308
A sien.
Sprog er f. Eks. tilsat med mange tyrkiske og arabiske Ord. Dog har den iranske
Type holdt sig temmelig ren. Perseren elsker Glans og Pragt, han hænger ved For-
tidens Minder og hædrer højt sine gamle Digtere, som Firdusi, Sadi og Hafis; i det
hele synes han mere modtagelig for højere Dannelse end de andre Østens Folk,
Folket kaldes ogsaa Østens Franskmænd. De nomadiserende, krigerske Stammer af
tyrkisk Herkomst kaldes Hats. Som omtalt p. 306 har Mongoler og Tyrker næsten
stadig hersket i Landet fra Slutningen af Middelalderen, kun 1500—1747 herskede
persiske Dynastier. Det nuværende Dynasti (fra 1794) hører til Tyrkerstammen
Kadsjarerne. Tadsjikerne er ivrige Sjiter, og derfor ligger de idelig i Krig med de
omboende Tyrker og Afghanere, der er Sunniter. Der er c. 8,5 Mill. Sjiter, 800,000
Sunniter, desuden c. 45,000 Armeniere, 25,000 Nestorianere og Kaldæere, 35,000
Jøder; endelig c. 9000 Parsere eller Geber (Vantro), Tilhængere af Zoroasters Lapre,
selv kalder de sig Zerdutsji.
Den store Del af Befolkningen lever af Agerdyrkning, som trods det alminde-
lige Forfald giver en Del Udbytte; de vigtigste Produkter er Hvede, Byg, Majs, Ris,
Frugt Vin, Safran, Lakrits, Krap, Rhabarber, Tobak, Opium og Dyvelsdræk; der er
ikke ringe Bi- og Silkeavl. Faaret er det vigtigste Husdyr, den bedste Uld kommer
fra Kirman. Blandt Lastdyrene er Kamelen det vigtigste, dernæst Mulæslet. Af Mine-
ralier, af hvilke der dog vistnok findes en Del, udvindes meget lidt, deriblandt
Turkiser og noget Petroleum. Af Industri kan kun fremhæves Silke-, Tæppe- og
Sjalsvæverier. Værdien af Indførslen udgjorde 1909—10 c. 442,4 og af Ud-
førslen 371,5 Mill. Krans (en Kran = c. 0,34 Kr.); de vigtigste Udførselsartikler var
Bomuld, Frugt, Tæpper, dernæst Ris, Raasilke, Huder og Opium. Handels-
flaaden bestod 1911 af eet Sejlskib!
Persien, der før var et absolut Monarki eller Despoti, er ifl. Forfatning af Aug.
1906 (ny Valglov af Oktbr. 1911) et konstitutionelt Monairki med et Parlament
(Medsjlis) paa 136, paa to Aar direkte valgte Medlemmer; Fyyrsten kaldes Sjah eller
Sjah-in-Sjah, o: Kongernes Konge. Paa Grund af Statskup (og idelige Opstande er
de politiske Forhold dog meget daarlige, og hertil kommer Faren ira de mægtige
Naboer Rusland, der trænger paa fra N., og England, som søger at sætte sig fast
i S.; ved Traktat af Aug. 1907 har de delt Landet i en russislk og en engelsk “Inter-
essesfære“ (henholdsvis henved 790,000 og 355,000 km*), hvorimellem der er en
neutral Zone, og samtidig med at de anerkender Persiens Integritet, har de gh et sig
selv Lov til al blande sig i dets Anliggender, særlig de finansielle, naar de finder det
nødvendigt; Rusland har i de sidste Aar benyttet sig af denne Ret og besat Nord-
persien.__Hære n. der i de senere Aar har staaet under evropæiske Officerer, an-
gaves i 1907 til 130,000, men var næppe mere end 25,000 Mand; nu er den under
fuldstændig Omordning; Krigsflaade er der saa godt som ikke, kun en Damper
og nogle Baade, der udelukkende bruges i Toldtjenesten. Statsindtægteine
angaves 1907 at være c. 80 Mill. Krans, om Udgifterne foreligger intet; Gælden
var 1906 c. 65 Mill. Kroner. Af Jærnbaner er der kun en ganske lille ved Teheran,
men flere store Anlæg er planlagte; Telegraflinjernes Længde var 1911 10,670 km.
b. Landet inddeles i Guverne ni enter eller F o r x altningsdistrik-
t e r, der hver styres af cn Guvernør eller H a k i m, men deres Antal og Grænser er
ubestemte (nu 33), da de hyppig omlægges; her følges derfor ved Stedbeskrivelsen
de gamle historiske Provinser („Memleket“), der hver styres af en Vali.
1. Aserbeidsjan, Oldtidens Atropatene, det persiske Armenien, den nordvest-
ligste Provins. Her ligger Tebris, 350 ni o. H., c. 200,000 Indb. (tidligere skal den
have haft 550,000), Rigets første Handelsslad, tillige med betydelige Fabrikker i Silke
og Bomuld, Lervarer og Farverier. Ved Urmiasøens Vestkyst paa en frugtbar Slette,