316
Asien
De portugisiske Besiddelser, Goa, Salsette og Din, er 3800 km2 med
604.900 Indb. (1910), 158 paa 1 km2.
a. Landskaberne ved Himalaya.
1. Kasjmh* (Kashmir), engelsk Vasalstat, en Rest af Sikhernes Rige, beboet af
Kasj mirer (Hinduer) og Tibetanere; de fleste er Muhamedanere. — Hovedstaden er
Srinagar, c. 1600 ni o. H., 126,300 Indb., en mærkelig gammel By med Bygninger
fra Stormogulens Tid; den er Valfartssted for Muhamedanere og Hinduer og har
Srinagar.
Fabrikation af Rosenolie og Sjaler af Ladakfaarets Uld. I Landskabet Ladak ligger
Leh, 3420 m o. H., med Uldmarkeder.
2. Nepal (Nipal), uafhængigt Kongerige, c. 154,000 km2 med c. 5 Mill. Indb.,
32 paa 1 km2, dels Hinduer, hvoriblandt Gurkhaer, dels Tibetanere. — Hovedstaden
Katmandu, c. 50,000 Indb., er en slet bygget By med nogen Industri i Jærn og
Papir; Bhatgong, c. 50,000 Indb., har ligesom Katmandu mange Pragtbygninger.
3. Bhutan (Bhotan), uafhængigt Fyrstendømme, c. 34,000 km2 med c. 400.0C0
Indb., mest buddhistiske Tibetanere, styrede af en gejstlig og en verdslig Fyrste. —
Om Vinteren er Punakha, 1380 m o. H., om Sommeren Tassisudon eller Tfisitsjo-
song Hovedstaden. Bhutan maatte i en Krig 1865 afstaa et Stykke Land til England
(Assam), og samtidig fastsattes en lille engelsk Subvention, forhøjet ved Ti aktat af
1910, hvorved England har Kontrol med Staten, saa at den næsten kan regnes til
Vasalstaterne.
4. Sikhim, engelsk Vasalstat mellem Nepal og Bhutan, har til Hovedstad Tam-
lung, c. 1640 m o. H., en anden By er Gantok.
5. Assam, umiddelbar engelsk Besiddelse, c. 146,000 km2, hørende til Provin-
sen Østbengalen, længst mod NØ. ved Brahmaputra, et frugtbart Land med Avl af
Te, Ris, Kinabark m. m. — Hovedstaden er Sjillong i Khassiabjærgene; af andre
Byer nævnes Gauhati, Silhet og den p. 286 nævnte Tsjerra-Pundsji, 1360 m o. H.,
c. 5000 Indb.