelte Egne, navnlig i Nærheden af de store Slæder, Hovedprodukterne er Mais
(tyrkisk Hvede), Olie, Opium, Tobak, Bomuld, Krap, Safran, Dadler Oliven o<>
andre Frugter, Vin, Galdebær. Heller ikke Kvægavlen staar synderlig højt; af
usdyr maa fremhæves de fortrinlige Heste i Syrien og Armenien og Angorageden
i Lilleasien (i Vilayetet Angora er der c. 800,000, i Brussa over 900,000); desuden
. lulæsler og Kameler. Nogen Silkeavl findes overalt, mest i Egnen om Brussa, hvor
den er i stærk Opkomst, og i Syrien. Ved Middelhavets Kyster drives en Del F i-
s k e r i, særlig maa nævnes Svampefiskeriet ved Rhodos og Syriens Kyster. B j æ r g-
v ær k s drift en er meget forsømt; der vindes noget Kobber, fra'Armenien, os
noget Sølv, Bly, Kul og Salt; af særlig Vigtighed er Merskum fra Egnen ved Eskh
sjehr. Industrien er næsten ikke Omtale værd, kun ved de større Stæder findes
ei nogen Fabriksvirksomhed, mest i Silke-, Bomulds- og Uldtøjer, Tæpper og Læ-
der; Industrigrene, som det asiatiske Tyrki tidligere har været berømt for, saaledes
som Damascenerklmgerne og Bomuldstøjerne fra Mosul (Musselin), tilhører nu
rortiden. Landene ligger fortrinlig for Handelen, og de har ogsaa tidligere ud-
mærket sig i denne Henseende, men nu er den meget ringe, da alle Kommunika-
tionsmidler, Veje og Kanaler mangler. Af Jærnbaner var der i 1906 i Lilleasien og
Syrien 4564 km, deraf i Lilleasien 2372; i det hele er der i de senere Aar gjort en
Del for Jærnbanevæsenet for at ophjælpe de forsømte Næringsveje; under Bygning
er den betydelige Bagdadbane (2400 km) fra Konia over Taurus gennem de cili-
ciske Passer, Adana, Mosul, Bagdad til Basra, hvorfra den skal føres mod S. til
kysten; Strækningen gennem Lilleasien er færdig; Banen anlægges overvejende for
tyske Penge, medens Strækningen fra Bagdad til Kysten (ved Korcit) anlægges af
et engelsk Selskab. Landenes Beliggenhed gør dog, at der er en Del Liv i den uden-
landske Handel, som foregaar ved Karavaner. Søhandelen drives udelukkende af
Grækere og Evropæére, Franker, som de kaldes i hele Levanten.
Det asiatiske Tyrki deles i V i 1 a y e t e r (22) eller Generalstatholderskaber og
disse atter i Sand s j aks (eller L i v a s). Hvert Vilayet styres af en Val i, sædvanlig
en Pasja. Enkelte mindre Dele, som har særlig Vigtighed i strategisk Henseende eller
som Følge af Evropæernes Indblanding, indtager en særlig Stilling under Navn af
Mute s sarifat s. Ved Stedbeskrivelsen følges dog ikke denne Inddeling, men den
baade i naturlig og historisk Henseende begrundede Inddeling i 1) Lilleasien, med
Samos og Cypern, 2) Armenien med Kurdistan, 3) Mesopotamien og 4) Syrien med
Palæstina. De Dele af Arabien, der hører under Tyrkiet, behandles senere under
denne Halvø.*)
’) Vilayeterne er følgende:
, . i ^/^sa^z-Bahri-Se/id, Øerne i det ægæiske eller, som det kaldes af Tvrkerne Bahri Spfid t
9 v“aye,ermed 2
10)Erzer.um el!er Ersirnm. 11) Charput eller Mamuretul-Aziz. 12) Diarbekr 13) Bi/Zi« off 141 Van ni«c
K,,r"iS'“ ,de '° Si<ISIC
eller 117J B“s/dad- Disse tre og Mutessarifatet Sor tillige med en Del af
Østkyst, eUIasa denfor nævnle Haleb udgør Mesopotamien: til Basra hører ogsaa en Del af Arabiens
A^PP°. (t,en øsVige hører til Mesopotamien). 19) Suria eller Siirien (Damaskus) os
2°) Beirut.Disse tre Provinser og Mutessarifaterne Jerusalem og Libanon udgør Syrien n ed Palæstim
Endelig deles de tyrkiske Besiddelser i Arabien i de to Vilayeter 21) Hedsjas og 22? Jemen
19*