298
Asien.
Martyrsted), og ved Evfrats højre Bred den ovennævnte Hilleh, c. 30,000 Indb. Ved
Sjat-el-Arabs højre Bred ligger den af Dadelpalmelunde omgivne Basra eller Bas-
sora. grundlagt i det 7. Aarhundrede af Kaliffen Omar, c. 60.000 Indb., med et
meget hedt Klima i en usund og sumpet, men for Handelen godt beliggende Egn;
de vigtigste Handelsvarer er arabiske Heste, Dadler og Perler; efter at Sjat-el-Arabs
Munding er tilsandet, er Byen gaaet en Del tilbage. i
IV. Syrien (Soristan) med Palæstina.
Mod S. ved Arabien er Syriens Grænser ubestemte, alene af den Grund er det
vanskeligt at angive Størrelsen. Holder man sig til den tyrkiske Inddeling i A ila-
yeterne Haleb, Suria og Beirut samt de to Mutessarifater Libanon og Jerusalem, er
det c. 218,700 km2 med 2,790,000 Indb., c. 13 paa 1 km2. Her følges den Ind-
deling, der har Hævd fra gammel Tid: en stor nordlig Del, clet egentlige Syrien, og
en lille sydlig, Palæstina.
a. Syrien. Ved Stedbeskrivelsen gaar man fra Kysten ind mod 0.
Det smalle sandede Kystland beboedes i Oldtiden af Handelsfolket Fønikerne,
den gamle Verdens Englændere; men deres blomstrende Byer Tyrus, nu Sur, og
Sidon, nu Saida, c. 10,000 Indb., staar tilbage for Kystens andre Byer. Den
bedste Havn er Beirut (Berytus), c. 140,000 Indb.; den maa anses for Damaskus’
Havn, med hvilken den er forbunden ved en af de Franske 1863 anlagt god Vej;
1895 har de anlagt en Jærnbane mellem de to Byer, den 142 km lange „Liba-
nonbane“. Nordligere ligger Havnene Tripoli (Tarabulus), c. 32,000 Indb., Ladikieh
eller Latakia (Laodicea), med stor Tobaksavl, og den lille Iskanderu-n eller Alexan-
dr ette, Halebs Hovedhavn, c. 7000 Indb.; den sidste hører i administrativ Henseende
til Lilleasien S. for Sur ligger Akka (St. Jean d’Acre, Ptolemais), c. 10,000 Indb.,
en befæstet By, der tidligere betragtedes som Nøglen til Syrien og er kendt fra
Korstogene og Napoleon I’s Historie. j
I Libanons Bjærgstrøg, som er godt kultiverede og ofte helt op til Toppen
dækkede med Plantager og Marker, bor de to mærkelige Bjærgfolk Maroniter og
Druser. Maroniterne, maaske c. 200,000, saaledes kaldte efter deres Stifter Johannes
Maro i det 7. Aarhundrede eller Klosteret S. Maro ved Antiochia, er en ejendom-
melig romersk-katolsk Sekt med en egen Patriark, som bor i Klosteret Kanobin;
det er et tappert og dygtigt Folk, hvis Landsbyer og mange Klostre hænger som
Ørnereder paa Bjærgenes Sider. Aar 1860 formindskedes deres Antal betydeligt
ved et stort Blodbad, for hvilket Druserne fik hele Skylden, men ved hvilket tyr-
kiske Soldater var mest virksomme. Druserne, c. 80,000, er egentlig en muhame-
dansk Sekt, der stiftedes c. 900; deres Religion, som de omhyggeligt holder hem-
melig, er en Blanding af Muhamedanisme, Jøde- og Kristendom; det er et tappert
fanatisk Folk, der lever af Agerdyrkning, Kvægavl og Vaabenfabrikation og ind-
lager en meget uafhængig Stilling over for Tyrkerne, til hvem de kun betaler Tribut;
Høvdingen bor i De'ir-el-Kamar (o: Maanekloster).
I Orontesdalen mod N. ligger Antakieh eller Antakia (Antiochia), c. 24,000
Indb., en ussel Rest af den en Gang storartede Handelsstad, der i sin Tid havde
6—700,000 Indb.; de hyppige Jordskælv i det 6. Aarhundrede gjorde det af med dens
egentlige Blomstringsperiode, under Korstogene havde den sin sidste Stortid. Mod S:
ved Orontes ligger Hamah (Epiphania), c. 60,000 Indb., med nogen Industri og Handel,
og Horns (Emesa), c. 50,000 Indb., med Industri og Agerdyrkning. 0. for Homs findes
de storartede Ruiner af den af Kong Salomon byggede Palmestad Tedmor (Tadmor,