Geografisk Haandbog
Forfatter: H. Weitemeyer
År: 1893
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE
Sider: 612
UDK: 91
Inklusiv indeks på 128 sider
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dyreverden.
289
Polarræven, Ulven, deriblandt den sjældne ræverøde Ulv (Canis alpinus), Herme-
linen, Lemmingen, Jærven, Lossen, Maaren, Alpeharen m. fl., og Rensdyret, der er
et vigtigt Husdyr; af Fugleverdenen fremhæves Sneuglen, Jagtfalken, Havørnen,
Rypen m. fl.; særlig karakteristisk for Østsibirien er den for sit Skind skattede Sobel.
Skovbæltet fremhæves Elsdyret, Egernet (deriblandt et Flyveegern) Ulven Bæ-
veren, Landbjørnen og ved Østkysten Søløven, Søbjørnen, Havodderen. Af Fuele-
verdenen nævnes bl. a. Alpehøns, Vandrefalk og Silkehale.
C en tral as i en er ikke rig paa Arter, navnlig ikke af de hvirvelløse Dyr De
tørre Steppeegne præges særlig af de letbenede Pattedyr, der hurtig kan komme fra
den ene Græsgang til den anden, saaledes Przvalskihesten, en Mellemting mellem
Hest og Æsel, og Dseggetaiæslet eller Kiang i Højtibet, hvor de store Rovdyr mang-
ler og hvor der er en Vrimmel af Antiloper (som Orongo- og Ada-Antilopen), Ga-
ze er vilde Æsler, Argalifaar, Geder (Skruegeden) og den langhaarede Jakokse,
øjtibets mest karakteristiske Dyr. Østtibets Dyreverden er mere præget af Kinas
med mange Hjortearter, Fasaner og Agerhøns osv.; her findes ogsaa den ejendom-
mehge M°skushj°rt, der for øvrigt er udbredt over hele Centralasiens Bjærglande.
1 Øst-Turkestan, hvor der ligesom i Dsungariet er vilde Heste og Æsler, træffes den
I vepuklede Kamel i vild Tilstand; Tiensjans Bjærgdale er særlig rige paa Vildt som
' ntiloper, Hjorte og Vildsvin; her findes ligesom i Mongoliet Bjørnen stærkt repræ-
senteret, navnlig hvor der findes Murmeldyr, der ligesom de smaa Pibeharer er ka-
rakteristiske for hele Centralasien. Af Fugleverdenen, som i det hele er fattig, frem-
hæves Alpehøns, Steppehøns og en Del Vandfugle.
I Vestasien, hvis Dyreverden i det hele maa kaldes rig, har Bjørnen, Sja-
kalen og Vildsvinet stor Udbredelse ligesom Antilopen, del vilde Æsel og andre
Steppedyr; det vilde Bjærgfaar Muflonen findes baade i Persien og Armenien. Der-
imod forekommer Løven, som før var udbredt over hele Vestasien, nu ikke niere V.
for Evfrat; ogsaa Kongetigeren træffes i det østlige Iran; Aberne mangler helt. Af
Husdyr mærkes, foruden Hesten, Hornkvæget og Faaret, Kamelen; Svinet har ingen
Betydning, da Folkene overvejende er Muhamedanere; Angorageden findes kun i
Lilleasien mellem Sankaria og Kisil Irmak. Fugleverdenen har overvejende evro-
pæisk Præg. En Landeplage er Græshoppesværmene. — Sydarabien har soni nævnt
afrikansk Præg; her findes baade Aben og Strudsen, der bruges som Husdyr og
træffes lige op til Libanon ligesom Krokodiller og Skildpadder.
I den ti opiske Del al Monsunbæltet er Dyreverdenen særlig rig baade paa
Arter og Typer. Alle Klasser af Pattedyr (undtagen Pungdyrene) og alle den gamle
Verdens Rovdyr er repræsenterede, saaledes Løven, der dog særlig har hjemme i
det nordvestlige Indien, og Kongetigeren, hvis egentlige Hjem ogsaa er her, men
træffes over hele Fastlandet samt paa Java og Sumatra, flere Abearter, som Slank-
aber og Gibboner, Elefanten, i For- og Bagindien, Sumatra og det østlige Kina, Næse-
hornet, Tapiren (ogsaa paa Sumatra), Vildsvinet, som findes overalt, Bøfler (af
hvilke den indiske Bøffel er et vigtigt Husdyr), Antiloper og især Hjorte, Læbebjør-
nen (Fonndien og Ceylon) m. 11. Ogsaa de andre Klasser af Hvirveldyr samt Insekt-
verdenen ei ligt iepiæsenterede, saaledes r ugleverdenen, der er ret ejendommelig,
°g Krybdyrene, bl. a. talrige Krokodiller og Skildpadder samt_giftige Slanger, frem-
for alle den frygtede Brilleslange (af de c. 25,000 Mennesker, der 1910 i Indien
dræbtes af Dyr, omkom c. 22,500 ved Slangebid). Paa Øerne er Arterne, naar Fugle-
xeidenen undtages, færre, jo længere man kommer mod 0., og de store Rovdyr
mangler for en Del; ofte er de særlige Former indskrænkede til een eller faa Øer,
f. Eks. Urangutanen til Borneo og Sumåtia, Sumatra og Java har hver sit Næsehorn,
Sumatra, Java og Ceylon hver sit Moskusdyr, og Celébes har flere særegne Pattedyr.
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog. 19