Iran. Afghanistan. Belutsjistan.
307
Industri (Rosenvand og Sabelklinger); i strategisk Henseende er den af stor Be-
tydning, og den har derfor ogsaa været meget omstridt mellem Persere og Afgha-
nere, indtil de sidste endelig fik den 1857. — I den nordlige Provins Turkestan
ligger i Amu-Darjas Opland Hovedstaden Tasjkurgan (før Chulm), c. 30,000 Indb.,
i Landskabet Kundus. Mod V. ligger den tidligere Hovedstad Masar-i-Sjerif, 20—
30,000 Indb., og Fæstningen Tachtapul paa Vejen til Balkh, hvor det berømte Baktra
engang laa; selve Balkh er nu en ganske ubetydelig By. 0. for Kundus ligger den
tidligere Provins Badachsjan (med den ubetydelige Hvdst Faisabad), til hvilken
støder Landskabet Vachan, som ved Traktat af 1896 mellem Rusland og England
er erklæret for neutral Zone mellem russisk Pamir og det engelske Tsjitral (i Ka-
firistan).
11. Belutsjistan,
Oldtidens Gedrosien, er c. 341,500 km2 med c. 915,000 Indb. Befolkningen bestaar
af Brahuistammen (c. 300;000), der taler et eget Sprog, beslægtet med Dravida-
sprogene, de egentlige Belutsjere (c. 200,000), som taler et fordærvet persisk Sprog,
og desuden nogle Afghanere mod N. og Hinduer mod S. Belutsjere og Brahui roser
sig af at nedstamme fra Araberne og være Islams første Tilhængere, i alt Fald er
de nu ivrige Sunniter. De lever mest som Nomader og Røvere. I det hele er Kamel-,
Heste- og Faareavl Befolkningens vigtigste Næringsvej; der udføres Uld, Huder,
Tobak, Dadler og Krap.
Indtil 1877 hørte Landet, i alt Fald af Navn, under Khanen af Kelat, i Virke-
ligheden var det delt mellem en Mængde uafhængige Stammer; men fra den Tid har
England mere og mere faaet Magten, idet Khanen har maattet afstaa store Stykker
Land og selv givet sig ind under engelsk Protektorat; alt er henlagt under Britisk Ost-
indien. Det deles nu i 1) Britisk Belutsjistan (Baluchistan) mod N., c. 118,600 km2
med c. 414,400 Indb. (1911), en umiddelbar Besiddelse, dei’ formelt er organiseret
1887 og bestaar af Distrikterne Ketta, med Byen af s. Navn, c. 1680 ni o. H., med c.
4000 Indb., Generalguvernørens Sæde, og Bolan. 2) De under engelsk Protektorat
staaende Stater, Kelat (Kalat) og Bela (Las Bela). Kelat, mod V., c. 223,000 km2 med
c. 396,700 Indb., styres af en Khan, men er egentlig en Forbundsstat af Smaa-
fyrster; Hovedstaden er Kelat, c. 2070 m o. H., c. 15,000 Indb.; af andre Byer
nævnes Gandava, Mastung, Bhag og Dadhar. Bela, mod SØ., c. 16,800 km2 med c.
56,000 Indb., styres af en Fyrste (Jam), der før stod under Khanen af Kelat, men
nu er løst fra dette Forhold. Endelig er der 3) The Tribal Area, mod NØ., c. 18,500
km2 med c. 39,000 Indb., beboet af flere Nomadestammer, navnlig Marri og Bugti,
som længe har holdt sig uafhængige, men nu ogsaa har maattet bøje sig for engelsk
Overhøjhed. — Paa Sydkysten ligger det af Oman ejede Gvadar (se p. 305).
111. Persien.
a. Det persiske Rige er med persisk Armenien (c. 120,000 km3) og efter Indlem-
melsen af Seistan, der før hørte til Afghanistan, c. 1,645,000 km2 med c. 9,500,000
Indb. (1907), c. 5,8 paa 1 km2. I 1881 angaves 1,9 Mill, at bo i Byerne, 3,8 Mill, var
Agerdyrkere og 1.9 Mill. Nomader; 1907 var der c. 2,5 Mill. Nomader.
De fleste (c. 5,2 Mill.) af Indb. er Tadsjiker (o: underkastede), Efterkommere
af de gamle Persere; desuden lever der en Del Tyrker, Arabere,, Armeniere, Kurder,
Belutsjere og Zigeunere, som har paavirket den egentlige Befolkning; det nypersiske
20*