Arabien.
305
Den bedste Havn paa Sydkysten, Aden, tilhører Englænderne siden 1839. Den
hgger paa en lille Halvø, som kun ved en ganske smal Landtange er knyttet til Fast-
landet; paa en vulkansk Bjærgmasse med stejle Basaltklipper hæver den stærke
Fæstning sig, „Asiens Gibraltar“. Den er en højst vigtig Kulstation for Skibene, der
sejler mellem Indien og Suez; Aden med Distrikt (194 km2) havde 1901 41,200 Indb.
Ligeledes ejer Englænderne siden 1857 den 13 km2 store ufrugtbare 0 Perim (1901
c. 2800 Indb.) — Aden med Perim, der hører under Britisk Ostindien, havde 1911
tils. 46,200 Indb. — i Bab el Mandebstrædet og behersker derved Indsejlingen til det
røde Hav; thi del store Stræde, 15 km bredt, mellem Øen og Afrikas Kyst er vanske-
ligt at besejle som Følge af Rev og Grunde, Skibene maa gaa gennem det 3 km
brede, lille Stræde mellem Perim og Arabien, hvilket fuldstændig beherskes af Øens
Kanoner. Englænderne ejer desuden Øen Kamaran ved Jemens Kyst, 130 km2 (100
Indb.) og ved Arabiens Sydkyst Kuria-Muria Øerne, c. 70 km^, som kom i Englæn-
dernes Besiddelse 1858, da Kablet mellem Suez og Bombay nedlagdes.
d. Paa den sydlige Del af Østkysten ligger Sultanatet Oman, der angives til
194.200 km2 med c. 400,000 Indb., den skønneste og mest kultiverede Del af Arabien:
her ligger Maskat, c. 30,000 Indb., Nøglen til Omanbugten og en livlig Handelsplads-
andre Byer er Matrah, c. 10,000 og Sohar, c. 25,000 Indb. Sultanen eller Imamen^
der nu staar under Englands Protektorat, havde før besiddelser paa Persiens og
Belutsjistans Kyster samt paa Afrikas Østkyst, hvor Zanzibar var hans Residens,
men all dette er nu gaaet tabt; det eneste, der er blevet tilbage, er Gvadar i Belut-
sjistan. — Landskabet el Hasa (se p. 303), som Tyrkerne erobrede fra Vahabiterne
1871, har til Hovedstad el Hofuf, c. 25,000 Indb.; desuden nævnes Mubarradsj (eller
Moubrez) og Kurit (eller Koveit), c. 20,000 Indb., der er bestemt til Endepunkt
for Bagdadbanen. Bahreinøerne ved Østkysten, c. 600 km2 med c. 100,000 Indb.
(1910), hvor Jordens rigeste Perlefiskerier foregaar, staar siden 1867 under Eng-
lands Protektorat; paa den største, Bahrein, ligger Havnen Menama, c. 25,000 Indb.,
paa Moharek ligger en By af s. Navn, c. 25,000 Indb.
e. I det Indre af Arabien ligger mod N. Emiratet Sjammar, hvis fleste Indbyg-
gere endnu hænger ved den gamle arabiske Kultus; Hail (Hayel), c. 20,000 Indb.,
Hovedstaden, er en stor med Mure omgiven By. — Sydligere ligger Nedsjed (Nedjd),
Vahabiternes Rige. Sekten er stiftet c. 1750 af Sjeiken Abdul-Vahab, en Slags Refor-
mator i Islam; han ivrede især mod den store Forgudelse af Muhamed („der ei-
nigen anden Gud end Gud, han er alene, og ingen staar ved hans Side“) og mod
A alfarten til Mekka. Sekten udbredte sig over hele det Indre og satte sig i Begyn-
delsen af det 19. Aarhundrede endog fast i Mekka, indtil den blev trængt tilbage af
Mehemed Ali af Ægypten og hans Søn Ibrahim Pasja, der 1818 ødelagde deres
Hvstd. Deraieh eller Derrejeh. Senere har Vahabiterne atter grebet til Vaaben og
udvidet deres Rige. Den nuværende Hvstd. er Riad, i Nærheden af Deraiehs Ruiner,
c. 25,000 Indb. — N. for Nedsjed bor flere uafhængige Stammer i Distriktet Kassim
med flere gamle befæstede Byer, hvoraf Anese eller Ane'isa, Sjebarat og Beréjdeh
synes at være de betydeligste.
4 7 Iran.
han, Hjemstedet for Zoroasters ældgamle, stærkt udpræget dualistiske Reli-
gion, har været Midtpunktet for store Riger. Først mærkes Cyrus’ persiske Rige
(560—330), som Alexander den Store gjorde Ende paa. Efter dennes Død kom Lan-
det under Seleukidernes, derefter under Parthernes Dynasti; 225 eft. Kr. stiftede
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog. 20