Det asiatiske Tyrki. Lilleasien. Armenien.
295
Den bjærgfulde og frugtbare 0 leverer Vin, Olie og Sydfrugter. I Oldtiden var den
koloniseret af lonere og blomstrede ved Skibsfart og Handel. Hovedstaden er Vathy,
c. 10,000 Indb.
g- Cypern (nygr. Kypros, tyrk. Kibris, Englænderne kalder den Cyprus)
uden for Iskanderunbugten, 9280 km2 med 274.000 Indb. (1911), c. 28 paa 1 km2.
Igennem Øen gaar to Bjærgkæder fra V. til 0. — det højeste Punkt, Troödos eller
Olympos, 1950 m, ligger i den sydi. Kæde -—, indesluttende Sletten Messaria. I Old-
tiden var den kendt for sit milde, rene Klima og sin yppige Vegetation, særlig
leverede den Vin og Kobber (Kypron, hvoraf Øens Navn kommer). I Middelalderen
hørte den til det østromerske Rige, indtil Richard Løvehjærte erobrede den under
Korstogene og skænkede den til Huset Lusignan, fra hvilket den 1489 gik over til
A enezia; 1571 tog Tyrkerne den. Nu er den i Forfald. Tørke, Græshoppesværnie
og Sygdomme har hærget den, og den har mistet en stor Del af sine præglige Skove.
De fleste (c. 3/?) af Indbyggerne er Grækere, af Muhamedanere er der c. 57,000.
over 200,060 er Kristne; der dyrkes Korn (især Hvede og Byg), Johannesbrød og
Frugter m. m., Cypernvinen staar endnu højt, ogsaa Bomulds- og Silkeavl samt
Svampefiskeri er af Betydning; 1909 var Værdien af Indførslen c. 581.000, af Ud-
førslen 450.000 Pd. St. 1878 blev Øen sat under engelsk Bestyrelse; faktisk er
den nu en engelsk Besiddelse, godt skikket til at beherske den østlige Del af Middel-
havet og Suezkanalen.
I det Indre ligger Nikosia (Levkosia), c. 16,400 Indb., Hovedstaden og Sæde
for Ærkebispen, som før var Øens egentlige Hersker; paa Sydkysten Larnaka,
8—9000 Indb., og Limassol, c. 9200 Indb., Øens første Handelsplads; paa Østkysten
Famagusta, 4300 Indb., paa Vestkysten Papho (Paphos), 3700 Indb.
II. A rmenien m e cl K u r d i s t a n.
Det er kun lidt, man ved om Armeniens ældste Historie. Medens Lillearmenien,
Landene V. for Evfrat, allerede Aar 60 f. Kr. kom ind under Romerne, holdt Stor-
armenien sig selvstændig under indfødte Konger; ved Aar 300 kristnedes Folket
under Kong Tiridates af Gregor, „Armeniens Apostel“. I Middelalderen overvæl-
dedes de armeniske Dynastier af Muhamedanerne, ved den nyere Tids Begyndelse
delte Perserne og Tyrkerne Besiddelsen af Landet, og nu i vor Tid har Rusland ogsaa
taget sin Del. Men under alle disse Omskiftelser har Armenierne bevaret deres
nationale Særpræg, deres Sprog og Litteratur, endog i religiøs Henseende danner de
en særegen fra den græske Kirke afsondret Sekt (Monophysitismen). Armenierne,
d,er kalder sig selv Haikan eller Haikh (og Landet Hajestan), er et flittigt Folk, der
i Landet selv mest lever som Hyrder og Agerdyrkere, men som Handelsfolk er de
udbredte over hele det asiatiske Tyrki; i Persien, Indien og langt ind i Evropa
(Østerrig) træffer man dem ogsaa. Paa Grund af deres store Handelsaand, stærkt
udprægede Individualitet og politiske Uselvstændighed sammenlignes de til med
Jøderne. Dels paa Grund af nogle af de nævnte Egenskaber, dels for deres Religion
er mange dem fjendske, navnlig de dem i Tal og Hensynsløshed overlegne muhame-
danske Kurder, der overfalder dem, medens den tyrkiske Regering langtfra at yde
dem Beskyttelse snarere opmuntrer Fjenderne, hvad der har ført til Opstande fra
Armeniernes Side og udstrakte Myrderier paa dem (saaledes 1895—96 og 1904)
baade her og i de andre Lande, hvor der bor Armeniere; harmfulde Protester fra
det civiliserede Evropa mod disse Myrderier har intet frügtet. — Armenierne selv
udgør knap i/3 af Landets Befolkning; den øvrige Del er en Blanding af Osmanner,