Side
af
1222
Forrige
Næste
Foiindien. Inddeling
315
Landskaber, hvorfor Beskrivelsen af britisk Barma samt Andaman- og Nicobar-
øerne henlægges til Bagindien.
km Befolkning 1911 paa 1 km
Barma 613,100 12,115,200 20
Østbengalen og Assam 255,800 34,018,500 133
Bengalen 300,000 52,(568.300 175
Provinserne Agra og Audh 277,600 47,182,000 170
Pandsjab (Punjab) 251,800 19,975.000 79
Nordvestlige Grænseprovins 42,700 2,196,900 -51
Belutsjistan (se p. 307) 118,600 414,400 3
Adsjmer-Mervara (Aimeré) 7,000 501,400 71
Gentralprovinser og Berar 259,900 13,916,300 54
Kurg (Coorg) 4,100 175,000 43
Bombay (med Aden), Præsidentskab .... 318,700 19,672,600 62
Madras, Præsidentskab 367,000 41,405,400 113
Andamaner og Nicobarer 8,100 26,500 3
Provinser . . . . 2,824,400 244,267,500 85
Østbengalens Stater 19,100 575,800 30
Bengalens Stater 77,900 4,538,200 58
Agras og Audhs Stater 13,200 832,000 64
Kasjmir (Kashmir) 209,500 3,158,100 15
Pandsjabs Stater 94,600 4,212,800 44
Grænseprovinsens’ Stater 81,800 1,622,100 20
Belutsjistan (se p. 307) 223,000 396,400 1>8
Radsjputånastater (Rajputana) 330,300 10,530,400 32
Baroda 21,000 2,032,800 97
Centralindiens Stater 204,000 9,357,000 46
Centralprovinsernes Stater 80,800 2,117,000 25
Haideråbad (Hyderabad) 214,200 13,374,700 62
Maisur (Mysore) 76,300 5,806,200 77
Sikhim 7,000 87,900 13
Bombays Stater 170,300 7,411,700 43
Madras’ Stater 25,800 4,811,900 186
Vasalstater . . . . 1,848,800 70,865,000 38
Kejserdømmet Indien . . . . 4,673,200 315,132,500 67
Ceylon, der er en egen engelsk Koloni, er 65,600 km2 med 4,109.500 Indb. (1911),
63 paa 1 km2.
De uafhængige Himalayas t a t e r, Nepal og Bhutan, er c. 188,000 km2
med c. 5,4 Mill. Indb.
De franske Besiddelser, Tsjandernagor, Karikal, Mahé, Pondisjerry og
Yanaon, er 500 km2 med 283,400 Indb. (1911), 567 paa 1 km2.