Asiatisk Tyrki. Palæstina. Arabien.
303
Ægypten, Arabernes Udbredelse ved Alexandertoget og især om Erobringerne, efter
at Muhamed havde samlet Folket til et Hele. Langt ind i Asien, Afrika og Evropa
udbredte de deres Religion og Sprog. Efter Kalifherredømmets Undergang blev For-
holdene paa Halvøen som tidligere, idet Landet er delt i smaa Dele, under uafhæn-
gige Stammer, og ganske uforstyrret som i intet andet Land har de gamle Skikke
og det patriarkalske Hyrdeliv holdt sig.
Man kan dele Befolkningen i Nomader, Beduiner, og de bosiddende Folk,
Hadesi. De fleste er Beduiner (Bedavi, ø: Ørkenens Sønner), delte i talrige smaa
Stammer under Emirer eller Sjeiker; paa deres smaa Heste gennemfarer de
Ørkenen, og som de var i Oldtiden, er de endnu; de ser med Ringeagt ned paa Stad-
beboerne. Hadesi er enten afhængige af Tyrkerne eller danner smaa uafhængige
Statssamfund; de agerdyrkende Folk imellem dem kaldes Fellaher. Efter Sprog og
Afstamning har man skelnet mellem Himjariterne mod S., Joktaniderne i Midten og
Ismaeliterne mod N. og paa Sinaihalvøen; men disse Folk er nu blandede; alle Ara-
bere gø|- selv Fordring paa at nedstamme fra Ismael. Araberne er Muhamedanere,
skønt delte i flere Sekter; de fleste er Sjiter, i det Indre er de mest Vahabiter.
Skønt det er gaaet en Del tilbage med Arabiens Handel, siden Opdagelsen af
Søvejen til Indien, er den endnu ikke ringe; af Udførselsartikler nævnes først og
fremmest Kaffe, dernæst Dadler, Huder, Heste, Indigo, Gummi, Perler, Myrrha,
Balsam og Virak.
Arabien inddeles i 1) de tyrkiske Besiddelser, der omfatter Vilayeterne
Hedsjas og Jemen, tilsammen 441,100 km2 med lidt over 1 Mill. Indb.; desuden ejer
Tyrkerne den for det meste øde, sandede Strækning el Hasa paa Nordostkysten ved
den persiske Bugt indtil Halvøen Kate (c. 81.000 km2 med c. 150,000 Indb.), der
hører ind under Vilayetet Basra; 2) de engelske Besiddelser, nemlig Aden
med Omgivelser, Kuria-Muris Øerne og Bahreinøerne, tils. ikke over 900 km2 med
c. 150,000 Indb., og 3) det uafhængige Arabien, henved 2,5 Mill, km2 med
omkring 2 Mill. Indb.
Ved Stedbeskrivelsen omtales først Kysterne og derpaa det Indre, idet de gamle
Provinser, saaledes som allerede Abulfeda har nævnt dem, opregnes.
a. 1 Hedsjas, den nordlige Del af Vestkysten, ligger Muhamedanernes hellige
Byer Mekka og Medina; enhver troende Muhamedaner valfarter mindst een Gang i
sit Liv til dem og faar da Ærestitlen Hadsji; Byerne er egentlig strængt lukkede for
alle Vantro, kun i Forklædning er Evropæere trængte derind og har skildret dem
for os.1)
Mekka, Muhameds Fødeby, „den hellige By“, „Byernes Moder“, ligger i en
ufrugtbar Dal, omgiven af høje nøgne Bjærge. Byen er aaben, men forsvares ved tre
Kasteller, har brede Gader og er i det hele godt bygget. Før Vahabiternes Plyndringer
havde den c. 100,000 Indb., men sank saa ned til c. 18,000, nu har den c. 70,000
Indb. I Midten af Byen paa den eneste frie Plads ligger Moskeen El Haram, o: Hel-
ligdommen, eller Beit-Allah, o: Guds Hus, en hel Samling af Bygninger. I Forgaar-
dens Midte staar den egentlige Helligdom, Huset Kåba med den sorte Sten, Arabernes
Nationalhelligdom fra ældgammel Tid, og der findes Zemzemkilden, hvis salte, lunk-
ne Vand er et Lægemiddel for alle Legemets og Sjælens Sygdomme. Her strømmer
muhamedanske Pilegrimme sammen fra alle Verdens Hjørner, idet de slutter sig
sammen i store Karavaner; ofte er Byens Befolkning i Pilegrimstiden 100—150,000.
Den vigtigste Pilegrimsrute eller Hads j er den, der udgaar fra Konstantinopel og
drager gennem Lilleasien og Syi’ien, hvor den samles i Damaskus, hvorfra der gaar
1-> Den første, der besøgte disse Egne, var Karsten Niebuhr (1762); senere fulgte Burkhardt (1814),
Burton (1853), Maltzan (1860), Snouck Hiirgronje (1885) o. fl.