290
Asien.
Det nordøstlige Monsunomraade har en langt større Rigdom paa Hvirveldyr
end de østlige indiske Øer. De sydlige Dele, som Hainan og Formosa, har endog et
helt tropisk Præg (Lemurer, Papegøjer). De i Kina rigt repræsenterede Rovdyr af
Katteslægten (Kongetigeren træffes helt op til Amur) findes ikke i Japan; Kina har
Aber til c. 41 0 n. Br., og den til Japan indskrænkede rødkindede Saru naar omtrent
ligesaa langt mod N., hvor den endog findes i Højbjærgene i Sneen; Tsugarustrædet
danner ogsaa Nordgrænsen for den sorte Bjørn, Haren og de faa japanske Fasan-
arter, den brune Bjørn findes kun paa Jeso, Alpeharen og Snehønen ogsaa i Høj-
bjærgene paa Honsju. Fælles for Kina og Japan er Ulve, Ræve og Vaskebjørn-
hunde, men Kinas store Rigdom paa Fasanarter, Ager- og Steppehøns ligesom Steppe-
antiloperne, Moskusdyret og Pindsvinet mangler Japan, som ellers har en rig Fugle-
verden, navnlig Svømmefugle, Duer m. fl. I Kina er der Krokodiller (Jangtsekiang)
ligesom Flodskildpadder, som ogsaa findes i Japan; her findes ogsaa den mærke-
lige Kæmpesalamander.
Over næsten hele Monsunbæltet er Kvægavlen trængt tilbage paa Grund af de
religiøse Forhold; Smør, Mælk og Ost er for en stor Del ukendte i Kina. Japan og
de indiske Øer, Okser og Bøfler bruges som Last- og Trækdyr.
Ingen Verdensdel er ve] saa rig paa Husdyr som Asien. Rensdyret i Sibirien og
den tvepuklede Kamel i Centralasien er nævnte, i Vestasien findes Dromedaren, i
Centralasien hører Hesten hjemme, ogsaa Faar, Geder, Svin, flere Oksearter m. fl.
har deres Hjemsted her.
§ 5. Det asiatiske Tyrki.
Det asiatiske Tyrki er begrænset af Middelhavet, Dardanellerne, Marmarahavet,
Bosporus, det sorte Hav, det asiatiske Rusland, Persien og Arabien. Men medens
Grænsen i øvrigt er bestemt, er den saa vag ved Arabien, at nuan kun tilnærmelsesvis
kan angive Landets Størrelse. Den angives nu til c. 1,8 Milli. km2 med 16,850.000
Indb., 10 paa 1 km2, heri medregnet Øerne ved Lilleasien, hvis endelige Skæbne
endnu ikke er afgjort efter de sidste Balkankrige 1912—1:3. Dertil kommer det
skattepligtige Fyrstendømme Samos, c. 470 km2 med c. 53,00*0 Indb.
Disse Lande, som i Oldtiden var Sædet for store Kulturstatter, afgiver nu et sørge-
ligt Billede paa almindeligt Forfald og Ødelæggelse. Under Tyrkernes Herredømme er
det stadig gaaet tilbage, og deres Magt bliver svagere Dag for Dag. Ude fra trænges
det af Russerne, som har taget tyrkisk Armenien, og Englænderne, som med Skinsyge
vanger over disses Fremtrægen, har sat sig fast paa Cypern. I det Indre mangler
det aldeles Enhed og lider ved den store Uensartethed i Befolkningen. Faa Lande
kan nemlig opvise en saa broget Blanding af Folkeslag som det asiatiske Tyrki.
Hovedbestanddelen af Befolkningen og tillige det herskende Folk er Os-
mannerne, der udgør c. 43 % af hele Indbyggerantallet; de bebor især Lilleasien
som flittige Landbrugere; de som Nomader omflakkende Turkmener (Turkomanner)
eller Yoruker er beslægtede med dem. Paa Lilleasiens Kyster, navnlig mod V. og N..
bor Grækere. Til de semitiske Folk hører Araberne, i Syrien, Palæstina, Mesopota-
mien og det egentlige Arabien, desuden Syrere, Aramæere i Armenien og Hebræere
eller Jøder i Palæstina. Til Indoevropæerne hører Armenierne (Haikan), Kur-
derne, Efterkommerne af de gamle Karducher, i Kurdistan, og Perserne; de sidste
bor spredte i Landene, dog mest i de østlige Grænsebyer, især Bagdad. Desuden mær-
kes af de kavkasiske Folk Lazer og Tsjerkesser, de sidste med Underafdelingerne
Adighe og Abchaser. Syrere og Arabere angives til at udgøre c. 33 %, de øvrige Folk
24 %. Flertallet af Befolkningen er Muhamedanere, c. 13 Mill., men desuden gives