Asien.
302
I
1
। :
ü
N for det døde Hav paa Jerichosletten, der i Oldtiden pristes for sin overordentlige
Frugtbarhed, ligger nu den usle Landsby Rihah i Nærheden af det Sted, hvor Jeri-
cho laa. S. for Bethlehem i en dyb Dal ligger el Khalil (Hebron), o: den elskedes
(Abrahams) Stad, c. 15,000 Indb., mest Muhamedanere; den prægtige af Kejserinde
Helena byggede Kirke er nu en Moske med de tre Patriarkers Grave. NV. for Jeru-
salem Ramla i en smuk Dal, c. 10.000 Indb., med et kristeligt Hospitium. Ved Ky-
sten Jaffa eller Joppe, Jerusalems Havn, c. 55,000 Indb., en smudsig By med snævre
Gader; Havnen er daarlig og kun tilgængelig for smaa Skibe, kystlandet N. foi
Joppe til Kaisarie (Cæsarea) er den i det gamle Testamente for sin Blomsterrigdom
priste Sarons Dal; i Marts Manned er Græsset saa højt, at kun „Sarons Rose , den
hvide Lilje, naar over det med sin lange Stængel; men i Sommermaanederne har
Solen svedet alt af. S. for Joppe strækker sig langs Kysten Sletten Sephe/a Hhstei-
nes Land: nu er det øde og forladt. Af Filisternes fem Byer har kun Gaza (Ghazzeh),
c. 30.000 Indb., endnu nogen Betydning som Station for Karavanerne mellem y-
rien og Ægypten, men den har ingen Forbindelse med Kysten, Askalon, noget nord -
Heere, Heger nu i Ruiner.
Det i Forhold til den vestlige Del endnu lidet kendte Land 0. for Jordan hai
kun faa Byer af Betydning, nævnes maa dog el Kérak (hvor Moabiternes By ur
Moab laa) c. 20,000 Indb., med tyrkisk Garnison til Værn mod Beduinerne; der-
imod er der stor Rigdom paa Ruiner fra den senere Romertid. Kun sjældent møc el
man her nogle nomadiserede Araberfamilier.
c Halvøen Sinai, der som omtalt p. 273 i naturlig Henseende knyttes til I alæ-
stina, men som i politisk Henseende hører til Ægypten, er c. 39 000 W med c 2000
Indb. Det er kun de faa og smaa Oaser, som Ayun Musa, o: Mosekilderne, tæt ' <
Suez der er befolkede. Af de mange kristne Klostre, der har ligget i Bjærgene tai
kun eet holdt sig, Katharinaklosteret, grundlagt af Kejser Justinian I, paa Noic-
affaldet af Djebel-Musa; det ligger 1650 ni over Havet og lijgner en Fæstning me<
sine 15 m høje Mure: der er ingen Porte paa Muren, men de Rejsende, som gæstfilt
modtages af Munkene, maa hejses op; flere Hundrede m højere oppe hgger Ehas-
kapellet. Den nordlige Top paa Djebel-Musa eller det mo(J NV beliggende Se bal
(c 2050 ni) udpeges som Lovgivningens Bjærg. Ved Suezbugjten hgger Byen o og
i Nærheden det mærkelige Klokkebjærg Djebel-Nakus, hvor man hører musikalske
Toner- man mener, at det er Sandets Rislen i Kløfterne, der frembringer Tonerne.
: ■
§ 6. Arabien.
Størrelsen kan kun tilnærmelsesvis angives; regnes de ørkenagtige Egne N. fol-
den 30. Breddegrad med, er det omtrent 3 Mill, km2 (uden den 2,730,000 km ).
næsten V3 af Evropas Størrelse; det er meget tyndt befolket, man mener, der ei
høist 3—4 Mill. Indb. . „ .
Med Rette kalder Araberne deres Land Dsjesireh-el-Arab, o: Arabernes 0, thi
det danner en Verden for sig. Ingen af Historiens store Erobrere har trængt :m,
Landet. Romerne gjorde kun eet Tog til Arabien 22 f. Kr., og t.l Midten af det 18.
Aarhundrede er det kun enkelte Pilegrimme, der har bragt sparsomme Efterretn
Ser om det Indre. Den tyrkiske Sultan har aldrig, skønt han er de Troendes Be-
hersker", udbredt sin Magt længere end til et Stykke paa Vest- og Øslkjs en , >un
de ægyptiske Ekspeditioner 1810-20 lykkedes del at trænge ind til det Indre, 11 Va-
habiternes Rige; men Sporene af dem er udslettede. Derimod har det være,: lel f or
Araberne selv at trænge ud fra deres Land; her m.ndes om Hyksosfolkets Indfald