Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
306 Asien. Artaxerxes, Sasans Søn, det mellempersiske Rige under Sasanidernes Dynasti; 634 kom Landet ind under Kalifatet. Efter dettes Forfald deltes R)get i flere Dele og ved Slutningen af Middelalderen var det i Mongolernes og Turkmenernes Hændei. En ny Blomstringstid oplevede Landet, da det nypersiske Rige stiftedes i Begyndel- sen af det 16. Aarhundrede; især under Abbas den Store (f 1629) var dets Magt stor. Men et Aarhundrede efter var det i Forfald; vel slog Nadir-Sjah de oprørske Af- ghanere. men efter hans Død 1747 deltes Iran. Nu er det delt i Afghanistan, den nordøstlige, Belutsjistan, den sydøstlige, og Persien, den store vestlige Del. I. Afghanistan. I andet (en Del af Oldtidens Drangiana og Ariana) har ved sin Beliggenhed som Grænseland til Indien og ved Russernes Fremtrængen i de senere Aar faaet en særlig Betydning: ved Forlig mellem Russerne og Englænderne 1873 ei dets Noid grænse udvidet til øvre Amu, saaledes at det gaar ud over Irans naturlige Grænser Landet, som skiller de russiske og engelske Besiddelser, har i mange Aar være omstridt af de to Magter, der med Skinsyge har vaaget over hinandens Operationel, nu har de ved Traktat af Aug. 1907 anerkendt dets Uafhængighed under en uimb skrænket Hersker, Emiren. Afghanistan ansættes til 624,00 km- med c. 4,550.000 llldbDe krigerske, meget havesyge og fanatiske Afghanere (c. 1,5 Mill.) kalder sig selv Pusjtaneh (Enkelttal: Pusjtun), deres Sprog Pusjtø og deres Land Pusjtunkhiva, de er det herskende Folk og lever mest som Nomader; de deles i flere Hovedstammei, af hvilke Durani er den vigtigste og Ghilsai den talrigst^ Desuden bor-der.Persere eller Tadsjiker (c. 1 Mill.), tyrkisk-tatariske Folk som Hazaras (c. 650 000) ‘ maker, Usbeker, Hinduer (Hindku, c. V2 Mill.) o. a.; af Jøder er der c. , ' Der dyrkes mest Hvede, Majs, Byg, Ris og Hirse, og i de varme Dalstiøg Bomuld, Sukker og Tobak. Landets største Rigdom er de storce Hjorde af Gedei og Faar; der findes ogsaa en Del Heste og Hornkvæg; mod S. er- Dromedaren mod N. den tvepuklede Kamel meget brugte Lastdyr. Paa Mineralieir er Landet temiiu ig rigt men de udnyttes ikke synderlig; i Kabulfloden lindes Guild, i Hmd“kusJ S^h’ Kobber, Zink, Bly, Svovl og Alun. Der er kun ringe Industri, mest i U d, desuden nogen Læderfabrikation og Industri i Silke og Tæpper. Transithandelen mellem Indien og Persien foregaar ved Karavaner og er mest i Hænderne paa Afghane - stammen Povindah; Handelen med Buchara og Rusland drives mest af Tadsjikeine. Om Indtægter, Hær og deslige kan der intet bestemt siges under de højstuoichiedo Tilstande; i 1910 indførtes der fra Indien Varer til en Værdi af c. 845,500 og ud- førtes til Indien til en Værdi af 696,100 Pd. St.; de tilsvarende Tal for Handelen med Buchara var for begge c. 400,000 Rubler. Den regulære Hær skal være 50 60 000 Mand. — De 4 Provinser er Kabul, Kandahar, Herat og Turkestan. ’ I den frugtbare og stærkt befolkede Kabuldal ligger Kabul, 1760 m over Havet, c GO 000 Indb., Landets Hovedstad og Nøglen til Passerne over Hindukusj; Byen er omgiven af Mure og Taarne. Dsjelalabad, c. 10,000 Indb., ligeledes ved Kabul- fløden. SV. for Kabul paa Vejen til Kandahar Ghazni (Ghasna), 2360 m o H.. c. 10 000 Indb.. tidligere den glimrende Hovedstad for Ghasnavidernes Dynas i. Hilmendbæknet, Durani’s Land, Kandahar, c. 30,000 Indb., befæstet og smukt an- lagt By i en frugtbar Egn; den har tidligere været Hovedstad, er flere Gange ble'e ødelagt, men atter opbygget. — I det nordvestlige Landskab ligger Herat ved eii- Rud i en frugtbar Dal, c. 30.000 Indb., en befæstet By med betydelig Handel og