Det asiatiske Tyrki. Armenien. Mesopotamien.
297
Mesopotamien, som Perserne kalder Doåb, o: Tostrømlandet, danner ikke noget
Hele i den tyrkiske Administration. Den nordlige Del. det egentlige Mesopotamien
eller, som Tyrkerne kalder det, El-Dsjesireh (o: Øen), regnes dels til Syrien, dels til
Kurdistan (Vilayeterne Haleb og Suria), kun Vilayetet Mosul regnes til Mesopota-
mien; den sydlige Del kaldes Irak-Arabi og bestaar af Vilayeterne Bagdad og Basra,
til hvilket sidste Nedsjed i Arabien hører. De tre Vilayeter (med Nedsjed) er c.
419.000 km2 med c. 1,498,000 Indb., c. 4 paa 1 km2. De Kristne er spaltede i en
Udsigt over Bagdad.
Mængde Sekter: Romersk-Katoliker, Grækere, Armeniere, Nestorianere, Jakobiter;
ogsaa Jøder findes der en Del af, særlig i Bagdad.
I Mesopotamiens nordlige Del (Vilayetet Haleb) ligger Urfa (Edessa), c.
72,000 Indb., Handelsstad; 0. for den Mardin (Vilayetet Diarbekr), c. 20,000 Indb.,
Handelsstad og Fæstning, og Nisibin, det gamle Nisibis, Romernes Grænsefæstning
mod Partherne. Ved Tigris’ højre Bred Mosul, c. 80,000 Indb., Handels- og Fabriks-
stad, dog kun en Skygge af tidligere Storhed; lige overfor paa Flodens anden Bred
ligger Ninives Ruiner. V. for Mosul i Sindsjar og Omegn bor Jeziderne, en religiøs
Sekt; deres Religion er en Blanding af Muhamedanisme og Zendavestas Lære, tilsat
med kristelige Forestillinger og Ceremonier. -—- Irak-Arabis Hovedstad Bagdad paa
venstre Bred af Tigris med en Forstad (Ghadim eller Kadhimein) paa højre Bred,
c. 125,000 Indb., grundlagt 763, er langtfra, hvad den tidligere var (den skal have
haft c. 2 Mill. Indb.), men dog endnu en betydelig Handels- og Fabriksby. V. for
Evfrat liggei' Sjiternes Valfartssteder Nedsjef eller Mesjhed-Ali og Kerbela eller
Mesjhed-Hussein, c. 65.000 Indb., med Alis og Sønnen Husseins Grave (Mesjhed o: