Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Det asiatiske Tyrki. Lilleasien. Armenien. 295 Den bjærgfulde og frugtbare 0 leverer Vin, Olie og Sydfrugter. I Oldtiden var den koloniseret af lonere og blomstrede ved Skibsfart og Handel. Hovedstaden er Vathy, c. 10,000 Indb. g- Cypern (nygr. Kypros, tyrk. Kibris, Englænderne kalder den Cyprus) uden for Iskanderunbugten, 9280 km2 med 274.000 Indb. (1911), c. 28 paa 1 km2. Igennem Øen gaar to Bjærgkæder fra V. til 0. — det højeste Punkt, Troödos eller Olympos, 1950 m, ligger i den sydi. Kæde -—, indesluttende Sletten Messaria. I Old- tiden var den kendt for sit milde, rene Klima og sin yppige Vegetation, særlig leverede den Vin og Kobber (Kypron, hvoraf Øens Navn kommer). I Middelalderen hørte den til det østromerske Rige, indtil Richard Løvehjærte erobrede den under Korstogene og skænkede den til Huset Lusignan, fra hvilket den 1489 gik over til A enezia; 1571 tog Tyrkerne den. Nu er den i Forfald. Tørke, Græshoppesværnie og Sygdomme har hærget den, og den har mistet en stor Del af sine præglige Skove. De fleste (c. 3/?) af Indbyggerne er Grækere, af Muhamedanere er der c. 57,000. over 200,060 er Kristne; der dyrkes Korn (især Hvede og Byg), Johannesbrød og Frugter m. m., Cypernvinen staar endnu højt, ogsaa Bomulds- og Silkeavl samt Svampefiskeri er af Betydning; 1909 var Værdien af Indførslen c. 581.000, af Ud- førslen 450.000 Pd. St. 1878 blev Øen sat under engelsk Bestyrelse; faktisk er den nu en engelsk Besiddelse, godt skikket til at beherske den østlige Del af Middel- havet og Suezkanalen. I det Indre ligger Nikosia (Levkosia), c. 16,400 Indb., Hovedstaden og Sæde for Ærkebispen, som før var Øens egentlige Hersker; paa Sydkysten Larnaka, 8—9000 Indb., og Limassol, c. 9200 Indb., Øens første Handelsplads; paa Østkysten Famagusta, 4300 Indb., paa Vestkysten Papho (Paphos), 3700 Indb. II. A rmenien m e cl K u r d i s t a n. Det er kun lidt, man ved om Armeniens ældste Historie. Medens Lillearmenien, Landene V. for Evfrat, allerede Aar 60 f. Kr. kom ind under Romerne, holdt Stor- armenien sig selvstændig under indfødte Konger; ved Aar 300 kristnedes Folket under Kong Tiridates af Gregor, „Armeniens Apostel“. I Middelalderen overvæl- dedes de armeniske Dynastier af Muhamedanerne, ved den nyere Tids Begyndelse delte Perserne og Tyrkerne Besiddelsen af Landet, og nu i vor Tid har Rusland ogsaa taget sin Del. Men under alle disse Omskiftelser har Armenierne bevaret deres nationale Særpræg, deres Sprog og Litteratur, endog i religiøs Henseende danner de en særegen fra den græske Kirke afsondret Sekt (Monophysitismen). Armenierne, d,er kalder sig selv Haikan eller Haikh (og Landet Hajestan), er et flittigt Folk, der i Landet selv mest lever som Hyrder og Agerdyrkere, men som Handelsfolk er de udbredte over hele det asiatiske Tyrki; i Persien, Indien og langt ind i Evropa (Østerrig) træffer man dem ogsaa. Paa Grund af deres store Handelsaand, stærkt udprægede Individualitet og politiske Uselvstændighed sammenlignes de til med Jøderne. Dels paa Grund af nogle af de nævnte Egenskaber, dels for deres Religion er mange dem fjendske, navnlig de dem i Tal og Hensynsløshed overlegne muhame- danske Kurder, der overfalder dem, medens den tyrkiske Regering langtfra at yde dem Beskyttelse snarere opmuntrer Fjenderne, hvad der har ført til Opstande fra Armeniernes Side og udstrakte Myrderier paa dem (saaledes 1895—96 og 1904) baade her og i de andre Lande, hvor der bor Armeniere; harmfulde Protester fra det civiliserede Evropa mod disse Myrderier har intet frügtet. — Armenierne selv udgør knap i/3 af Landets Befolkning; den øvrige Del er en Blanding af Osmanner,