311
Asien
der c. 2,2 Mill. Sikher, en Sekt, der synes at staa mellem Brahmalæren og Islam, og
94.200 Parser. Af Jøder var der over 18,000. Med Hensyn til Oplysningen be-
mærkes, at der fra Regeringens Side gøres meget for Almueundervisningen (i 1903
var Udgiften til Undervisningsvæsenel c. 54 Mill. Kr.), dog var der i 1901 kun 10 %
af Mændene og 0,7 % af Kvinderne, der kunde læse og skrive. Der er 5 Universiteter,
i Kalkutta, Madras, Bombay, Lahore og Allahabad, foruden en Mængde højere Lære-
anstalter og Normalskoler; 1903 var der c. 152,500 Skoler, hvoraf dog kun de 24.000
var offentlige.
Over 3/4 af Befolkningen lever af Agerbrug. Jorden frembringer de forskel-
ligste kostbare Produkter. Der dyrkes Ris, den vigtigste Kornsort, Hvede, Byg og
Hirse. Bomulden, der især dyrkes i Provinsen Bombay, er den vigtigste Udførsels-
artikel, Produktionen har taget stærkt til siden den nordamerikanske Borgerkrig;
dernæst kommer Jute, Opium, Sukker, le, hvis Dyrkning iørst ei begyndt i den
senere Tid (især i Assam og paa Ceylon), Kaffe, Indigo, Sennep, Peber, Kinabaik,
Oliefrugter o. a. Kvægavlen staar ikke højt, Hinduernes religiøse Anskuelser har
hæmmet den; der produceres dog en Del Uld. Silkeavlen er betydelig. Sandel- og
Teaktræ udføres der store Mængder af. Indien har tidligere staaet højt i I n d u s t r 1,
især var Sjals-, Tæppe- og Bomuldsvæverierne berømte, men Industrien er nu af-
taget betydelig paa Grund af den store Indførsel af engelske Fabriksvarer; i den
senere Tid er dog atter Bomuldsindustrien taget noget til; ogsaa Fabrikationen af
Tæpper og Silkevarer ligesom Arbejder i Vaaben, Elfenben, Guld, Sølv og Ædelstene
maa nævnes. Af Bjærgværksprodukter vindes Diamanter, navnlig fra Gol-
kondas Omegn, og andre ædle Stene (fra Ceylon), Guld, Stenkul, Stensalt (se p. 274)
og Søsalt, særlig fra Sunderbans. Handelen, som altid har været betydelig, har
under Englænderne taget et stort Opsving, især er Udførslen af Korn steget over-
ordentlig i de senere Aar, derimod tager Opiumsudførslen af. Medens den indenland-
ske Handel til Dels drives af Folket selv, navnlig Hinduere, Armeniere og Parsere,
er den udenlandske Handel næsten udelukkende i Englændernes Hænder. I 1910—11
var Værdien af I n d f 0 r s 1 e n over 115,65, af Udførs-len c. 144,32 Mill. Pd. St; af
de vigtigste Udførselsartikler nævnes: Bomuld (23,4 Mill. Pd. St.), Jute og Jutexaiei
(22.25), Olie og Oliefrø (16,75), Ris (15,45), Huder (8,72), Opium (8,5). Te (8.28). H an
delsflaaden var i 1905 208 Skibe med 98,632 Tons Dr., deraf 151 Dampskibe
med 87,773 T. Dr. Af Jærnbaner var der 1910 50,677 km, Telegraflinjer-
nes Længde var c. 118,800 km.
Budgettet 1910—11 lød paa: Indtægter c. 1106,26, Udgifter 1102,8 Mili.
Rupier (15 Rupier = 1 Pd. St); Statsgælden var i 1910 c. 4352,3 Mill. R. Hæren
bestaar som tidligere under det østindiske Handelskompagni af Indfødte (Seapoys.
Sepahis) og britiske Soldater, alle kommanderede af britiske Officerer; den første
Afdeling var 1911 76,000, den anden 172,900 Mand. Fla a den var 1905 41 Skibe,
deraf 2 Panserskibe, med ialt 32 Kanoner.
IL Inddeling og Stedbeskrivelse.
Det britiske Kejserriges umiddelbare Besiddelser deles i Provinser; de
middelbare Besiddelser bestaar som nævnt af Vasalstaterne, der dels ei hen- ,
lagte til Provinserne, dels er ordnede i egne Grupper „agencies“. Nedenfor gives en
kort Oversigt over Hovedprovinserne — Tallene er efter Folketællingen 1911, Byer-
nes Indbyggerantal over 50,000 er fra 1911, de andre fra 1901 men de lægges
ikke til Grund for Stedbeskrivelsen, saa meget mere som den engelske administra-
tive Inddeling tit undergaar Forandringer; her følges den naturlige Gruppering 1